Psykisk traume gør piskesmæld værre
Skader fra trafikuheld forværres af posttraumatisk stresssyndrom. Det viser ny dansk forskning. Smertebehandling bør derfor starte med behandling af det psykiske traume, mener forskeren bag den nye undersøgelse.

Hvis du vil gøre smerterne efter et piskesmæld så små som muligt, skal du have psykologhjælp i en fart efter dit uheld, mener dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Hvis du vil gøre smerterne efter et piskesmæld så små som muligt, skal du have psykologhjælp i en fart efter dit uheld, mener dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Flere end 6.000 personer får hvert år piskesmæld i forbindelse med en trafikulykke. Af dem udvikler mellem 15 og 25 procent desuden posttraumatisk stresssyndrom efter den voldsomme oplevelse.

Ny dansk forskning viser, at posttraumatisk stress kan forværre skaden fra piskesmældet og give patienten stærkere smerter.

»Vi kan se, at posttraumatisk stress leder til en øget kropslig bevidsthed og angst for bevægelse. Derfor oplever patienter med posttraumatisk stresssyndrom stærkere smerter, end de ellers ville have gjort,« fortæller psykolog og ph.d. fra Syddansk Universitets Institut for Psykologi, Tonny Elmose Andersen.

Tonny Elmose Andersen har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om koblingen mellem posttraumatisk stress, katastrofetænkning, angst for bevægelse og udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld.

Posttraumatisk stress starter en kædereaktion

Ifølge Tonny Elmose Andersens forskning kan udviklingen af posttraumatisk stress i forbindelse med en ulykke skabe en uønsket kædereaktion:

  1. Posttraumatisk stress medvirker til, at patienter tænker ekstra negativt om de fysiske smerter efter en ulykke.
     
  2. De negative tanker - også kaldet katastrofetænkning - gør, at patienterne bliver bange for at bevæge sig af frygt for at gøre skaden endnu værre.
     
  3. Når patienter ikke bevæger sig, får de tit muskelspændinger, der er med til at forværre skaden.

»Konklusionen er, at posttraumatisk stresssyndrom medvirker til, at en betydelig gruppe patienter udvikler vedvarende smerter efter et piskesmæld,« forklarer Tonny Elmose Andersen.

Store forskelle i smerteforløb

Tonny Elmose Andersen har undersøgt alle piskesmældstilfælde på Aarhus Sygehus' skadestue i perioden fra sommeren 2009 til sommeren 2011. Herefter fulgte han patienterne i over seks måneder efter hændelsen.

Fakta

Forskningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 205 personer, der havde fået piskesmæld efter en trafikulykke og efterfølgende havde smerter.

Undersøgelsen viste, at de patienter, der havde moderate til svære smerter seks måneder efter piskesmældet, havde betydelige symptomer på posttraumatisk stresssyndrom allerede inden for den første måned efter ulykken. Samtidig opfyldte hele 30 procent af disse patienter kriterierne for en posttraumatisk stresssyndroms-diagnose seks måneder efter ulykken.

Derimod havde kun tre procent af patienterne, der oplevede milde smerter, symptomer på posttraumatisk stress.

Smerte skal behandles psykologisk

På baggrund af sine resultater foreslår Tonny Elmose Andersen, at man i fremtiden starter smertebehandlingen af piskesmæld med en psykologisk behandling af det psykiske traume, hvis skaderne eksempelvis er opstået i en bilulykke.

»I canadiske studier har psykologer opnået lovende resultater, hvor de mindsker smerten ved at sætte ind med forebyggende psykologisk behandling allerede inden for 12 uger efter den ulykke, der har givet piskesmældet. Især tidlig behandling af angst og katastrofetænkning har vist gode resultater, fordi man hindrer på den måde hindrer folk i at holde psykisk fast i smerten,« siger Tonny Elmose Andersen.

Kroniske smerter skal behandles tidligere

Tonny Elmose Andersens forskning har desuden vist, at patienter med piskesmæld kun sjældent fik det bedre, hvis ikke forbedringen var kommet i løbet af de første tre måneder efter piskesmældets indtræffen.

»Jeg kunne se, at kroniske smerter allerede opstod efter tre måneder. I dag behandler man typisk først kroniske smerter flere år efter deres opståen. Men hvis smerterne allerede er kroniske efter tre måneder, kan man med fordel sætte behandlingen ind allerede der, inden de så at sige gror fast. Det gælder også smertebehandling gennem behandling af posttraumatisk stress,« foreslår Tonny Elmose Andersen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.