»Et lille forbrug af alkohol renser din hjerne«.
Sådan lyder overskriften på en artikel på DR’s hjemmeside, og det er jo godt nyt til de mange, som ynder at drikke en øl eller et glas vin til aftensmaden.
Artiklen tager udgangspunkt i et nyt dansk studie udgivet i tidsskriftet Scientific Reports omhandlende alkohols virkning på hjernen (se faktaboks).
\ Om studiet
Det nye studie af alkohols virkning på mus fandt, at der var mindre inflammation i hjernen på musene, som havde fået en smule alkohol, sammenlignet med de mus, som slet ikke havde fået alkohol.
Samtidig viste undersøgelsen, at der flød en større mængde af den såkaldte cerebrospinalvæske (CSF) gennem det glymfatiske system i hjernen på de mus, der havde fået en smule alkohol, sammenlignet med mus, som har fået meget alkohol eller slet ingen.
Det er tidligere påvist, at CSF-væsken i det glymfatiske system renser hjernen for bestemte affaldsstoffer, når vi sover.
Ophobning af affaldsstofferne er forbundet med øget risiko for demens, herunder Alzheimers sygdom.
Forskningen er dog lavet på mus, fremgår det senere i DR's artikel, og spørgsmålet er, om resultatet og konklusionen i forskningen egentlig kan siges at gælde mennesker, som DR's overskrift lægger op til?
Det skal man ikke regne med som udgangspunkt, siger professor Axel Kornerup Hansen, der specialiserer sig i anvendelsen af dyr i forskningen.
»Som udgangspunkt skal man ikke spille på, at resultater fra musestudier kan overføres til mennesker. Succesraten for, at resultater fra musestudier også gælder for mennesker, er ikke særlig høj,« siger Axel Kornerup Hansen, professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, til Videnskab.dk.
Der skal meget mere til end et musestudie, før vi kan konkludere noget endeligt om alkohols virkning på mennesker, påpeger Morten Hesse, der forsker i alkohols påvirkning af hjernen.
»I virkeligheden skal vi have mange studier og forske i et emne gennem mange år, før vi har et troværdigt billede af, hvordan tingene forholder sig,« siger Morten Hesse, lektor på Psykologisk Institut og Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
»Det kan godt være, at studiet kan lære os noget om, hvordan hjerner hos mus udskiller affaldsstoffer, men hvis man siger, at alkohol er godt for ’din hjerne’, så er der måske nogle, som misforstår og tror, at det også gælder mennesker.«
Studier på mus er første skridt af mange
Mange gange vælger forskere at afprøve deres hypoteser på mus som første led i deres forskning. Det skyldes, at mus er billige og hurtige at fremstille. Samtidig kan forsøg på mus give forskerne et indtryk af, om der er noget om snakken eller ej.
»Det ville være forkert at sige, at man ikke får en masse ud af at lave forsøg på mus. Når man bruger så mange mus i forskningen og ressourcer på det, så er det fordi, man får en gevinst. Derfor starter meget forskning her,« siger Axel Kornerup Hansen.
Det er også noget, som forskere bruger til at underbygge deres projekt, når de skal søge støtte til at tage forskningen et skridt videre på større dyrearter og mennesker.
»Når forskere skal søge om forskningsmidler, er det nu en gang nemmere at få lokket forskellige fonde til at hoste op, hvis forskerne fortæller, at deres museforsøg har direkte betydning for forståelsen og helbredelsen af diabetes eller Alzheimers, fremfor at sige at det er en mikroskopisk brik i et stort puslespil. Det sælger ikke mange billetter,« siger Axel Kornerup Hansen i en artikel tidligere bragt på Videnskab.dk.
Det er altså ikke kun medier, som til tider oversælger et forskningsbudskab. Det kan også komme fra forskerne selv.
Alkohol fremstilles for positivt
I artiklen skriver DR, at et stigende antal forskningsprojekter peger på de positive virkninger ved at drikke små mængder alkohol. Påstanden kan også findes i presseteksten fra Københavns Universitet.
