Flere end 6.000 personer får hvert år piskesmæld i forbindelse med en trafikulykke. Af dem udvikler mellem 15 og 25 procent desuden posttraumatisk stresssyndrom efter den voldsomme oplevelse.
Ny dansk forskning viser, at posttraumatisk stress kan forværre skaden fra piskesmældet og give patienten stærkere smerter.
»Vi kan se, at posttraumatisk stress leder til en øget kropslig bevidsthed og angst for bevægelse. Derfor oplever patienter med posttraumatisk stresssyndrom stærkere smerter, end de ellers ville have gjort,« fortæller psykolog og ph.d. fra Syddansk Universitets Institut for Psykologi, Tonny Elmose Andersen.
Tonny Elmose Andersen har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om koblingen mellem posttraumatisk stress, katastrofetænkning, angst for bevægelse og udviklingen af kroniske smerter efter piskesmæld.
Posttraumatisk stress starter en kædereaktion
Ifølge Tonny Elmose Andersens forskning kan udviklingen af posttraumatisk stress i forbindelse med en ulykke skabe en uønsket kædereaktion:
-
Posttraumatisk stress medvirker til, at patienter tænker ekstra negativt om de fysiske smerter efter en ulykke.
-
De negative tanker - også kaldet katastrofetænkning - gør, at patienterne bliver bange for at bevæge sig af frygt for at gøre skaden endnu værre.
- Når patienter ikke bevæger sig, får de tit muskelspændinger, der er med til at forværre skaden.
»Konklusionen er, at posttraumatisk stresssyndrom medvirker til, at en betydelig gruppe patienter udvikler vedvarende smerter efter et piskesmæld,« forklarer Tonny Elmose Andersen.
Store forskelle i smerteforløb
Tonny Elmose Andersen har undersøgt alle piskesmældstilfælde på Aarhus Sygehus' skadestue i perioden fra sommeren 2009 til sommeren 2011. Herefter fulgte han patienterne i over seks måneder efter hændelsen.
\ Fakta
Forskningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 205 personer, der havde fået piskesmæld efter en trafikulykke og efterfølgende havde smerter.
Undersøgelsen viste, at de patienter, der havde moderate til svære smerter seks måneder efter piskesmældet, havde betydelige symptomer på posttraumatisk stresssyndrom allerede inden for den første måned efter ulykken. Samtidig opfyldte hele 30 procent af disse patienter kriterierne for en posttraumatisk stresssyndroms-diagnose seks måneder efter ulykken.
Derimod havde kun tre procent af patienterne, der oplevede milde smerter, symptomer på posttraumatisk stress.
Smerte skal behandles psykologisk
På baggrund af sine resultater foreslår Tonny Elmose Andersen, at man i fremtiden starter smertebehandlingen af piskesmæld med en psykologisk behandling af det psykiske traume, hvis skaderne eksempelvis er opstået i en bilulykke.
»I canadiske studier har psykologer opnået lovende resultater, hvor de mindsker smerten ved at sætte ind med forebyggende psykologisk behandling allerede inden for 12 uger efter den ulykke, der har givet piskesmældet. Især tidlig behandling af angst og katastrofetænkning har vist gode resultater, fordi man hindrer på den måde hindrer folk i at holde psykisk fast i smerten,« siger Tonny Elmose Andersen.
Kroniske smerter skal behandles tidligere
Tonny Elmose Andersens forskning har desuden vist, at patienter med piskesmæld kun sjældent fik det bedre, hvis ikke forbedringen var kommet i løbet af de første tre måneder efter piskesmældets indtræffen.
»Jeg kunne se, at kroniske smerter allerede opstod efter tre måneder. I dag behandler man typisk først kroniske smerter flere år efter deres opståen. Men hvis smerterne allerede er kroniske efter tre måneder, kan man med fordel sætte behandlingen ind allerede der, inden de så at sige gror fast. Det gælder også smertebehandling gennem behandling af posttraumatisk stress,« foreslår Tonny Elmose Andersen.
