En fodboldspiller vil i gennemsnit tilbringe halvandet minut på fodboldbanen i nærheden af en anden spiller, der er smittet med coronavirus eller har COVID-19.
Sådan lyder det i en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet, der som formentlig den første i verden kaster lys over risikoen for at blive smittet under en fodboldkamp, hvis én spiller er smittet med en virus.
Beregningerne i den nye undersøgelse bygger på professionelle fodboldspilleres bevægelser i 14 Superliga-kampe.
\ Studie ikke publiceret endnu
Den nye undersøgelse er lavet af Nikolas S. Knudsen og Manuel M. Thomasen i samarbejde med lektor Thomas Bull Andersen fra Institut for Folkesundhed – Idræt ved Aarhus Universitet.
Den er endnu ikke udgivet i et tidsskrift, og derfor skal konklusionerne som udgangspunkt tages med forbehold. Videnskab.dk har dog bedt flere udenforstående forskere læse studiet igennem for at sikre, at det ser ud til at holde vand.
Professor: Pas på ikke at blive hysterisk
Undersøgelsen bekræfter, at smitterisikoen er lav, når man spiller fodboldkamp i det fri, lyder det fra professor i virologi Allan Randrup Thomsen, som ikke har været med til at lave undersøgelsen.
»Sundhedsstyrelsen regner med, at man skal være inden for 2 meter af en smittet person i mere end 15 minutter, før man regner det for at være en relevant kontakt.«
»Så ingen tvivl om, at den tid, de angiver i undersøgelsen, ikke er kritisk, og slet ikke når fodboldspil foregår udendørs,« lyder det fra Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
Han tilføjer, at så længe fodboldspillere:
- klæder om hjemmefra og går i bad derhjemme – altså holder sig fra at samles i omklædningsrum
- undgår store omfavnelser i jubel og
- i øvrigt gør som alle andre steder i samfundet ved blandt andet at hoste i ærmet og vaske og afspritte hænder…
…så er det småt med sundhedsfaglige grunde til at forbyde danskerne at udfolde sig på grønsværen.
»For mig at se er der ingen problemer med almindelig, gammeldags fodbold. Amerikansk fodbold og rugby ville jeg nok være betænkelig ved, for der er meget tæt kontakt, men i fodbold har man som regel kun kortvarig kropskontakt, så jeg vil mene, at det er ret sikkert at spille.«
\ Hvad med spyt og snot?
Fodboldspillere er kendt for at spytte og snyde næsen en del under fodboldkampe.
Da virus spreder sig gennem bl.a. dråber, kunne det ifølge Allan Randrup Thomsen godt være en ekstra smittevej, hvis man er uheldig. Han opfordrer derfor til, at man gør som andre steder og lade være med at spytte og snotte på banen.
»Hvis man skal tænke ud af boksen og være rigtigt strid, kunne man overveje, om dommerne skulle uddele advarsler, hvis de bemærker det,« siger han.
»Vi er nok derude, hvor vi skal passe på ikke at blive for hysteriske,« siger Allan Randrup Thomsen.
Meldinger bliver taget med videre
Meldingerne fra forskerne bliver hilst meget velkomne i Divisionsforeningen, der varetager interesserne for de øverste rækker i dansk fodbold og i øjeblikket overvejer intensivt, hvornår Superligaen skal sparkes i gang igen.
»Det ser meget interessant ud, og vi tager det med i vores vurdering,« lyder meldingen fra Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.
Fodbolddanmark har ligesom resten af samfundet været lukket ned siden 11. marts.
\ Tyskland og Frankrig starter nok før Danmark
Overvejelserne om, hvornår fodboldspillere igen kan indtage banerne, er i gang i hele Europa.
Hvad gør man, hvis en spiller bliver testet positiv? Skal et hold i karantæne? Skal ligaen stoppe igen? Hvad hvis eksempelvis en træner bliver smittet?
I Danmark er håbet hos Divisionsforeningen lige nu at starte professionel fodbold op igen 24. eller 31. maj.
Ifølge DR starter man fodbold i Tyskland 9. maj, hvor spillere skal overvåges og regelmæssigt testes. Måske skal spillerne også bære masker.
I Frankrig er det ifølge DR planen at spille bold igen fra 11. maj ved hjælp af overvågning og test.
I England håber man ifølge BBC på genstart 8. juni, mens Italien ifølge La Gazzetta håber på træning igen fra 18. maj.
Fodbold er ikke bare Danmarks nationalsport, som under normale omstændigheder samler tusindvis af fans til kampe eller foran tv-skærmene hver uge.
Sporten gavner også et væld af motionsspilleres sundhed på en lang række områder. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Professorer vil vælge fodbold i stedet for medicin‘.
Smitte blev delt ud til tilfældige spillere
I den nye undersøgelse har Nikolas S. Knudsen og Manuel M. Thomasen brugt deres erfaring med superligadata og fodboldspiller-analyser (spatio-temporale analyser) til at skabe et overblik over, hvordan spillere bevæger sig rundt på banen i forhold til hinanden.
