Professor: Hypotese om antioxidanter er rent nonsens

Polyfenoler i blåbær og grøn the, beta-caroten i gulerødder og C-vitamin i peberfrugter og citroner.

Det er nogle af de klassiske antioxidanter, som skulle modvirke oxidation i kroppen og dermed også forebygge sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme.

Men vi kan ikke bare regne med, at vi er i gang med at nedkæmpe kroppens frie radikaler og forebygge sygdomme, blot fordi vi spiser løs af antioxidanterne, ifølge professor og institutleder Lars Porskjær Christensen ved Syddansk Universitet. Han forsker i sundhedsfremmende effekter af bioaktive stoffer på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi.

»Den traditionelle hypotese om antioxidanter er rent nonsens. Den siger, at hvis du indtager fødevarer, der indeholder stoffer, som i laboratoriet har vist en antioxidativ effekt, de såkaldte ’direkte antioxidanter’, vil de også virke som antioxidanter i kroppen og have en sundhedsfremmende effekt ved at nedkæmpe skadelige frie radikaler. Den antagelse har ingen bund i virkeligheden,« siger Lars Porskjær Christensen.

Antioxidanter har svært ved at optages i tarmen

Der er flere forklaringer på, hvorfor hypotesen om antioxidanter ifølge Lars Porskjær Christensen ikke er gangbar. Og hvorfor nogle af antioxidanterne alligevel har en virkning. Det sidste vender vi tilbage til.

»Koncentrationen af polyfenoler og andre antioxidanter er ofte så lav i blodet, at det ikke kan forklare, at de skulle virke som direkte antioxidanter inde i kroppen,« siger Lars Porskjær Christensen og uddyber hvorfor vi ser den lave koncentration:

»Når de direkte antioxidanter kommer ned i tarmen og skal optages i kroppen, har mange af dem svært ved at komme igennem tarmens fedtelskende membraner, fordi de er relativt polære (vandelskende, red). De skal først nedbrydes og gøres mindre polære af tarmens bakterier, før de er i stand til at passere cellemembranen«.

»Herudover bliver antioxidanterne omdannet i leveren, og størstedelen af dem bliver hurtigt udskilt med urinen. For den resterende del ved vi ikke ret meget om hvor stofferne bliver af, og hvor meget der bliver optaget i cellerne, hvor de centrale redoxprocesser foregår,« siger Lars Porskjær Christensen.

Læs også: Antioxidant modvirker motionsfordele for ældre mænd

Antioxidanter er komplekse

Der er fuld opbakning fra professor Lars Ove Dragsted på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han forsker også i sundhedsfremmende effekter af bioaktive stoffer.

»Det er en meget stor mundfuld at antage, at direkte antioxidanter, som for eksempel polyfenoler, virker som antioxidanter i menneskekroppen og derfor gør os sundere,« siger Lars Ove Dragsted og uddyber:

»Antioxidanter og antioxidation er komplekse begreber, fordi antioxidanter indgår i såkaldte redoxbalancer i kroppen. De afhænger fuldstændigt af det miljø, de befinder sig i, og kan virke som antioxidanter i én situation og som prooxidanter i en anden. Derfor kan du ikke vide, om et stof virker som antioxidant i kroppen, fordi det udviser en antioxidativ effekt i et laboratorieforsøg,« siger Lars Ove Dragsted.

Læs også: Antioxidanter fordobler spredningen af kræft i mus og menneskeceller

20.000 studier har ikke vist noget brugbart

Et godt eksempel på et stof, der kan virke både som prooxidant og antiooxidant, er C-vitamin.

»C-vitamin er vigtig for at styrke bindevævet i kroppen. Det virker som prooxidant ved at krydsbinde proteinkæder i bindevævet ved en oxidativ proces. Derimod bruges C-vitamin som antioxidant i maden, men sammen med jern kan det komme til at virke modsat, altså som prooxidant, siger Lars Ove Dragsted.

