Ny testmetode afslører norovirus på hindbær
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet har udviklet en ny test, der kan afsløre den frygtede norovirus på hindbær og andre fødevarer. Metoden kan advare os om smittefare, inden vi spiser.

Norovirus er meget modstandsdygtige og tåler f.eks frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Men norovirus overlever ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.

Norovirus er meget modstandsdygtige og tåler f.eks frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Men norovirus overlever ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.

Roskildesyge med diarré og opkast er ikke særligt sjovt og kan for ældre eller svækkede personer i værste fald føre til hospitalsindlæggelse eller dødsfald.

Desværre bliver flere og flere danskere hvert år ramt af sygdommen på grund af importerede bær og salat, der er inficeret med norovirus og som ikke bliver varmebehandlet. En af de helt store smittekilder er frosne hindbær.

Det problem forsøger forskere fra DTU Fødevareinstituttet nu at dæmme op for. De har udviklet en banebrydende ny test, der hurtigt og effektivt kan afsløre, om bærrene er inficeret med den frygtede virus eller ej.

Metoden ser lovende ud

En af de forskere, der har haft ansvaret for udviklingen af metoden, er ph.d.-studerende Anna Charlotte Schultz fra DTU Fødevareinstituttet.

Hun har specialiseret sig i denne virus, og hun ved derfor, hvordan den ser ud, og hvordan den opfører sig i mennesker og fødevarer. Af samme grund rådgiver hun myndighederne om, hvordan man skal forhindre fødevarebåren smittespredning.

Anna Charlotte Schultz fortæller, at det nye analyseværktøj for nylig er blevet afprøvet på adskillige poser af frosne hindbær fra kantiner, restauranter og supermarkeders kølediske, som man har haft mistanke om var inficeret, da danskere er blevet syge efter at have spist hindbær i poser fra samme partier.

Når fødevaren først ligger i supermarkedets køledisk, er det for sent at gribe ind, fortæller Anna Charlotte Schultz. Da er skaden som regel sket og udbrud er i gang.

Fakta

Norovirus er det virus, som oftest giver akut maveinfektion med diarré og opkast. I Danmark kaldes sygdommen for 'Roskildesyge', fordi det første beskrevne danske sygdomsudbrud fandt sted i Roskilde i 1936.

Virus skal afsløres ude på de farme, hvor hindbær dyrkes, og det er netop det, som den nye test kan hjælpe med.

»Metoden ser ud til at være rigtig god, for den har været i stand til at bevise, at smitten kom fra de pågældende partier af frosne hindbær - at det netop var disse poser, som de sygdomsramte personer havde spist. Nu kommer det næste skridt, nemlig at tage ud i de farme, hvor fødevarerne bliver til, og undersøge, om man kan opspore virus her,« siger hun.

Kigger dybt i virussets rna

Virus kan ikke umiddelbart ses på hindbærrene, så forskerne må bruge en række tricks for at afsløre, om de overhovedet er inficeret.

»Hindbærrene forstyrrer vores detektivarbejde, så det første trin i metoden går ud på at separere virus fra fødevaren,« siger Anna Charlotte Schultz.

Røde saftige hindbær kan de fleste lide, men fornøjelsen bliver kort, hvis de er inficeret med norovirus. (Foto: Colourbox)

Hvis hindbærret er inficeret, sidder virusset godt fast på overfladen, og giver ikke uden videre slip, men den nye analysemetode er i stand til at skille eventuelle virus fra hindbærrene, for derefter at kopierer virussets arvemateriale, kaldet rna, en million gange. Nu er der så mange kopier, at det kan lade sig gøre at synliggøre virussets rna.

Arvematerialet for et virus er unikt som et fingeraftryk og kan derfor afsløre virussets identitet. Stemmer kortlægningen overens med det, som man kender fra norovirus, så ved man, at det pågældende parti hindbær er inficeret.

Strammere lovgivning kan blive næste skridt

Den nye testmetode har været længe undervejs og blev født af et projekt, som blev kickstartet af EU for nogle år siden. Anna Charlotte Schultz fortæller om, hvad der i sin tid skete.

Smittefaren med fødevarebårne virus blev efterhånden et så anerkendt og uacceptabelt problem, at EU i sin tid besluttede, at der måtte gøres noget, fortæller hun.

Fakta

God køkkenhygiejne og god personlig hygiejne ved madlavning er nøgleord, hvis man vil undgå at undgå at blive syg af norovirus at smitte andre med norovirus. F.eks. bør man altid skylle frugt og grøntsager grundigt, og vaske hænder hyppigt ved madlavning.

»De respektive medlemslande har i fællesskab samlet deres konkrete metodeerfaringer på virusanalyser til fødevarer, hvilket har ført til et boost i udviklingen. Mens viruspåvisning i skaldyr nu kører som rutineanalyser her på DTU Fødevareinstituttet, har vi de sidste par år fokuseret på metoder til hindbær og salat, og det er dem, som vi nu har bevist er gode til at registrere udbrud,« siger hun.

Indtil nu har der ikke været tilstrækkelige gode regler for kontrol og overvågning, der forhindrer smitte med norovirus på de farme rundt om i Europa, hvor hindbærrene dyrkes, men det kan det nye værktøj meget vel ændre på.

»Inden vi kan komme så langt, at der kan lovgives om virusanalyser af fødevare, skal andre laboratorier uafhængigt af os kunne reproducere vores data,« siger hun.

Blåstempler andre laboratorier det nye værktøj, bliver den næste store udfordring at kortlægge virus i produktionen for at finde ud af, hvordan virus smitter og fordeles i de store partier af hindbær. Med denne viden kan vi forudsige præcis hvor mange poser, der skal testes, før man er sikker på at opdage tilstedeværende virus.

»Vi har metoderne på hånden. Nu mangler vi bare at lægge en strategi, og mit bedste bud er, at den vil være i hus i løbet af de kommende par år,« slutter Anna Charlotte Schultz.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.