Lad mig starte med at slå fast: Vi får ikke en coronakur om en måned.
I den forløbne uge har dette været overskriften på artikler i en række medier omhandlende vores randomiserede forsøg med remdesivir (se f.eks. her og her).
Vores håb er, at remdesivir kan dæmpe symptomerne for de indlagte patienter med COVID-19, men vi har ingen forventning om, at det er en mirakelkur.
Vi kan på nuværende tidspunkt ikke love noget i forhold til brugen af dette præparat, og der kan heller ikke konkluderes noget endnu, selvom dette også har været forsøgt i ugens løb – ikke mindst efter Financial Times-artiklen natten til fredag beskrev, at det første forsøg med remdesivir i Kina ikke var gået som håbet.
Vi kan altså hverken sige, at det virker, eller at det ikke virker – studierne, der indtil nu rapporteres fra, er simpelthen for små til at kunne drage nogen endelige konklusioner.
Og det er det, vi med vores studie gerne vil ændre på.
\ Serie: Corona-ugen, der gik
Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen.
I disse uger er han og en række nationale og globale samarbejdspartnere i gang med at undersøge, hvorvidt remdesivir kan bruges i behandlingen af COVID-19.
Hver uge giver han en status på corona-ugen, der gik, hvor han inddrager både nationale og internationale perspektiver.
Globalt forskningsnetværk undersøger remdesivir
Om en måned kan vi få svar på, om behandlingen har en effekt, efter at det globale studie i Insight-netværket med deltagelse af flere danske hospitaler, blev færdig med at rekruttere patienter sidste søndag.
Vi og vores samarbejdspartnere arbejder nu hektisk på at få samlet data sammen på de i alt 1.063 patienter i hele verden, der under deres indlæggelse med COVID-19 har deltaget i studiet, 42 af disse på danske hospitaler.
De 1.063 studiedeltagere består af to lige store grupper, hvor den ene gruppe får en daglig dosis remdesivir, og den anden et placebo-præparat (et præparat, vi ved ikke har en effekt).
Hvem, der får hvad, er der trukket lod om, og hverken læger eller deltagerne ved det (det kaldes dobbeltblindet).
Når resultaterne ligger klar om en måned, kan vi konkludere, om det går bedre for dem, der fik en aktiv behandling. Konkret vil det sige, om det kan mildne de symptomer, som indlagte patienter har.
Jeg ser frem til at kunne bidrage til at dokumentere, om remdesivir har en plads i behandlingen af indlagte COVID-19 patienter engang i maj måned.
Men uanset om denne behandling virker eller ej, viser studiets udførelse, at det lykkedes at skabe en effektiv global alliance, der er i stand til at udføre store studier hurtigt.
Den alliance skal bruges til at fortsætte arbejdet med andre præparater, som er i pipelinen – herunder måske også remdesivir. Det vender jeg tilbage til de kommende uger.
\ Læs mere
Hvad betyder den nye teststrategi for forståelsen af epidemien?
Vi har indtil nu baseret vurderingen af epidemien på antallet af indlagte på hospitalerne. Og lige nu, ser det positivt ud – det ser ud til, at smittemønstret er nogenlunde stabilt, og der er p.t. ikke problemer med kapaciteten på hospitalerne.
Men det er helt essentielt at få mere gang i testaktiviteten, før vi kan sige noget mere præcist om epidemien generelt i samfundet: Er der smittekæder i dele af samfundet, hvor risikoen for indlæggelser er lille (børn og unge bliver eksempelvis sjældent indlagt)?
I løbet af ugen er teststrategien ændret til at teste en langt større del af den danske befolkning – herunder også personer helt uden symptomer. En repræsentativ testning af befolkningen har indtil nu manglet på grund af manglende testkits.
Jo bedre man forstår, hvor og i hvilke grupper af befolkningen smitten spredes, og hvordan genåbningen påvirker det, jo bedre kan man målrette strategien. Jo bedre man er til at opdage og isolere smittede, jo mere kan man mindske smittespredningen.
Og det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange man tester, men også hvor i landet de befinder sig, så man kan følge smittespredningen, hvis den skulle opstå.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Stadig masser af ubekendte
Det er dog også her vigtigt at have sig for øje, at der fortsat er mange ubekendte faktorer, og at vi ikke ved præcist, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor må vi hele tiden justere vores strategi i den kommende tid.
Hvem fanger vi, når vi tester bredt i befolkningen, og hvem fanger vi ikke, når vi tester folk uden symptomer? Og hvor mange gange bliver testen falsk positiv og falsk negativ?
Ved falsk positiv viser testen smitte, selvom du er rask, og ved falsk negativ viser testen ingen smitte, selvom du er smittet. Og det er et reelt problem.
Eksempelvis kan man ikke bruge en negativ test taget på en asymptomatisk person til at udelukke, at vedkommende er smittet – det tager dage fra smitte, indtil virus kan påvises i svælget, og i dette tidsrum vil testen være negativ, men personen faktisk smittet.
Under alle omstændigheder er det klart, at testning ikke er en strategi i sig selv, men en del af en samlet buket af tiltag, vi skal bruge for at håndtere coronavirus-spredningen i samfundet.
Genåbningen forudsætter, at vi holder afstand
Bliv nu ved med at holde afstand – det virker! Det er problematisk, at det ser ud til, at der er en tendens til, at danskerne slækker på retningslinjerne, efter at den gradvise åbning af samfundet er igangsat.
Det er endnu vigtigere nu, at vi overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Konsekvensen af at slække på retningslinjerne udenfor arbejdssituationer er, at hastigheden af genåbning af arbejdspladser sænkes, fordi man i forbindelse med genåbningen netop har regnet med effekterne af åbnede skoler og mindre erhverv – men ikke med at folk begynder at mødes mere igen og ikke fortsætter med at holde afstand
Coronavirus er ligeglad med, hvem der kommer på arbejde igen. Den kigger på det antal, der mødes tæt. Og man kan regne ud, hvor mange tætte kontakter, der kan lade sig gøre, uden at epidemien løber af med os.
Så det er 'forbundne kar' mellem, hvordan vi agerer i arbejdslivet og i det private liv. Overordnet set forholder det sig sådan, at jo færre, der er smittet på et givet tidspunkt, jo mere kan man åbne op, men hvad der skal åbne er en politisk prioritering.
Hele befolkningen har et stort ansvar for, at vi kommer godt i gang med at åbne samfundet igen, og at vi kan fortsætte med at åbne samfundet yderligere op.