»Vi skal starte helt fra grunden igen. Vi kender kun få specielle eksempler på stoffer, der kan virke direkte som antioxidanter i menneskekroppen, og som samtidig har vist en sundhedsfremmende eller medicinsk effekt -på trods af, at der findes mindst 20.000 studier på området,« siger Lars Ove Dragsted.

Bioaktive stoffer er hemmeligheden i frugt og grønt

Betyder det så, at vi skal glemme alt om at spise os sunde i frugt og grønt?

Her lyder et rungende nej fra de to forskere. Der er masser af forsøg, der viser, at det er sundhedsfremmende at spise frugt og grønt.

Og her bliver det rigtig interessant, for det viser sig, at det er helt andre stoffer, der booster kroppens eget forsvar.

»Frugt og grøntsager indeholder nogle bioaktive stoffer, der, i mange tilfælde, ikke virker som antioxidanter, hvis du måler dem udenfor kroppen. Men når de kommer ind i kroppen, ser de ud til at virke antioxidativt, fordi de aktiverer kroppens eget antioxidative forsvar og på den måde bekæmper oxidativt stress. De bioaktive stoffer er efter min vurdering hele hemmeligheden ved at spise frugt og især grøntsager,« siger Lars Porskjær Christensen.

»Det er naturlige giftstoffer i planterne, der blandt andet virker som indirekte antioxidanter, fordi de, på grund af deres giftvirkning, øger produktionen af kroppens egne cellebeskyttende proteiner såsom afgiftningsenzymer og antioxidantenzymer,« siger Lars Porskjær Christensen.

Læs også: Antioxidanter hæmmer effekten af træning

En stor del af virkningen ligger måske i tarmen

Det synspunkt bakkes op af Lars Ove Dragsted, der selv har stået bag en række humanforsøg med indtag af frugt og grønt:

»Vi har studier, der peger på, at indtag af frugt og grønt øger kroppens eget antioxidative forsvar, og det er et spændende resultat, som jeg godt kunne tænke mig at følge op på. Med andre ord ser endnu ukendte faktorer i frugt og grønt ud til at sætte gang i vores egne enzymer, som vi bruger til at fjerne reaktive oxygen forbindelser og radikaler med,« siger Lars Ove Dragsted.

De fleste af de stoffer, der styrker vores eget antioxidative forsvar, de indirekte antioxidanter, optages, ligesom de direkte antioxidanter, dårligt fra tarmen, men til gengæld har de en større aktivitet.

Det vil sige, at der skal en mindre mængde til, for at de kan udøve en effekt.

»Tarmvæggen selv optager mere af de indirekte antioxidanter, og den har en kapacitet til at afgifte fremmedstoffer, der er meget lig leverens. En stor del af virkningen kan derfor ligge lokalt i tarmen, som er det første bolværk mod uønskede stoffer,« siger Lars Ove Dragsted.

Antioxidanter virker alligevel - bare på en anden måde

Og så var der det med, at nogle af antioxidanterne virker alligevel.

For at gøre forvirringen større, ser det ud til, at nogle af de stoffer, vi kender som antioxidanter i fødevarer, for eksempel polyfenoler, netop virker sundhedsfremmende ved at stimulere kroppens eget antioxidative forsvar.

»Selvom polyfenolerne viser en stærk antioxidativ effekt i laboratoriet, er vi ret sikre på, at de ikke går ind og virker som direkte antioxidanter i kroppen. Til gengæld virker de sandsynligvis som indirekte antioxidanter, der kan stimulere kroppens eget antioxidative forsvar, men det kræver flere undersøgelser at vise det mere sikkert,« siger Lars Dragsted.

Polyfenolerne ser altså ud til at have en sundhedsgavnlig effekt blot ikke på den måde, som man længe har troet.

Spørgsmålet er, om det ikke kan være lige meget, om stofferne virker på den ene eller den anden måde, når blot der er en gavnlig effekt?

