Så mange danske børn lider af PTSD: Kæmpestudie giver indblik – og kommer med en advarsel

PTSD eller posttraumatisk stress forbindes ofte med soldater ramt af krigstraumer. I gamle dage kaldte man derfor også lidelsen for granatchok.

Men PTSD kan også ramme børn og unge, der slides ned af mobning, mishandling i hjemmet eller andre traumatiserende oplevelser.

I en ny dansk undersøgelse får vi nu for første gang gennem danske registre et billede af, hvor udbredt PTSD er blandt danske børn i skolealderen.

Blandt de 670.000 undersøgte børn i studiet er det 2,3 procent – svarende til 15.636 børn – der har fået stillet en PTSD-diagnose. Det reelle tal blandt børn og unge i befolkningen kan dog være op mod 6 procent. En forklaring på det følger lidt senere.

Ifølge forskerne bag den store PTSD-undersøgelse er der nemlig en anden konklusion, der presser sig på.

Udsatte børn går under radaren

Undersøgelsen viser en klar tendens til, at mange udsatte børn går under radaren, når det gælder PTSD-diagnoser.

Dermed får de ikke den udredning og hjælp, som de har brug for, fortæller Mogens Christoffersen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), til Videnskab.dk.

Det er eksempelvis »usædvanligt sjældent«, at børn i belastede boligområder, børn af indvandrere, børn af forældre med et alkoholmisbrug eller børn af længerevarende ledige bliver udredt og får en diagnose med PTSD, forklarer Mogens Christoffersen.

»Og det skyldes ikke, at socialt udsatte børn er immune over for PTSD,« tilføjer han.

Snarere tværtimod, lyder det fra studiets anden medforfatter, klinisk professor ved Københavns Universitet Anne Thorup, til Videnskab.dk:

»I socialt udsatte familier er der flere risikofaktorer for PTSD som stof- eller alkoholmisbrug hos forældre, eller psykisk sygdom, fattigdom, begrænset støtte fra netværk, dårlig social integration og så videre.«

»Disse familier har ofte komplekse problemstillinger, som kan ’skygge’ for barnets PTSD, som ikke bliver set, da meget andet fylder i familien. Så ja, børnene er i øget risiko,« pointerer Anne Thorup.

Begge nævner de, at de »frygter«, at PTSD blandt denne gruppe af børn bliver overset og derfor ikke behandlet.

Bliver sværere og dyrere at behandle med tiden

Problemet med ikke at få en rettidig og korrekt PTSD-diagnose er, at børnene bliver svære at behandle med tiden – eller at de slet og ret bliver fejlbehandlet:

»I sidste ende kan det hæmme børnenes udvikling, hvis de ikke får hjælp i tide,« siger Mogens Christoffersen, der påpeger, at behandlingen af PTSD-ramte børn er veldokumenteret.

»Vi ved, at PTSD-ramte børn skal behandles med kognitiv adfærdsterapi, som er traumefokuseret. De skal ikke have angstdæmpende medicin eller andet,« siger han.

Samme pointer kommer fra adjunkt Sille Schandorph Løkkegaard, der forsker i PTSD blandt børn ved Syddansk Universitet. Hun pointerer også, at de ubehandlede eller fejlbehandlede børn på sigt kan blive en dyr omgang for systemet:

»Beregninger viser, at kognitiv adfærdsterapi koster omkring 35.000 til 39.000 kroner per barn. Men en anbringelse uden for hjemmet, som oftere ser ud til at blive taget i brug i udsatte familier, løber hurtigt op over 1 million kroner,« siger hun til Videnskab.dk.

Et stort samfundsproblem

Børn og unge med PTSD er ganske vist en forholdsvist lille gruppe befolkningsmæssigt, lyder det fra Sille Schandorph Løkkegaard.

