Pengebekymringer frarøver dig 13 IQ-point
Folk i pengenød bruger så mange mentale kræfter på at bekymre sig om deres økonomiske problemer, at det gennemsnitligt sænker deres intelligens med 13 IQ-point. Det viser en ny international undersøgelse.

Når vi er i pengenød, tænker vi så meget over vores bekymringer, at det forringer vores intelligens med gennemsnitligt 13 IQ-point. Det svarer til, at vi ikke havde sovet en hel nat. (Foto: Colourbox)

Når vi er i pengenød, tænker vi så meget over vores bekymringer, at det forringer vores intelligens med gennemsnitligt 13 IQ-point. Det svarer til, at vi ikke havde sovet en hel nat. (Foto: Colourbox)

Du kender det måske selv. Du er kommet godt i gang med en arbejdsopgave, men så popper der pludselig en mail ind fra din bankrådgiver. Hun er igen uforstående over for minusset på din konto. Du forstår det heller ikke helt selv.

Herfra er det nærmest umuligt at vende tilbage til det tidligere fokus i arbejdet. Bekymringerne har taget over.

Nu er din pengenød blevet årsag til, at du ikke får arbejdet lige så meget. Og dermed ikke tjent lige så meget. Din pengenød forværrer altså … din pengenød.

Men det gælder faktisk os alle, viser en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science. Sindet optages så meget af bekymringer, når vi er i pengenød, at det forringer vores intelligens med gennemsnitligt 13 IQ-point. Det svarer til, at vi ikke havde sovet en hel nat.

Det kan være med til at få folk til at tage dårlige beslutninger og holde dem i fattigdom, mener det internationale hold af forskere bag den nye undersøgelse fra USA, Canada og Storbritannien.

IQ-test afslører fattiges bekymringer

I første del af undersøgelsen har forskerne testet cirka 400 tilfældige mennesker i et indkøbscenter i New Jersey, USA, med en indkomst, der svingede fra 20.000 til 70.000 US dollars. Det svarer til mellem cirka 120.000 og 420.000 danske kroner.

Halvdelen af deltagerne blev spurgt om, hvad de ville gøre, hvis deres bil krævede en reparation på 150 dollars – om de ville betale med det samme, tage lån i banken eller udskyde reparationen.

I anden del af undersøgelsen fandt forskerne ud af, at indiske sukkerrørs-landmænds IQ-score gik op efter høsten, hvor de havde flest penge mellem hænderne. (Foto: Colourbox)

Anden halvdel af deltagerne blev spurgt om, hvad de ville gøre, hvis reparationen var på 1.500 dollars.

Men inden deltagerne skulle svare, blev de bedt om løse en logisk IQ-test, designet til at afsløre deres evne til at fastholde opmærksomhed, tænke logisk og bruge arbejdshukommelsen.

De rige havde ingen problemer

Resultatet fra IQ-testen viste, at der ikke var nogen forskel på de mest velhavende deltagere og de fattigste deltagere, når de var blevet spurgt om, hvad de ville gøre med en hypotetisk bilreparation på 150 dollars.

Og de rige klarede sig lige så godt, når de var blevet spurgt om en reparation på 1.500 dollars. 

Til gengæld forringede spørgsmålet om bilreparationen på 1.500 dollars de fattigste deltageres IQ så meget, at deres gennemsnit faldt med 13 IQ-point. Det lod især til at tage deres evne til at fastholde opmærksomhed, konkluderede forskerne ud fra testen.

Indiske landmænd er klogest lige efter høst

I anden del af undersøgelsen kiggede forskerne på, hvordan en gruppe på 464 indiske sukkerrørs-landmænds IQ svingede, alt efter om det var lige op til høst - eller lige efter hvor landmændene havde flest penge mellem hænderne.

De indiske sukkerrørs landmænd høster kun en gang om året, og det er tidspunktet, hvor de er allerrigest. Resultatet viste, at landmændene klarede sig allerbedst, når de havde flest penge, og værst når de havde færrest.

Det mest interessante og overraskende er næsten, at det ikke har noget med stress at gøre, men at det alene er tankevirksomheden og bekymringen, som tager de mentale ressourcer.

Thor Grünbaum

Forskerne testede samtidig, om landmændene var mere stressede op til høst og arbejdede mere. Men det var ikke tilfældet. Stress lader ikke til at spille en rolle i forringelsen af IQ i forbindelse med fattigdom.

Lektor er ikke overrasket

Resultatet overrasker ikke Thor Grünbaum, filosof og lektor fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Han forsker selv i, hvordan vores bevidste opmærksomhed er begrænset.

»Jeg synes, resultatet er meget intuitivt og ikke specielt overraskende. Hvis man tænker meget over sin pengenød, så virker det meget naturligt, at der er knap så meget tankerum til at udføre IQ-testen,« siger Thor Grünbaum.

»Det mest interessante og overraskende er næsten, at det ikke har noget med stress at gøre, men at det alene er tankevirksomheden og bekymringen, som tager de mentale ressourcer.«

Samtidig viser resultatet også, at dem, der har penge, ikke bekymrer sig lige så meget om dem.

Opmærksomhed er begrænset

Det er en standardantagelse iinden for kognitionspsykologien, at opmærksomhed er en endelig ressource. Jo flere bolde du har i luften, jo sværere bliver det at jonglere. I stedet kan man med fordel fokusere på én bold ad gangen.

»Opmærksomhed er lidt ligesom en muskel. Hvis den bliver brugt meget, så bliver den ligesom træt, og så er der ikke lige så meget rum til andre opgaver,« siger Thor Grünbaum.

»Man kunne i princippet godt forestille sig, at det var andre bekymringer end penge, som havde samme konsekvens og optog de mentale ressourcer.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk