Året er 1993. Kristian Pedersen er i gang med første år af sin ph.d. om astrofysik på Cambridge University.
En dag som mange andre kommer han gående ned ad gangen og genkender en skikkelse, som fremkalder ærefrygt i ham. Skikkelsen, der sidder i kørestol, er som altid - skal Kristian Pedersen med tiden lære - akkompagneret af en hjælper.
30 år tidligere fik kørestolsbrugeren konstateret sygdommen ALS, som nedbryder kroppens muskler. Han fik samtidig at vide, at han havde få år tilbage at leve i. Hans navn er Stephen William Hawking.
\ Hawking i Danmark
I august 2016 er den teoretiske fysiker Stephen Hawking i Danmark og giver i den anledning et foredrag i DR’s koncertsal. Foredraget 'Quantum Black Holes' var udsolgt på 18 minutter.
Foredraget handler om universets gåder med fokus på de sorte huller, som Hawking gennem et halvt århundrede har viet sit liv til at studere.
Det er Carlsbergfondet, The Niels Bohr International Academy og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der har inviteret den verdensberømte teoretiske fysiker til at give en såkaldt 'Carlsberg Foundation Distinguished Lecture'.
»Dengang tænkte vi: ’Det er da fantastisk, at han stadig er her’,« siger Kristian Pedersen, der i dag, 23 år senere, er institutdirektør på DTU Space. Stephen Hawking lever endnu. Han er endda stadig aktiv fysiker. Og hans aktuelle besøg i Danmark har fået samme opmærksomhed, som havde han været en rockstjerne.
»Det er da fantastisk at få en forsker, som samtidig er en verdensstjerne, til Danmark og på den måde få sat fokus på forskningen. Det har vi i den grad brug for. Stephen Hawking er utvivlsomt en af de skarpeste nulevende forskere, og så har han oven i købet en fantastisk historie,« tilføjer Kristian Pedersen.
\ Læs mere
Hawking har bidraget enormt til viden om sorte huller
Stephen Hawking er først og fremmest en teoretisk fysiker, forklarer Kristian Pedersen, og derfor er det svært at komme med konkrete eksempler på, hvordan hans tanker gør sig gældende i nutidig astrofysik.
Men han har bidraget med nogle banebrydende tanker og ideer, som den dag i dag er med til at udvikle forskningen, fortæller DTU-direktøren.
»Han har bidraget enormt til vores forståelse af sorte huller, særligt i 1970’erne, inden han blev alvorligt fysisk syg. Det var i hans yngre år, hvor man jo generelt er mest genial og produktiv, at han bidrog mest med ideer som eksempelvis Hawking-stråler.«
Hawking-stråler repræsenterer ideen om, at noget kan forlade et sort hul; en »helt unik ide« for Hawkings samtid, forklarer Kristian Pedersen. Et sort hul har så stor en masse i forhold til sin udstrækning, at intet - end ikke lys - kan undslippe det ifølge den klassiske mekanik.
\ Læs mere
I 1970'erne var sorte huller en abstrakt idé
Hawkings tanker og teorier i 1970’erne inspirerede mange andre store videnskabsmænd til at kaste sig over feltet, fortæller Kristian Pedersen.
Mens ingen forskere for alvor i dag vil påstå, at sorte huller ikke eksisterer, var de i 70’erne stadig bare en abstrakt ide.
»Sorte huller var dengang noget relativt spekulativt noget, og der fandtes ikke mange observationer til at bakke op om det. Kosmologi og Big Bang var stort set udelukkende teoretiske discipliner,« siger DTU-forskeren.
\ ALS
Stephen Hawking fik i 1963 konstateret sygdommen ALS (Amyotrofisk lateral sklerose), da han var blot 21 år gammel.
ALS er en sygdom, hvor nervecellerne i den forreste del af rygmarven og hjernebarken (de motoriske forhornsceller) langsomt går til grunde. Disse celler styrer musklernes bevægelser, og det er derfor musklerne, der påvirkes ved ALS.
Sygdommen har invalideret Stephen Hawking, som i dag sidder i kørestol og har en computer til at tale for sig – men han lever altså stadig, 74 år gammel, og publicerer fortsat videnskabelige artikler.
