REM-søvn løser problemerne
Når dine øjne bevæger sig hurtigt under søvnen, er din hjerne i gang med at finde løsninger til dig. Ny forskning viser, at REM-søvnen forbedrer vores kreative problemløsning med 40 procent.

Det giver god mening at tage sig en ordentlig skraber midt på dagen. Ny forskning viser, at det gør hjernen markant bedre til at finde kreative løsninger. (Foto: Colourbox)

Det giver god mening at tage sig en ordentlig skraber midt på dagen. Ny forskning viser, at det gør hjernen markant bedre til at finde kreative løsninger. (Foto: Colourbox)

Vi får altid at vide, at det er lettere at finde en løsning på et problem, hvis vi sover på det.

Nu har førende amerikanske søvnforskere afsløret en stor de af hemmeligheden bag de kloge ord. De kan endda sætte tal på, hvor meget lettere det bliver at finde en fornuftig vej ud af en uheldig situation, hvis man tager en ordentlig lur midt på dagen.

En grundig undersøgelse afslører, at en god søvn forbedrer vores evne til at finde kreative løsninger på nye problemer med 40 procent. Undersøgelsen viser samtidig, at opgraderingen af vores hjernekapacitet sker under den såkaldte REM-søvn, hvor øjnene bevæger sig hurtigt, og hvor mange mennesker oplever at drømme mest.

Hidtil har forskere kun haft en fornemmelse af, at REM-søvnen betyder noget for vores indlæring og hukommelse, men det er ikke tidligere lykkedes at sammenligne REM-søvnen med andre søvnfaser eller med en normal lur.

Powernap giver ikke samme effekt

Forskerne fra blandt andet University of California inddelte testpersoner i tre grupper, som henholdsvis fik lov at tage en kort lur, at sove uden at nå til REM-søvnen (non-REM-søvn) og at sove REM-søvnen igennem.

Hver gruppe gennemgik to tests morgen og eftermiddag. Resultaterne viser, at hukommelsen fungerer lige godt morgen og eftermiddag hos alle tre grupper.

Til gengæld opnåede deltagere i REM-søvn-gruppen en markant forbedring af deres resultater om eftermiddagen i en kreativ test; den såkaldte Remote Associates Test (RAT).

Fakta

VIDSTE DU

REM (Rapid Eye Movement) -fasen er nummer fem i rækken af søvnfaser. Den begynder efter cirka halvanden times søvn.

Under REM-søvnen er hjernebølgerne næsten de samme, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er fuldstændigt afslappede. Som navnet antyder, bevæger øjnene sig hurtigt.

De fleste drømme kommer under REM, men man kan også drømme i de øvrige fire søvnfaser.

I testen bliver deltagerne forelagt grupper af tre ord - f.eks. de engelske ord 'cookie', 'heart' og 'sixteen'. Deltagerne bliver herefter bedt om at finde et fjerde ord, som hænger sammen med alle tre ord, i dette tilfælde ordet 'sweet'.

Ideer skabt af signalstoffer

Resultatet viser, at REM-søvn forbedrer evnen til at finde den kreative løsning med hele 40 procent, når man sammenligner resultaterne om eftermiddagen med om morgenen. Det gælder dog kun problemer, som man lige er stødt på.

»Vi har fundet ud af, at hvis man arbejder meget på at finde kreative løsninger på et problem, så skal tiden i sig selv nok bringe dem til dig. Men når det gælder nye problemer, så er det kun REM-søvnen, der kan øge kreativiteten for dig,« fortæller Sara Mednick, lektor, ph.d. i psykiatri på UC San Diego, i en pressemeddelelse.

Forskerne har ingen sikker forklaring på, hvorfor REM-søvn har en positiv virkning. Men det ser umiddelbart ud til, at REM-søvnen påvirker signalstoffer, som får hjernen til at skabe nye forbindelser mellem løsrevne ideer - et fænomen, som forskere anser for at være nøglen til kreativitet.

Opdagelsen er offentliggjort i online-udgaven af Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk