Norovirus i hindbær kommer fra afføring eller opkast
Norovirus i hindbær og andre fødevarer kommer altid fra menneskelig afføring eller opkast. Bærrene inficeres af plukkerne eller af det vand, der benyttes til vanding eller overrisling af markerne.

Så er den gal med hindbærrene igen: Frosne hindbær solgt i Nettos butikker trækkes nu tilbage, fordi de indeholder Norovirus, der kan give den såkaldte Roskildesyge.

Hvis bærrene ikke koges, inden man spiser dem, kan man blive syg med kvalme, opkast, mavesmerter, diarré og eventuelt feber, advarer Fødevarestyrelsen.

Serbiske gerningsbær

Denne gang er det frosne hindbær af mærket Frugthaven Hindbær/Hallon, det gælder. Pakkerne er mindst holdbare til den 11. maj 2013.
Hindbærrene er produceret i Serbien og solgt i Netto-butikker i hele landet. 

De seneste år har der desværre været talrige eksempler på, at frosne bær, der havner i vores kummefrysere, er inficeret med sygdomsfremkaldende vira.

De mange tilfælde med virusinficerede bær har fået mikrobiologer fra DTU Fødevareinstituttet til at kortlægge norovirus adfærd, og én af de forskere, der nærstuderer norovirus, er ph.d.-studerende Anna Charlotte Schultz.

»Når norovirus havner i fødevarer, er det altid et udslag af dårlig hygiejne. Virus kommer nemlig fra menneskeafføring, som enten har siddet på hånden af en plukker efter toiletbesøg, eller som findes i det vand, der benyttes under produktionen på markerne, eller den videre håndtering,« fortæller hun.

Virus kommer fra plantager i udlandet

Hindbærrene fra de seneste udbrud er produceret på plantager i lande som Serbien og Kina. Men i tidligere udbrud har også polske hindbær givet udbrud.

»Det er disse lande, vi importerer rigtigt mange hindbær fra, og som derfor også er dem, hvorfra vi får de største sygdomsudbrud,« siger hun.

Mange hindbær bliver inficeret, fordi hygiejnen ikke er høj nok på de respektive plantager, hvilket blandt andet skyldes, at plukkerne arbejder under for dårlige kår. 

Fakta

I princippet kan alle fødevarer inficeres med norovirus. En kok, der har afføring på fingrene kan inficere alle fødevarer i køkkenet, og den mad, der ikke efterfølgende bliver varmebehandlet, kan smitte alle dem, der indtager maden. Typiske fødevarer, der er inficeret således er dem der kræver håndtering i form af udskæring og anden behandling, som sandwich, kager, kød og frugter. Fødevarer der ofte ses forurenet under produktionen er bær, salat og toskallede bløddyr som østers.

De færreste plukkere får f.eks. dagpenge, hvis de er syge og er derfor nødt til at troppe op på arbejde alligevel, selv om de føler sig syge med dårlig mave og kvalme.

Dertil kommer, at der ikke altid er optimale toiletfaciliteter, så plukkerne kan risikere at besørge ude i det fri, tæt på de områder, hvor hindbærrene vokser.

»Regner det, er der stor risiko for, at vandet blander sig med afføringen og trækker ind over markerne, hvor hindbærrene gror,« fortæller Anna Charlotte Schultz.

10 viruspartikler er nok til at smitte

En af de store udfordringer ved virus er, at den er ekstremt smitsom. Der skal næsten ingenting til, før man bliver smittet, og det stiller høje krav til bærplukkernes hygiejne.

En person, der er ramt af norovirus, udskiller viruspartikler i rigtigt høje koncentrationer, mellem en million og en milliard partikler i ét gram afføring. Men der skal kun mellem 10 og 100 partikler til at smitte en anden person.

»En hindbærplukker, der tjekker syg ind på arbejde og f.eks. kaster op ud over bærrene, vil selvfølgelig sprede virus ud over et stort område, så derfor er det vigtigt, at de syge bliver opmuntret til at blive hjemme.

Men problemet er ikke løst med det, for faktisk er der også rigtigt mange af de smittede, op mod 30 procent, som ikke har symptomer, men som smitter alligevel,« fortæller hun.

Virus trives i kulde

Fakta

Østers optager næring ved at filtrerer næringsstoffer fra vandet. Hvis de så vokser for tæt på udledninger fra utilstrækkeligt renses spildevand, vil de sammentidig opkoncentrere virus i kødet. Da vi oftest spiser østers rå, giver vi hermed virus direkte adgang til en ny vært at inficere.

Så snart bærrene er plukket, fryses de ned, men det store problem er, at norovirus - i modsætning til mange bakterier - ikke dør af kulden. Tværtimod, så er frysning den bedste måde at bevare virus på.

»Virus er ikke på samme måde levende som bakterier eller mennesker. Så længe et virus befinder sig uden for en vært, befinder virus sig i en dvaletilstand.

Virussets udfordring er at overleve uden for en vært, og den bedste måde, det kan ske, er ved frysning,« siger hun. 

Den eneste måde, man kan komme af med virus, er at varmebehandle bærrene, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man giver hindbærrene et kort opkog inden servering.

Det gør måske bærrene mindre faste i kødet, men fjerner til gengæld den farlige virus, så man undgår at blive syg.

I Danmark stiller myndighederne krav om, at man overrisler marker med bær og frugt med rent vand, der har drikkekvalitet, så man undgår, at vandet inficerer afgrøderne med norovirus.

Denne artikel er en opdateret udgave af en artikel, der første gang blev bragt 8. februar 2011.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk