Operationer giver jetlag

Mennesker får jetlag af operationer – og jo større indgrebet er, des værre er det.

Det viser et nyt studie fra Herlev Hospital.

»Vores forskning viser, at operationerne nulstiller kroppens indre ur, så det ikke længere følger døgnet. Konsekvensen er, at personen får jetlag, på samme måde som hvis man eksempelvis flyver fire-fem tidszoner mod øst,« fortæller 1. reservelæge, dr. med. Ismail Gögenur fra Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Herlev Hospital. Han har skrevet en afhandling om undersøgelsen, der siden er mundet ud i en artikel til Ugeskrift for Læger.

Jetlag oven i sygdom er livsfarligt

Raske mennesker med jetlag får højst lidt ubehag i form af træthed og diarré, hvilket er ganske harmløst. Syge, nyopererede mennesker rammes derimod langt hårdere af jetlagget, fordi den tilfører en ekstra belastning til den syge og nyopererede krop.

Det fortæller Jacob Rosenberg, der er klinisk professor ved Københavns Universitet samt overlæge, dr.med. ved Institut for Kirurgi og Intern Medicin på Herlev Hospital. Han har også været med til at gennemføre studiet.

»Jetlaget er en ekstra fysisk stressfaktor for patienten. En person, der f.eks. lider af en blodprop, er så hårdt presset, at det bliver svært at klare jetlaggen oveni. Den samlede belastning kan føre til bl.a. hjerteflimren og nye blodpropper, som kan gøre situationen dødsensfarlig,« siger Jacob Rosenberg.

Operationen forstyrrer døgnrytme-hormon

Det har længe været kendt, at kroppens døgnrytme styres af hormonet melatonin. Om aftenen, når det bliver mørkt, begynder hjernen at producere melatonin, der hurtigt vokser op til et maksimalt niveau, hvorefter det holder sig konstant resten af natten. Det får kroppens temperatur til at dale, så man bliver døsig og falder i søvn og holder sig sovende indtil næste morgen.

Om morgenen falder melatoninniveauet drastisk til et minimum igen.

I det nye melatoninstudie ville forskerne måle, hvordan en operation påvirker kroppens døgnrytme, og den oplagte måde er at måle melatonin-indholdet i blodet eller urinen hos patienter, der skulle gennem en større eller mindre operation.

Forskerne tog en blodprøve eller urinprøve af forskellige grupper af patienter for hver time i døgnet op til selve operationen for at måle prøvernes indhold af melatonin. Proceduren blev gentaget i nogle døgn efter operationen.

Jo større indgreb, des værre jetlag

Prøverne afslørede, at operationen fik melatoninkurverne til at flade helt ud for alle patientgrupper, så blodets indhold af melatonin i dagevis efter operationen holdt sig på et meget lavt niveau.

Patienterne var efter operationen rent fysisk i præcis samme tilstand, som man ser hos folk, der får forstyrret deres døgnrytme efter en rejse, hvor det er velkendt, at der går kuk i melatoninkurverne, så kroppen ikke længere får et klart signal til at vågne op eller falde i søvn.

»Jo mere kniven er blevet brugt, og jo længere tid kirurgien varer, des hårdere ramt bliver patienten. Jetlagget går ud over personens velvære og tænkeevne. Patienternes melatoninkurver begyndte først at normalisere sig efter flere døgn, hvor der igen begyndte at komme udsving i niveauerne,« fortæller Ismail Gögenur.

Dødsrisikoen er størst om natten

Forskerne mangler stadig tilstrækkeligt med dokumentation for, hvor skadeligt jetlagget er for den nyopererede, men erfaringerne og de foreløbige studier tyder på, at døgnrytme-forstyrrelserne fra operationen udgør en stor risiko for patienten. I hvert fald er der en forhøjet dødelighed blandt nyoperede patienter.

»Erfaringerne viser, at risikoen for at dø af en operation er størst om natten (hvor melatonin-niveauerne normalt er høje, men hvor den nu er lav på grund af operationen, red). Det tyder på, at dødsårsagen kan skyldes ubalance i patientens døgnrytme,« siger Jacob Rosenberg.

Forskerne ved, at jetlagget ikke skyldes narkosen, men selve det kirurgiske indgreb. Tidligere undersøgelser af intensivpatienter har nemlig vist, at disse patienter fik jetlag, og at jetlagget stammede fra selve operationen, beretter Ismail Gögenur.

Der er ikke nogen medicinalvirksomheder, der har patent på melatonin, så forskningen på området har ikke været industridrevet. Forskningen på feltet foregår udelukkende på universiteter og hospitaler.

Jacob Rosenberg.

Intensivpatienter er dog en særligt sårbar og udsat patientgruppe, så forskene havde brug for at gennemføre yderligere undersøgelser for at kunne afgøre, om andre patientgrupper også oplever jetlag - det viser det nye studie nu altså er tilfældet.

Melatonin er måske et vidundermiddel

Jetlagget er en alvorlig trussel for de opererede patienter, men det kan let forebygges, mener forskerne.

Rejsende til fjerne lande kan komme deres jetlag til livs ved at tage melatonin-piller, som man kan købe på recept, og det er oplagt at forestille sig, at man på samme vis kan forebygge jetlag hos nyopererede patienter.

»Det vi satser på er, at man kan normalisere melatonin-niveauerne ved at give patienten melatonin efter operationen,« siger Ismail Gögenur.

Han henviser til forsøg, der afslører, at kræftpatienter får bedre søvn af at spise melatonin, som oven i købet også har en lang række andre gavnlige effekter på kroppen.

»Melatonins potentielt helbredende effekter på jetlag og andre ubalancer eller sygdomstilstande mangler endnu at blive endeligt verificeret - men de foreløbige resultater ser særdeles lovende ud,« siger Ismail Gögenur.