Psykedeliske svampe kan måske få dig til at kvitte smøgerne
Amerikanske forskere har behandlet 15 rygere med psykedeliske svampe for at hjælpe dem med at lægge cigaretterne på hylden. Resultatet er imponerende.

Måske er stoffet psilocybin fra psykedeliske svampe lige det, du har brug for, hvis du vil stoppe med at ryge. Nyt studie viser i hvert fald, at svampen har potentiale. (Foto:Mädi)

Måske er stoffet psilocybin fra psykedeliske svampe lige det, du har brug for, hvis du vil stoppe med at ryge. Nyt studie viser i hvert fald, at svampen har potentiale. (Foto:Mädi)

Kunne du godt tænke dig at få en åbenbaring, der ryster din grundvold så kraftigt, at du kvitter smøgerne? Det er måske ikke en så urealistisk pakkeløsning, som det lyder.

Amerikanske forskere har testet, hvorvidt hallucinogene svampe - med det aktive stof psilocybin -  kan bruges som lægemiddel mod rygning. Resultaterne af studiet tyder på, at svampene er et potentielt vidundermiddel for folk, der gerne vil lægge cigaretterne på hylden en gang for alle.

»Selvom det er et lille studie, må man sige, at resultatet er imponerende,« siger Sebastian Leth-Petersen, PhD-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Man får en spirituel åbenbaring

Studiet involverede 15 rygere, som skulle gennemgå 2-3 terapi-sessioner med terapeuter, hvor de fik kognitiv adfærdsterapi samtidig med, at de var påvirket at psilocybin-svampe. 12 af forsøgspersonerne lykkedes med at stoppe med at ryge og var stadigvæk røgfri et halvt år efter, at forsøget stoppede. Men hvordan kan det være, at hallucinerende svampe var så effektivt et spark bagi for de fleste af forsøgspersonerne? 

»Man ved fra tidligere studier, at psilocybin kan afstedkomme spirituelle, livsændrende og religiøse oplevelser. Oplevelsen af at være isoleret fra ens omgivelser bliver på en måde opløst. Mange ændrer simpelthen opfattelse af dem selv og deres egen væren, efter de har prøvet det, hvilket kan hjælpe med at ændre et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster,« siger Sebastian Leth-Petersen.

Det er en form for chokbehandling

Fakta

Studiet er et såkaldt pilotstudie - altså en forløber for et større studie. Der er blevet undersøgt for få forsøgspersoner, til at man kan konkludere noget statistisk. Forskerne vil derfor lave en undersøgelse med flere forsøgspersoner og med kontrolgruppe for at blive klogere på, hvordan psilocybin-svampe præcist virker mod afhængighed af tobak.
Kilde: Sebastian Leth-Petersen

Sebastian Leth-Petersen forklarer, at der er bestemte netværk i hjernen, som udgør ens subjekt - altså ens ego eller jeg-følelse. Dette netværk er aktivt, uanset hvad man foretager sig. Men dette ændrer sig, når man tager psilocybin.   

»Når folk tager psilocybin-svampe, begynder netværket at spille ude af takt, hvilket hænger godt sammen med, at folk siger, at deres subjektiv forsvinder,« siger Sebastian Leth-Petersen og forklarer, hvorfor det kan være en effektiv måde at behandle afhængighed på:

»Vi ved fra misbrugsbehandlingen, at afhængighed er et udtryk for en fastlåst selvopfattelse, der fører til et fastlåst adfærdsmønster. Tanken er, at de psykedeliske svampe, kan opløse de fastlåste netværk i hjernen og gøre vores ego mindre fastlåst og stabilt. Det er ligesom en form for chokbehandling,« siger Sebastian Leth-Petersen og pointerer, at behandlingen med psilocybin er tænkt som en engangsbehandling, og at svampen er mindre afhængighedsskabende end kaffe.  

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of Psychopharmacology.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk