Roskildesyge: Derfor har vi ingen vaccine - endnu

Man kan med rette kalde den lidt af en lortevirus. Norovirussen rammer omkring 685 millioner mennesker i verden om året og giver den akutte maveinfektion ’roskildesyge’ med diarré og opkastning. Og der findes ingen vaccine.

En netop udgivet rapport fra DTU Fødevareinstituttet understreger, at virussen fortsat er et stort problem i Danmark. Ud af 39 registrerede større fødevarebårne sygdomsudbrud i 2015, skyldes hele 16 af dem nemlig norovirus.

Men hvad ved forskerne egentlig om den særdeles smitsomme virus, og er en vaccine snart på vej?

I tidsskriftet Trends in Molecular Medicine er der netop blevet publiceret en review-artikel, hvor amerianske forskere fra Washington University School of Medicine og University of Michigan Medical School diskuterer, hvad forskningen har afklaret omkring norovirus. I artiklen taler de sig frem til fem fakta om virussen (se faktaboks).

Norovirus er afhængig af den normale tarmflora

Ifølge seniorforsker på Statens Serum Instituts (SSI) afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi Lasse Dam Rasmussen er de amerikanske forskeres artikel meget grundig.

»Jeg har ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved noget at det, de skriver. Det, der er særligt interessant i artiklen, er, at norovirus tilsyneladende er afhængig af at samarbejde med vores normale tarmflora for at kunne fremkalde sygdom. Det kan have betydning for, hvorfor nogle mennesker bliver mere syge end andre, og man ved jo, hvor vigtig tarmfloraen er for vores generelle sundhed,« siger han.

Transplantation af tarmflora har eksempelvis vist sig både at kunne kurere og overføre sygdomme.

LÆS OGSÅ: Genfejl øger risikoen for diarré

Udbruddene er størst i de kolde måneder

Forskerne kommer i artiklen frem til, at der i gennemsnit går 33 timer, fra man er smittet med norovirus, til man viser symptomer på roskildesyge. Selvom symptomer som kvalme, opkast og diarré oftest aftager i løbet af en til fire dage, kan personer sprede virussen i op til flere måneder.

Ifølge Lasse Dam Rasmussen er det dog kun i sjældne tilfælde, at nogle udskiller virus i så lang tid, men ved svækket immunforsvar kan virus udskilles i uger til måneder.

»Som regel kan vi med molekylære metoder finde virus i afføringen op til 14 dage efter, folk er blevet syge, men man ved faktisk ikke, om det er infektiøst. Folk, der arbejder i køkkener, skal jo kun blive hjemme i 48 timer, efter de er blevet raske,« siger han.

Der findes ingen national overvågning af norovirus, så den forskning, SSI laver, bygger kun på de prøver, der bliver sendt ind til dem. Men generelt fortæller de, at udbruddene typisk er størst i de kolde måneder her omkring jul, hvor folk er meget indendørs, da norovirus smitter lettere ved tæt kontakt.

Salat kan forårsage landsdækkende udbrud

Ifølge Thea Kølsen Fischer, der er professor, overlæge og leder af Virologisk Overvågning og Forskningsafnit ved SSI, er norovirus en stor økonomisk byrde for samfundet.

»Det er farligst for børn og ældre, hvor det koster flest hospitalsindlæggelser. Men generelt koster det rigtig mange sygedage for samfundet, og vi ser typisk flest tilfældeog udbrud hver vinter,« siger hun og tilføjer, at norovirus på grund af den frie adgang til sundhedsvæsenet fører til meget få dødsfald i Danmark.

LÆS OGSÅ: Opkastmaskine afslører: Virus i bræk kan smitte gennem luften

I forbindelse med den økonomiske byrde for samfundet nævner hun blandt andet et udbrud på Novo Nordisk for nylig med over 300 smittede ansatte, hvor sygdommen kan forventes at medføre et par sygedage for hver af de berørte medarbejdere.

Og fordi norovirus er så smitsomt, er der også risiko for overførsel af virussmitte fra arbejdsplads til hjemmet, hvorved medarbejderes familiemedlemmer kan blive syge.

Når smitten kommer fra inficerede fødevarer, kan udbruddene blive rigtig store, og her er de helt store syndere salat, kager og friske eller frosne bær. I foråret havde vi i Danmark et landsdækkende udbrud, forårsaget af inficeret salat. Det har forskerne fra SSI skrevet en videnskabelig artikel om, som du kan læse her.

Ny forskning bringer os tættere på vaccine

Men hvorfor har forskerne ikke fundet en vaccine mod den smitsomme virus endnu?

»Vacciner mod netop norovirus er rigtig svære, og det største problem ligger i, at det er svært at finde en cellekultur, man kan dyrke virussen i,« forklarer Thea Kølsen Fischer.

Vacciner består nemlig ofte af en opløsning af dræbte virus, så man skal kunne danne en rimelig stor mængde virus for at lave mange doser vaccine. Tidligere har man kun kunnet bruge virus-lignende partikler, da det var umuligt at dyrke norovirus i cellekultur.

LÆS OGSÅ: Ny testmetode afslører norovirus på hindbær

Men i september 2016 lykkedes et banebrydende studie i tidsskriftet Science med at dyrke virussen i en type stamceller. Det kan hjælpe med at forstå virussen bedre og blive klogere på mulige vaccinationsstrategier.

»Men jeg tror nærmere, at det får betydning i forbindelse med forskning, end jeg tror, det fører til en egentlig vaccineproduktion,« siger Lasse Dam Rasmussen.

Norovirus er fuld af snedige mekanismer

En anden grund til, at vacciner er så svære, er, at der findes cirka 30 forskellige genotyper af norovirus, der ikke giver beskyttelse over for hinanden.

Hvis man har været smittet med en genotype norovirus, kan man altså godt et par dage efter rende ind i en ny omgang. Og på samme måde vil en vaccine mod en genotype heller ikke beskytte mod alle andre genotyper.

»Desuden er det en RNA-virus, hvilket vil sige, at selv de enkelte genotyper ændrer sig hele tiden. Og som en sidste ting kan de forskellige genotyper rekombinere, så hvis vi er inficeret med to forskellige genotyper på samme tid, kan disse ’bytte gener’ og derved udvikle helt nye typer.«

LÆS OGSÅ: Derfor får du omgangssyge

»Alt sammen snedige mekanismer for, at vi ikke skal kunne blive immune og dermed ikke længere kunne inficeres,« forklarer Lasse Dam Rasmussen.