»Jeg synes ikke, man kan tale om, at der i forskningen generelt er en tendens, som peger i retning af det. Faktisk vil jeg mene, at det forholder sig omvendt – at der er flere undersøgelser, som udfordrer budskabet om, at alkohol er sundt i små mængder,« skriver Peter Dalum i en mail til Videnskab.dk.
Han er projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, hvor han arbejder med, hvordan alkoholindtag påvirker risikoen for kræft.
Forebygger alkohol kræft?
I artiklen citeres professor Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet, der står bag studiet for at have sagt:
»Der er mange undersøgelser, som har vist, hvordan alkohol kan have en positiv effekt på cancer og på kredsløbssystem.«
Det er korrekt, at et lille forbrug af alkohol er forbundet med lavere risiko for at få nyrekræft og lymfeknudekræft i en række studier, men alkohol øger samtidig risikoen for andre typer kræft. Samlet set skader alkohol mere, end det gavner, skriver Peter Dalum i mailen til Videnskab.dk.
»I forhold til kræftsygdomme, er der ingen tvivl om, at alkohol samlet set skader mere end det gavner. Alkohol øger risikoen for syv forskellige former for kræft. Der er ikke påvist noget nedre sikkert forbrug, og det er vist, at selv et lille forbrug øger risikoen for brystkræft.«
WHO's kræftforskningscenter anbefaler ligeledes, at det er bedre helt at undgå alkohol, hvis man ønsker at forebygge kræft.
Der er altså flere steder i DR's artikel, hvor alkohol sættes i et mere positivt lys, end hvad forskningen kan bære.
Professor: Lidt alkohol forebygger nok ikke kræft
Vi tog fat i Maiken Nedergaard og spurgte hende, om hun mener, at en smule alkohol forebygger eller øger risikoen for kræft.
»Det er nok rigtigt, at små mængder overordnet set øger risikoen for kræft, selvom det sænker risikoen for bestemte typer af kræft,« siger Maiken Nedergaard.
»Jeg er ikke ekspert i alkohol, og jeg var også overrasket over studiets resultat, men jeg ved dog, at store studier har vist, at et indtag af små mængder af alkohol er forbundet med længere levetid helt overordnet. Spørgsmålet er dog, om der kan være en række andre faktorer på spil end alkohol, som gør, at folk, der drikker en smule hver dag, lever længere. Det skal jeg ikke kunne sige.«
DR tager forbehold til sidst
I bunden af DR-artiklen citeres Maiken Nedergaard dog også for at sige, at resultaterne ikke nødvendigvis gælder mennesker.
»Selvom alkohol har positive virkninger på musenes hjerner, så peger Nedergaard på, at det også kan være svært at overføre forholdene fra mus til mennesker,« skriver DR til sidst.
Maiken Nedergaard uddyber overfor Videnskab.dk.
»Der skulle gerne have stået, at forskningen er lavet på mus, så folk ved, hvad de læser. Noget forskning peger på, at mus er gode modeller, når man ønsker at undersøge de fysiologiske bivirkninger ved alkohol, men resultatet skal helt klart afprøves hos mennesker, før vi antager, at resultatet kan overføres til mennesker,« siger Maiken Nedergaard.
\ Videnskab.dk har selv jokket i musefælden
Videnskab.dk fylder 10 år i 2018, og vi har gjort os mange erfaringer og lavet flere fejl gennem tiden.
Vi sætter derfor i år spot på problematisk videnskabsformidling gennem faktatjek-artikler og råd om, hvad man som læser og journalist skal være særligt opmærksom på, når man læser og skriver om forskning.
Vi har tidligere på Videnskab.dk selv skrevet overskrifter, der fremstiller resultater fra musestudier til også at gælde mennesker.
Blandt andet har vi skrevet, at fordrukne teenagere tager flere chancer på baggrund af et musestudie.
