Påstande om autisme og tarmbakterier bygger på tynd forskning

Kan en del af årsagen til, at flere og flere mennesker får en autismediagnose, sidde i maven?

Mistanken bliver luftet blandt andet i den populære, forskningsbaserede Netflix dokumentar ‘Hack dit helbred: Din maves hemmeligheder’ fra 2024.

»Angst, depression, kræft, autisme og Parkinsons’ sygdom er alle relateret til tarmen,« siger blandt andre den britiske professor John Cryan fra det irske universitet University College Cork i dokumentaren.

Den danske professor Oluf Borbye Pedersen spekulerer også i, at bakterier i tarmen (mikrobiomet) kan spille en rolle: Ændrede kostvaner eller transplantation af tarmbakterier kan muligvis ligefrem ‘helbrede’ autisme, skrev han i 2021 i Dagbladet Information:

»Kan der tænkes at være en årsagssammenhæng mellem vegetarisk mad, tarm-mikrobiomet og helbredelsen? Den mulighed kan ikke afvises,« skrev Oluf Borbye Pedersen, der er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, i en kronik, hvor han også skrev:

»Vi ved, at tarm-mikrobiomet er abnormt ved psykiske sygdomme, inklusive autisme, og når afføring fra mennesker med autisme overføres til bakteriefrie mus, udvikler musene adfærdstræk, der på nogle måder minder om dem, som mennesker med autisme plages af.«

Men nu får den slags udtalelser skarp kritik fra britiske forskere, som har gransket de studier, der ofte bliver brugt til at argumentere for, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og autisme.

Kritisk gennemgang dømmer forskningen ude

I det seneste årti er der udkommet over hundrede studier, som undersøger sammenhængen. Ingen af dem understøtter hypotesen om, at tarmbakterier spiller en rolle for, om man har autisme eller ej, skriver forskerne i et kritisk indlæg i tidsskriftet Neuron.

»På trods af, hvad du har hørt, læst eller set på Netflix, er der ikke evidens for, at mikrobiomet bidrager til autisme,« udtaler en af forskerne Kevin Mitchell, der er lektor på Institut for Neurovidenskab på Trinity College Dublin, i en pressemeddelelse.

Kevin Mitchell og hans kollegaer har gransket tre typer publicerede studier.

• Studier, der sammenligner tarmbakterier hos mennesker med og uden autisme.
• Forsøg med mus, der har en adfærd, som på nogle måder minder om autisme.
• Forsøg med at ændre autisters tarmbakterier enten ved at transplantere fækalier (afføring) eller med probiotisk medicin, der gavner tarmens mikrobiom.

Ingen af dem giver tegn på, at tarmbakterier er direkte forbundet til autisme.

I de studier, der ofte bliver brugt til at understøtte hypotesen, er der fejl og mangler, som medfører, at de ikke kan bruges som evidens, vurderer de britiske forskere.

Studier er for små og modstridende

Nogle studier, der sammenligner mikrobiomet hos mennesker med og uden autisme, finder forskelle på bakteriearterne hos de to grupper. Men studierne er for små til at give gyldige resultater, ifølge de britiske forskere:

I de mest citerede studier er der kun 7- 43 personer i hver gruppe. Det er alt for få. Der skal være flere tusinde for at give statistisk signifikante resultater.

Desuden stritter resultaterne i hver sin retning, konkluderer forskerne: Nogle studier finder, at mennesker med autisme har en mere divers bakterieflora. I andre er den mindre divers.

Endelig kan studierne ikke bruges som evidens for, at tarmbakterier bidrager til autisme, skriver forskerne: Det kan lige så vel være, at mennesker med autisme har et anderledes mikrobiom, fordi de har tendens til at spise mindre varieret end gennemsnittet.

Altså kan studierne ikke vise en sikker årsagssammenhæng - det som forskere kalder for en kausalitet - mellem en særlig type tarmflora og autisme.

Mus kan ikke have autisme

Museforsøg, der hævder at finde en sammenhæng mellem tarm og autisme, overbeviser heller ikke de britiske forskere.

De mener ikke, at mus kan bruges til at studere autisme, som er en kompleks tilstand i menneskehjernen, der påvirker en lang række områder af livet blandt andet social interaktion, indlæring og sanseindtryk.

Endelig er resultaterne i de publicerede museforsøg forvirrende og modstridende, fordi der bruges forskellige metoder og måles på forskellige tarmbakterier.

Kliniske forsøg lever ikke op til standarderne

Flere studier har testet, om mennesker med autisme ændrer adfærd, hvis man justerer deres mikrobiom ved at transplantere fæces (afføring). Der er også lavet forsøg med probiotisk medicin, der påvirker sammensætningen af tarmbakterier.

Men ifølge de britiske forskere kan de forsøg heller ikke bruges som dokumentation, blandt andet fordi mange af dem ikke har nok deltagere til at give statistiske signifikante resultater.

En del af forsøgene har heller ingen kontrolgruppe. Det er normalt er et krav til medicinske forsøg, at forsøgspersoner skal være tilfældigt inddelt i to grupper - en interventionsgruppe og en kontrolgruppe - der enten får behandling eller placebo.

Læs hvorfor en kontrolgruppe er nødvendig for at måle, om en behandling virker i artiklen her.

Dansk professor hilser kritikken velkommen

Professor Oluf Borbye Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i tarm-mikrobiomet, modtager det kritiske indlæg med åbne arme.

De britiske forfattere forsker ikke selv i tarmbakterier, men det er værdifuldt, at de ser på feltet udefra, mener han.

»’Du kan ikke dømme i egen sag’,« skriver Oluf Borbye Pedersen i en mail til Videnskab.dk. Dette generelle udsagn gælder også for ledende videnskabsfolk indenfor mikrobiomforskningen.

Derfor er det »forfriskende og relevant«, skriver Oluf Borbye Pedersen, at tidsskriftet har fået tre forskere i henholdsvis psykologi, neurogenetik og statistik »til at kulegrave den mikrobiom-forskning, der siden 2011 er offentliggjort i mange forskellige fagfællebedømte tidsskrifter«.

»De har lavet en solid og kritisk statusartikel, som jeg hilser velkommen,« fastslår han.

Professoren tilføjer dog, at det også har en bagside, at forfatterne ikke er eksperter på feltet.

»Begrænsningen ved at sætte et ikke-mikrobiom-kyndigt panel til at lave et eftersyn er, at de ikke giver deres artikel det nødvendige perspektiv.«

Forskningen er på begynderstadiet

Oluf Borbye Pedersen gør opmærksom på, at forskningsfeltet er relativt nyt: Det er kun 10-15 år siden, at han og andre forskere udviklede teknologien og fik computerkapacitet til at lave DNA-analyser af tarmbakterier.

»Det er ikke alverden, man kan forvente af et så ungt forskningsområde,« pointerer professoren, som undrer sig over, at de britiske forskere kun ser på studier, der undersøger sammensætningen af bakteriearter i tarmen.

Det er mere relevant at se på nyere forskning, der analyserer tarmbakteriernes gener, og hvordan de virker, mener han.

»Over de senere år har feltet bevæget sig til i højere grad at se på de mikrobielle geners funktion, og hvordan ændringer i tarmbakteriernes gener skaber ubalancer i mennesket biologi og måske i nogen grad bidrager til sygdom eller biologiske forstyrrelser som for eksempel autisme.«

Internationale videnskabelige udvalg arbejder i øvrigt på at lave retningslinjer for, hvordan man kan standardisere og optimere mikrobiomforskningen, fortæller Oluf Borbye Pedersen.