»Hawking plantede nogle nye ideer og gjorde os klogere. Han var en af frontløberne i 70’erne, og hans tanker og ideer har i den grad influeret andre i hans samtid. Hawking har klart været med til at bane vejen for, at det blev et seriøst forskningsområde.«
\ Læs mere
'Teorien om alting' var chokerende for videnskaben
Mest kendt er Hawking for sin berømte ’teori om alting’. I 1975 udviklede han en teori for sorte huller, hvor han forudsagde, at hvis to sorte huller kolliderer, vil slutresultatet altid blive et sort hul med et større areal end kollisionspartnerne.
I en artikel her hos Videnskab.dk om den berømte teori fortæller Ulrik Uggerhøj, som er lektor i fysik ved Aarhus Universitet, at det bragte Hawking til den slutning, at »der var en forbindelse til termodynamikken, hvor entropien, der er et mål for uorden i et lukket system, kun kan vokse – på samme måde kan arealet af et sort hul kun vokse.«
Hawking påviste blandt andet, at et sort hul har en temperatur og dermed entropi, og det var med Ulrik Uggerhøjs ord »chokerende for videnskaben.«
Hidtil havde fysikerne troet, at sorte huller repræsenterede orden i kosmos, men med Hawkings teori blev de pludselig en »astronomisk uorden.«
Teorien har dannet baggrund for en film af samme navn, som sætter fokus på Hawkings unikke livshistorie.
\ Læs mere
Hawking er ikke den nye Einstein
Selvom Stephen Hawkings besøg i Danmark har vakt enormt stor opsigt såvel i medierne som i den brede befolkning, giver sammenligninger mellem ham og andre store videnskabsfolk - som flere andre medier har kastet sig ud i - dog ikke mening, mener Kristian Pedersen.
\ Hawking-citater
»We are human. It is our nature to fly.«
»I am just a child who has never grown up. I still keep asking these ‘how’ and ‘why’ questions. Occasionally, I find an answer.«
»Quiet people have the loudest minds.«
»Life would be tragic if it weren’t funny.«
Stephen Hawking er ikke den nye Einstein. Han er heller ikke den nye Niels Bohr, Isaac Newton, Tycho Brahe eller nogen som helst femte for den sags skyld. Han er ’bare’ Stephen Hawking.
»Selvom der findes ganske få, der har et intellekt på hans niveau, synes jeg ikke, det giver mening at sammenligne. Det er ligesom at sammenligne fodboldspilleren Pelé med Maradona. De levede på hver deres tid, hvilket gør det meningsløst,« fastslår Kristian Pedersen.
I dag er forskning et samarbejde mellem mange mennesker, ikke én professor der sidder på sit kontor og udtænker kloge tanker. Giver det overhovedet mening at hype en enkelt forsker så meget i vores tid?
»Med forskning som så meget andet er der altid nogen, der er smartere end andre, nogen der er bedre til at kommunikere, finde de gode ideer og gennemskue, hvad der er værd at arbejde videre på. Det er ikke alle, der kan lave nye banebrydende ideer om sådan et relativt komplekst område, som Hawking har gjort. På den måde er han et unikum.«
\ Stephen Hawking løste ’Informationsparadokset’
Den engelske fysiker Stephen Hawking har været med til at redegøre for, hvordan et af de helt store paradokser inden for fysikken – informationsparadokset – kan forklares.
Einsteins generelle relativitetsteori forudsiger, at den fysiske information om et stof bliver ødelagt, hvis det bliver slugt af et sort hul, men kvantemekanikkens love bestemmer samtidig, at information ikke kan ødelægges.
I 2015 fremlagde Hawking ideen om, at informationen ikke går tabt, fordi den aldrig når ind i det sorte hul.
»Jeg foreslår, at informationen ikke bliver opbevaret på indersiden af det sorte hul, som man måske skulle tro, men på dets grænse, begivenhedshorisonten,« sagde Stephen Hawking ved et foredrag i Stockholm.
Til gengæld bliver informationen i denne tilstand kaotisk og ubrugelig – og går derfor i praktisk forstand alligevel tabt, uddyber han.
