Mus taber sig, når de mister deres lugtesans. Også selvom de spiser den samme fede mad, som gjorde dem tykkere, før de fik fjernet lugtesansen. Det viser amerikanske forskere i et nyt forsøg.
Musene uden lugtesans taber sig vel at mærke ikke, fordi de spiser mindre. Eller bevæger sig mere. Eller spiser anderledes. Eller ikke kan dufte, hvor fristende maden er. Eller optager eller udskiller andre næringsstoffer.
De taber sig, fordi de skruer op for forbrændingen i kroppens brune fedt, som omsætter fedt til varme. Samtidig opfører en del af det klassiske hvide fedt – der i mennesker lagrer sig for eksempel på maven – sig som brunt fedt, når lugtesansen er lukket ned.
\ Læs mere
Mus uden lugtesans forbrænder altså mere fedt end mus med lugtesans. Eller sagt med andre ord:
»Mus uden lugtesans tænder for et program, der forbrænder fedt,« konstaterer forsøgsleder Andrew Dillin, professor i molekylær- og cellebiologi ved University of California, Berkeley.
Forsøget er beskrevet i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Cell Metabolism.
Mus med skarpere lugtesans tog mere på af den samme mad
Forskerne har efterprøvet deres resultater ved at putte fed kost i andre mus, der var genetisk modificerede til at have skarpere lugtesans.
Det viste sig, at de tog mere på end mus med normal lugtesans. Ikke, fordi de rørte sig mindre eller spiste mere. Men fordi de forbrændte mindre og lagrede mere fedt.
\ Brunt og hvidt fedt
Brunt fedt er en særlig type fedtvæv, som forbrænder fedt og på den måde producerer varme. Mindre pattedyr og spædbørn har mere brunt fedt end voksne mennesker.
Som voksne har vi kun en smule brunt fedt omkring kravebenene, i nakken og mellem skulderbladene.
Hvidt fedt er dannet af overskydende kalorier, der bliver ophobet i kroppen. Det sætter sig på især maven, hofterne og lårene. En fremtidig fedtkur kan være at få kroppen at omdanne hvidt fedt til brunt.
Læs mere i artiklen: Hvidt og brunt fedt er ikke ét fedt
Når forskerne på den måde kan skrue op og ned for musenes vægt ved at fjerne eller styrke dyrenes lugtesans, viser det, at de har fat i noget spændende, mener den danske fedmeforsker Lars-Georg Hersoug.
Lars-Georg Hersoug bider mærke i, at de amerikanske forskere har fundet høje niveauer af adrenalin i blodet på mus uden lugtesans.
Forskerne bemærker selv, at adrenalinniveauet er styret af det sympatiske nervesystem, der er en del af det autonome nervesystem, som regulerer ubevidste funktioner i kroppen. Det sympatiske nervesystem styrer ’fight or flight’-responsen, der gør os i stand til at reagere hurtigt på farer. Det styrer også, hvordan vi reagerer på ekstreme påvirkninger som for eksempel kulde.
Dansk forsker: Det lyder sandsynligt
Hvis forskerne har ret i, at næsen på den måde kan påvirke det autonome nervesystem, bliver det rigtigt interessant for Lars-Georg Hersoug.
»Man ved, at man hos mennesker kan øge energiforbrændingen med omkring 10 gange ved at nedkøle ansigtet med koldt vand, så der er helt sikkert en meget potent kobling mellem det autonome nervesystem og energiomsætning.«
\ Læs mere
»Når koldt vand kan give så dramatisk effekt, så er det meget tænkeligt, at en forstyrrelse af systemet omkring lugtesansen også kan give en effekt, hvis næsen også er koblet til nervesystemet. Jeg synes faktisk, at deres fund er endog meget plausibelt,« siger Lars-Georg Hersoug, postdoc på Afdeling for Miljø og Sundhed ved Københavns Universitet.
Samme system gælder sandsynligvis i mennesker
Fund i mus skal altid tages med forbehold, for dyr og mennesker ikke ens. Heller ikke når det kommer til lugtesans, mængden af brunt fedt i kroppen eller hvordan deres hvide fedt er fordelt i kroppen.
Desuden er koblingen mellem næse og nervesystemet ikke endeligt bevist i det nye studie, om end sammenhængen tidligere er blevet påpeget af andre forskere i tidsskriftet Chemical Senses.
»Men med disse forbehold vil jeg mene, at et sådant system sandsynligvis også kan gælde i mennesker, da der er tale om nogle meget basale fysiologiske mekanismer, som her formentlig er afdækket,« mener Lars-Georg Hersoug.
Kliniker: Folk uden lugtesans har næppe lavere BMI, men...
På Flavour Klinikken i Holstebro og Flavour Institute i Aarhus arbejder forskere med blandt andet smag og lugte. Læge og ph.d. Alexander Fjældstad har samtaler med og overvåger danske patienter, som enten er født uden lugtesans eller har mistet den senere i livet.
Alexander Fjældstad melder, at han aldrig har haft grundlag for at mistænke, at folk uden lugtesans generelt skulle have et lavere BMI end andre mennesker. Men han er ikke umiddelbart overrasket over, at de amerikanske forskere finder en sammenhæng mellem manglende lugtesans og ændringer i kroppen.
»Der er både kognitive og fysiologiske konsekvenser af dette sansetab hos mennesker,« konstaterer Alexander Fjældstad, der både er tilknyttet Aarhus Universitet og University of Oxford i England.
Andre studier giver indirekte opbakning
Alexander Fjældstad henviser til studier, der viser, at:
- lugtesansen er tæt forbundet med centre i hjernen, der bearbejder nydelse og foragt,
- tab af lugtesans øger risiko for depression, samt at
- der er forbindelser mellem lugtesans og regulering af hormoner
Nydelse og hormoner kan påvirke, både hvad vi spiser, og hvad vi vejer – men ifølge Alexander Fjældstad viser erfaringerne, at mennesker reagerer vidt forskelligt. Nogle spiser mindre, men mere krydret, andre spiser mere sødt. Nogle tager på, andre taber sig.
»Måske den store variation af efterfølgende ændringer af madvaner er årsagen til, at det samme fund ikke er observeret hos mennesker, så en lille ændring i stofskiftet ikke kan genfindes? Ikke desto mindre er det et spændende studie. Især omdannelsen af hvidt fedt til brunt fedt at interessant og nyt, og det giver stof til eftertanke,« siger Alexander Fjældstad.
Kan vi tabe os ved hjælp af næsespray?
Hvis mekanismen virkelig er den samme i mennesker som mus, åbner den interessant muligheder for, hvordan vi kan tabe os.
Måske man bare kan klare sig med en klemme for næsen, når man spiser?
Professor i lugtesans og øre- næse- halslæge Thomas Hummel fra det tekniske universitet i Dresden lufter over for Sciencemag.org, at man også kunne udvikle en næsespray, som kunne bedøve de lugtfølsomme neuroner i hjernen i nogle timer, så de er sat ud af kraft under et måltid.
Du kan læse overvejelser om, hvad der skal til, før brunt fedt kan bruges som slankekur i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