Studiets tredje forfatter, lektor Thomas Bull Andersen, forklarer, at de så at sige har ’leget’, at en spiller var smittet og derefter set på, hvornår andre spillere var inden for en radius af halvanden meter fra den smittede.
De har også set på, hvor tit spillere har befundet sig i samme område som den smittede i de nærmeste sekunder, efter han havde bevæget sig videre – altså om de så at sige har befundet sig i hans slipstrøm.
Beregningerne viser, at spillere opholder sig inden for smitteafstand i mellem 0 og 657 sekunder – knap 11 minutter – i løbet af en kamp. Gennemsnittet var 1 minut og 28 sekunder.
Hvis man antager, at flere spillere på banen er smittede, kan man som udgangspunkt gange resultatet tilsvarende op, melder Thomas Bull Andersen.
To smittede spillere giver altså en gennemsnitlig udsættelse for smitte på knap tre minutter, fire smittede spillere sender smitte-udsættelsen op mod seks minutter og så videre.
Et studie med begræsninger
Studiet har sine naturlige begrænsninger, understreger Thomas Bull Andersen.
\ Kun fokus på bevægelser
Bemærk, at studiet kun fokuserer på spilleres bevægelser på banen under en fodboldkamp.
Dermed er udeladt alle andre faktorer, om det så er trænere, hjælpepersonale, tilskuere, toiletforhold, tv-transmissioner, risikoen ved at røre ved bolden med hænderne ved indkast eller andre omstændigheder, der kunne påvirke smittespredning i forbindelse med en fodboldkamp.
Én af dem er, at der er forskel på, hvor meget man bliver udsat for smitte, afhængig af hvor man spiller på banen.
En målmand kommer næppe i kontakt med den anden målmand, en spiller i højre side kommer måske ikke så meget i kontakt med en modstander fra modsatte side. Omvendt kan en angriber komme til at løbe meget og tæt på en forsvarsspiller i løbet af de 90 minutter, en fodboldkamp varer.
»Men det vigtige for os var her at finde frem til et konkret tal, som man så kan diskutere videre ud fra i stedet for at diskutere ud fra formodninger, eller ud fra hvordan befolkningen bevæger sig rundt andre steder i samfundet. Fodboldspillerne vil gerne i gang med at spille, og nogen skal tage stilling til, om de må. Så kan det her måske bruges for nu,« siger Thomas Bull Andersen.
Fodboldforsker: Godt og veludført studie
Studiet bliver én af de nærmeste dage lagt ud online, men det er endnu ikke bedømt af fagfæller og udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.
Videnskab.dk har derfor bedt andre forskere læse det igennem for faldgruber. Umiddelbart vækker det begejstring.
Fodboldforsker og professor Magni Mohr fra Syddansk Universitet kalder studiet »superspændende og kreativt udført«.
»Det er klart, at det åbner for en masse andre studier af mulige smitteveje. Det kunne for eksempel være interessant at se samme beregning lavet på træningsøvelser, for professionelle træner otte gange om ugen, tit på små arealer, hvor man er meget, meget tæt på hinanden.«
»Men det er godt tænkt, og det er måske starten på, at vi kan komme i gang med evidensbaserede anbefalinger, og med at finde ud af, hvordan der kan trænes på sikreste vis,« lyder det fra Magni Mohr, professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
Mindre smittefare på lavere niveau?
Magni Mohr gætter på, at risikoen for smitte er størst blandt de professionelle fodboldspillere, hvor der er hidsig kamp om bolden, flere dueller, og hvor man dækker tæt og hårdt op.
På lavere niveau går der længere tid, før man bliver tacklet, opdækningerne sidder ikke helt så tæt, spillerne står lidt længere fra hinanden, og tempoet er lavere.
Derfor kunne det være en overvejelse for myndigheder og fodboldforbund at lade de mange tusinde fritidsdyrkere af fodbold give sig i kast med nationalsporten, før man lader de professionelle i Superligaen, 1. division og 2. division komme på græs.
Ingen meldinger om, hvornår dansk fodbold åbner
I givet fald bliver det dog tidligst om nogle uger.
Meldingen fra DBU – som står for Danmarks lavere rækker i fodbold – lyder, at man venter med at tage officiel stilling til genåbningen af fodboldverdenen, til efter statsminister Mette Frederiksen (S) har gjort status over samfundets tilstand 10. maj.
Af samme årsag har det ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Håbet i Divisionsforeningen er, at fodbold kan blive sparket i gang igen i de bedste rækker enten 24. eller 31. maj.
I undersøgelsen fra Aarhus Universitet er analyseret en hjemmekamp for hvert af de 14 hold, som spillede i Superligaen i sæsonen 18/19.
Hvis du vil se forskerne lidt i kortene, kan du se højdepunkter fra én af de 14 analyserede kampe på Superliga.dk.
Det drejer sig om en 3-3-kamp, der blev spillet på Brøndby Stadion 10. marts 2019 mellem Brøndby og AaB.
