De fleste har prøvet det: at være på slankekur. Det er sjældent hverken nydelsesværdigt eller særligt effektivt.

Med den dramatiske stigning i antallet af overvægtige både i Danmark og resten af verden bliver der arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvordan vi kommer af med de overflødige kilo.

Buddene er mange, og hver uge hævder en ny slankemetode at være den mirakelkur, vi alle leder efter.

Det nyeste bud fra forskningen på, hvordan vi måske kan hjælpe vægttabet på vej, hedder brunt fedt.

Hvidt fedt ophobes, når vi intager flere kalorier end vi forbrænder

Alle pattedyr er i besiddelse af mindst to slags fedtvæv, det hvide og det brune.

Det hvide fedtvæv er specialiseret i at oplagre overskydende energi som fedtstoffer, kaldet triglycerider, og fungerer altså som et energidepot for kroppen.

Det hvide fedt findes overalt i kroppen, men de store depoter er primært placeret i maveregionen, om hofterne og på lårene.

Det hvide fedt ophobes, når vi indtager flere kalorier end vi forbrænder, og er altså det fedt som de fleste af os forsøger at komme af med.

En anderledes type fedt

Det brune fedtvæv derimod fungerer helt anderledes og er ikke på samme måde et energidepot for kroppen.

Det brune fedt findes i meget mindre mængder, cirka en lille håndfuld, og er oftest placeret i nakkeregionen og omkring kravebenene.

Det brune fedtvæv oplagrer, på samme måde som det hvide fedt, fedtstoffer i form af triglycerider.

Brunt fedt starter varmeproduktionen, når vi fryser

Men i modsætning til det hvide fedt, bliver det brune fedtdepot ikke brugt til at modvirke energimangel i kroppen, men derimod brugt til at producere varme, når vi fryser.

Kort sagt kontrollerer det hvide fedt altså energibalancen, mens det brune beskytter os mod kulde.

Kolde temperaturer registreres af hjernen, som sender besked via nerverne til det brune fedt om at starte varmeproduktionen, også kaldet thermogenesen.

Brunt fedt er muligvis 'slanke-fedt'

Thermogenesen finder sted i de brune fedtcellers kraftværker, kaldet mitochondrierne, og bliver aktiveret af signalstoffet noradrenalin, som bliver frigivet fra nervecellerne.

Thermogenesen er afhængig af et bestemt protein kaldet UCP1, som næsten udelukkende findes i de brune fedtceller, hvor det er tilstede i store mængder i mitochondrierne.

Under thermogenesen forbrænder det brune fedt enorme mængder energi i form af oplagret fedtstof, for at få energi nok til varmeudviklingen.

Derved kan det brune fedt så at sige sende en masse kalorier 'ud gennem skorstenen' og potentielt hjælpe os af med noget af det overflødige fedt.

Fedme – en folkesygdom

Farveforskellen mellem det brune og hvide fedt ses tydeligt på disse fedtklumper fra mus. (Tilpasset/modificeret fra Wang et al., Nature Cell Biology 2013)

Overflødigt fedt på sidebenene er der nok af rundt omkring, på verdensplan er 35 % af voksne over 20 år overvægtige.

Årsagen til fedme og overvægt er egentlig ganske simpel – hvis man gennem længere tid indtager flere kalorier, end man forbrænder oplagres overskydende energi i kroppen i form af fedt.

Konsekvenserne af overvægt og fedme såsom hjertekar-sygdomme, diabetes og slidgigt medfører ikke kun nedsat livskvalitet, men også utallige dødsfald årligt.

Opdagelsen af brunt fedt kan indgå i fedmebehandling

Løsningen på fedmeproblemet synes simpel: Vi skal spise mindre og bevæge os mere. Men det er lettere sagt end gjort!

Derfor forskes der stadig i højere grad efter en 'kur' mod fedme som ikke involverer en tur ned i fitnesscenteret.

Opdagelsen af brunt fedtvæv hos voksne mennesker har ført til håb om at det måske kan indgå som en del af den fremtidige behandling af fedme og overvægt.

Håbet er at det brune fedt kan bruges til at øge forbrændingen af kalorier på samme måde som motion gør det, og derved hjælpe vægttabet på vej.      

Den perfekte slankekur?

Selv om det brune fedt måske viser sig at være vidunderslankemidlet, vi har ledt efter, er der stadig lang vej mod et egentligt lægemiddel.

Der er generelt to store forhindringer, som forskerne skal overvinde for at udnytte det brune fedts anti-fedme potentiale.

Den første problem er, at voksne mennesker kun har en lille mængde brunt fedt, og det vides endnu ikke om denne mængde i sig selv er nok til at påvirke vægtbalancen.

Det brune fedt skal aktiveres med kulde

Derfor forskes der intensivt i at finde måder at øge mængden af det brune fedt, og derved øge kroppens energi-forbrugende kapacitet.

Dette kan enten gøres ved at øge antallet af de brune fedtceller, eller ved at finde en måde at lave noget af det hvide fedt om til brunt.

Det andet problem er, at det brune fedt under normale vilkår ikke forbrænder kalorier, dette kræver nemlig at fedtvævet bliver aktiveret, der skal så at sige tændes for det.

Den naturlige måde at tænde for thermogenesen, og derved energiforbruget i de brune fedtceller, er at udsætte personen for længerevarende kulde.

Der ledes efter en 'kunstig' løsning

Men de fleste kan nok forstille sig at en slankekur der indeholder iskolde bade og en konstant inde-temperatur på 15˚C ikke er specielt tillokkende.

Der bruges derfor mange ressourcer på at finde en 'kunstig' måde at få tændt for det brune fedt.

Ideelt set kræver det, at forskerne finder et aktiverende kemisk stof, som så på længere sigt kunne udvikles til en simpel slankepille uden væsentlige bivirkninger.

Der går et stykke tid før vi har 'den perfekte kur'

Der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som forskerne skal besvare før vi ved, om det brune fedt bliver nøglen til den utopiske 'perfekte slankekur'.

Uanset hvad fremtidens forskningsresultater viser, må vi væbne os med tålmodighed, da udviklingen af nye lægemidler nemt tager 10-15 år fra idé til pillerne kan købes på apoteket.

Indtil da må vi nøjes med en ekstra løbetur og se frem til den dag, hvor dellerne måske kan svedes væk ved hjælp af det brune fedt.