»Men deres problemer kan komme til at udgøre et stort samfundsproblem, og de kan blive dyre for samfundsøkonomien på sigt – især hvis de ikke bliver behandlet rigtigt og i tide,« siger hun og fortsætter:

»Hvis børn lider af PTSD tre år eller mere uden at få den rette hjælp, så taler man om i forskningskredse at lidelsen bliver kronisk, og risikoen for at havne i misbrug, vold og kriminalitet senere i livet stiger.«

Sille Schandorph Løkkegaard har ikke været involveret i det nye studie, men er begejstret for at få »nogle opdaterede tal« på området.

»Det er længe siden, at vi har haft danske undersøgelser, der har undersøgt omfanget af PTSD hos børn og unge,« siger forskeren.

Toppen af isbjerget

Men det nye danske studie viser kun toppen af isbjerget, når det kommer til PTSD blandt børn.

»Der er ingen tvivl om, at vores studie ikke fanger alle tilfælde. Det reelle tal er væsentligt større,« siger Mogens Christoffersen.

»Vores tal er fra de børn, som kom i kontakt med hospitalsvæsenet, hvilket i sig selv kræver at man er ’temmelig’ syg,« forklarer Anne Thorup.

Derudover er det langt fra altid, at børne- og ungdomspsykiatrien husker at overveje PTSD, når de udreder og diagnosticerer et barn, tilføjer Anne Thorup, der også er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ved Region Hovedstaden:

»Vi har ikke altid så fokus på traumer i psykiatrien, så der er stor risiko for, at vi har overset noget, særligt hvis barnet også har andre vanskeligheder – for eksempel ADHD eller autisme.«

I flere udenlandske – og især amerikanske – undersøgelser er det typisk omkring 6 procent af børn og unge i en befolkning, der rammes af PTSD.

Mogens Christoffersen »forventer ikke«, at vi i Danmark er oppe på de 6 procent, men tilføjer, at det er svært at sige helt præcist. Et dansk studie fra 2008 giver dog samme estimat på 6 procent. Ifølge Sille Schandorph Løkkegaard er det derfor et nogenlunde retvisende tal, hvis det da ikke er endnu højere.

Det efterhånden 16 år gamle studie, så nemlig kun på PTSD blandt børn i folkeskolen og ikke fra specialskoler og blandt flygtninge, hvor omfanget af PTSD med al sandsynlighed er større, forklarer Sille Schandorph Løkkegaard.

Mange børn får ikke den rette hjælp

Sille Schandorph Løkkegaard mener, at vi i Danmark generelt har en mangelfuld tilgang til PTSD blandt børn.

For det første er det uklart, hvem der har ansvaret for at lave en PTSD-udredning i det offentlige. Børn, der går gennem egen læge eller sundhedsvæsnet, udredes i psykiatrien, mens børn, der møder socialforvaltningen, udredes hos kommunen.

»Psykiatrien og kommunen har to vidt forskellige traditioner for, hvordan man arbejder med børn og unge. Generelt mangler vi nationale retningslinjer og en beslutning om, hvor børn med PTSD skal have hjælp i det offentlige system,« siger Sille Schandorph Løkkegaard, der ikke vil gå ind i, hvor hun mener, at børnene bør behandles.

»Jeg mener, at man bør nedsætte et ekspertudvalg, der tager stilling til det,« siger hun.

For det andet mangler vi kliniske retningslinjer i sundhedsvæsenet for, hvordan børn undersøges og behandles for PTSD.

»Det er vigtigt, fordi det giver fagpersoner et fælles sprog og udgangspunkt for at arbejde med børnene. Vi skal simpelthen have nogle minimumskriterier for, hvad god praksis er,« siger Sille Schandorph Løkkegaard.

Det lyder som om, at det hele foregår lidt anarkistisk lige nu?

»Ja… Vi har en hel masse børn, der falder mellem to eller flere stole og ikke får den hjælp, som de har brug for,« slutter Sille Schandorph Løkkegaard.