»Det afgørende er, at man ikke kan forudsige stoffernes virkning blot ved at teste dem som antioxidanter i et reagensglas. Det er deres optagelse og bioaktivitet som fremmere af vores egne forsvarsenzymer, der tæller, siger Lars Ove Dragsted.«

C-vitamin, E-vitamin og beta-caroten virker ikke

Hvordan forholder det sig så med de øvrige såkaldte antioxidanter: carotenoiderne, som vi blandt andet finder i gulerødder, samt C- og E-vitamin, der er de to centrale antioxidative vitaminer i organismer?

Lars Ove Dragsted giver her et overblik:

»Den forskning, der har været lavet med C- og E-vitamin er stort set negativ hele vejen igennem. De fleste studier viser ikke, at de påvirker vores redoxbalancer. De er selvfølgelig vigtige ved mangeltilstande, men det hjælper ikke at fylde mere på, når der allerede er nok af dem. Og det er der hos stort set alle raske mennesker,« siger han.

Han forklarer, at beta-caroten formodentlig kun virker som antioxidant i meget specielle systemer, for eksempel hos planter.

Hos mennesker er det en kilde til vitamin A, men kun hvis vi mangler det.

»Desværre har beta-caroten nogle virkninger i bronchierne, der medfører celleforandringer hos blandt andet rygere ved store doser, så tilskud af beta-caroten øger kræft hos denne gruppe selv om frugt og grønt ikke har den virkning,« siger Lars Ove Dragsted.

Selen virker måske

For at fuldende billedet, er der et enkelt mineral, selen, der virker på en helt tredje måde.

Som indirekte antioxidant indgår selen som byggesten til forskellige proteiner, selenoproteiner, i vores eget antioxidantforsvar.

»Selen er en anden type indirekte antioxidant, og der er forsket meget i dets virkninger i kroppen. Nogle studier har vist en gavnlig effekt, mens andre ikke har. Men effekten afhænger af den form, selen gives på, og det kan muligvis forklare hvorfor effekten er udeblevet i nogle af studierne,« siger Lars Ove Dragsted.

Selenoproteiner er næsten alle antioxidative enzymer, og op til en vis grænse ser det ud til at være en fordel at øge aktiviteten af enzymerne.

Indtag af kosttilskud kan virke sundhedsskadeligt

De såkaldte antioxidanter kan også ligefrem have en sundhedsskadelig effekt, hvis de kommer ind i høje koncentrationer i kroppen.

I stedet for at virke antioxidativt, kan de komme til at virke prooxidativt. Det vil sige, de får den modsatte effekt og fremmer oxidationen.

Derfor anbefaler forskerne at undgå store doser antioxidanter i form af tilskud.

»Hvis du for eksempel hælder store mængder polyfenoler i dig, får det den modsatrettede effekt, fordi kroppens oxygen vil kunne oxidere polyfenolerne, hvorved der dannes nye radikaler. Og det var jo dem, som antioxidanterne skulle fjerne fra kroppen,« siger Lars Porskjær Christensen.

Han understreger, at det kun gælder ved indtag af kosttilskud og ikke ved indtag af normale mængder af fødevarer.

Et eksempel på en formodet direkte antioxidant, hvor man har fundet en sundhedsskadelig effekt ved indtag i store doser, er beta-karoten, der giver gulerødder deres orange farve, fortæller Lars Ove Dragsted.

»Man har i to store humanstudier med i alt 50.000 mennesker givet høje doser af beta-caroten til rygere og astbestarbejdere for at modvirke risikoen for lungekræft. Betacaroten viste sig som sagt at virke irriterende på bronchierne og at øge risikoen for lungekræft og hjertesygdom,« siger han.

Uden frugt og grønt bliver din krop doven

Lars Porskjær Christensen opsummerer:

»Hvis du ikke spiser frugt og grøntsager, bliver din krop ikke tilstrækkelig stimuleret. Med andre ord bliver den doven, og kroppens forskellige gavnlige mekanismer, der skal reagere, hvis din krop skal bekæmpe forskellige sygdomme, vil ikke fungere optimalt.«

»Men du skal spise varieret - alt med måde - og ikke overdrive indtaget ved for eksempel at begynde at indtage store mængder kosttilskud,« siger Lars Porskjær Christensen.