Du kender det måske selv. Du er kommet godt i gang med en arbejdsopgave, men så popper der pludselig en mail ind fra din bankrådgiver. Hun er igen uforstående over for minusset på din konto. Du forstår det heller ikke helt selv.
Herfra er det nærmest umuligt at vende tilbage til det tidligere fokus i arbejdet. Bekymringerne har taget over.
Nu er din pengenød blevet årsag til, at du ikke får arbejdet lige så meget. Og dermed ikke tjent lige så meget. Din pengenød forværrer altså … din pengenød.
Men det gælder faktisk os alle, viser en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science. Sindet optages så meget af bekymringer, når vi er i pengenød, at det forringer vores intelligens med gennemsnitligt 13 IQ-point. Det svarer til, at vi ikke havde sovet en hel nat.
Det kan være med til at få folk til at tage dårlige beslutninger og holde dem i fattigdom, mener det internationale hold af forskere bag den nye undersøgelse fra USA, Canada og Storbritannien.
IQ-test afslører fattiges bekymringer
I første del af undersøgelsen har forskerne testet cirka 400 tilfældige mennesker i et indkøbscenter i New Jersey, USA, med en indkomst, der svingede fra 20.000 til 70.000 US dollars. Det svarer til mellem cirka 120.000 og 420.000 danske kroner.
Halvdelen af deltagerne blev spurgt om, hvad de ville gøre, hvis deres bil krævede en reparation på 150 dollars – om de ville betale med det samme, tage lån i banken eller udskyde reparationen.
Anden halvdel af deltagerne blev spurgt om, hvad de ville gøre, hvis reparationen var på 1.500 dollars.
Men inden deltagerne skulle svare, blev de bedt om løse en logisk IQ-test, designet til at afsløre deres evne til at fastholde opmærksomhed, tænke logisk og bruge arbejdshukommelsen.
De rige havde ingen problemer
Resultatet fra IQ-testen viste, at der ikke var nogen forskel på de mest velhavende deltagere og de fattigste deltagere, når de var blevet spurgt om, hvad de ville gøre med en hypotetisk bilreparation på 150 dollars.
Og de rige klarede sig lige så godt, når de var blevet spurgt om en reparation på 1.500 dollars.
Til gengæld forringede spørgsmålet om bilreparationen på 1.500 dollars de fattigste deltageres IQ så meget, at deres gennemsnit faldt med 13 IQ-point. Det lod især til at tage deres evne til at fastholde opmærksomhed, konkluderede forskerne ud fra testen.
Indiske landmænd er klogest lige efter høst
I anden del af undersøgelsen kiggede forskerne på, hvordan en gruppe på 464 indiske sukkerrørs-landmænds IQ svingede, alt efter om det var lige op til høst – eller lige efter hvor landmændene havde flest penge mellem hænderne.
De indiske sukkerrørs landmænd høster kun en gang om året, og det er tidspunktet, hvor de er allerrigest. Resultatet viste, at landmændene klarede sig allerbedst, når de havde flest penge, og værst når de havde færrest.
Det mest interessante og overraskende er næsten, at det ikke har noget med stress at gøre, men at det alene er tankevirksomheden og bekymringen, som tager de mentale ressourcer.
Thor Grünbaum
Forskerne testede samtidig, om landmændene var mere stressede op til høst og arbejdede mere. Men det var ikke tilfældet. Stress lader ikke til at spille en rolle i forringelsen af IQ i forbindelse med fattigdom.
Lektor er ikke overrasket
Resultatet overrasker ikke Thor Grünbaum, filosof og lektor fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Han forsker selv i, hvordan vores bevidste opmærksomhed er begrænset.
»Jeg synes, resultatet er meget intuitivt og ikke specielt overraskende. Hvis man tænker meget over sin pengenød, så virker det meget naturligt, at der er knap så meget tankerum til at udføre IQ-testen,« siger Thor Grünbaum.
»Det mest interessante og overraskende er næsten, at det ikke har noget med stress at gøre, men at det alene er tankevirksomheden og bekymringen, som tager de mentale ressourcer.«
Samtidig viser resultatet også, at dem, der har penge, ikke bekymrer sig lige så meget om dem.
Opmærksomhed er begrænset
Det er en standardantagelse iinden for kognitionspsykologien, at opmærksomhed er en endelig ressource. Jo flere bolde du har i luften, jo sværere bliver det at jonglere. I stedet kan man med fordel fokusere på én bold ad gangen.
»Opmærksomhed er lidt ligesom en muskel. Hvis den bliver brugt meget, så bliver den ligesom træt, og så er der ikke lige så meget rum til andre opgaver,« siger Thor Grünbaum.
»Man kunne i princippet godt forestille sig, at det var andre bekymringer end penge, som havde samme konsekvens og optog de mentale ressourcer.«
