Nyt materiale kan gendanne kroppens ødelagte væv
Forskere på Aarhus Universitet har udviklet et nyt materiale, der gør det muligt for kroppen selv at danne nyt bindevæv. På sigt er håbet, at det kan hjælpe blandt andet kvinder med nedsunket underliv.

Ved hjælp af nanoteknologi og stamceller er det lykkedes forskerne at hjælpe kroppen til selv at gendanne ødelagt bindevæv. (Foto: Shutterstock)

Ved hjælp af nanoteknologi og stamceller er det lykkedes forskerne at hjælpe kroppen til selv at gendanne ødelagt bindevæv. (Foto: Shutterstock)

 

Normalt forbinder man stilladser med vinduespudsere og håndværkere. Men på Aarhus Universitet har et nyt stillads set dagens lys. Det nye stillads er tyndt og blødt og har den egenskab, at det kan hjælpe stamceller til at gendanne ødelagt væv.

»Indtil videre har vi afprøvet stilladset på mus og rotter. Men der er stadig et stykke vej, før vi kan bruge stilladset på mennesket,« siger Menglin Chen, adjunkt og gruppeleder fra iNANO på Aarhus Universitet og en af forskerne bag det nye materiale.

Håbet er dog, at stilladset på sigt kan hjælpe blandt andet kvinder med nedsunket underliv.

Papirstyndt materiale

Stilladset er opbygget af bionedbrydelige nanofibre. Materialet efterligner den struktur, som normalt holder sammen på cellerne og støtter vævet. Stilladset er tyndt som papir og kan sys fast på det levende væv.

Fibrene blev af forskerne forsynet med blandt andet signalmolekyler, der hjælper cellerne med at tænde og slukke bestemte gener. På den måde kan forskerne få stamcellerne til at udvikle sig til det ønskede bindevæv.

»Vi har fået lavet stamceller ud af almindelige hudceller. Stamcellerne har vi så fået til at sætte sig fast i stilladset og danne nye fibroblastceller, som udgør størstedelen af bindevæv. Indtil videre har vi fået det til at virke i mus og rotter, så det siger ikke så meget om, hvordan det vil virke på mennesker. Næste skridt er at prøve det af på større dyr som grise og får,« forklarer Menglin Chen.

Netop får kan opleve problemer med nedsynkning i underlivet efter de har født – præcis ligesom det er tilfældet for op mod 50 procent af alle kvinder over 40 år i Danmark.

Forskning på internationalt niveau

Moustapha Kassem fra Syddansk Universitet fortæller, at den nye forskning efter hans mening er på et højt, internationalt niveau.

Fakta

Fakta Nedsunken livmoder eller fremfald af kønsorganer skyldes en svækkelse i ophængningsapparatet. Det ses hos cirka 50 procent af kvinder over 40, men kun cirka 6 procent har symptomer. Typiske årsager er fødsler (store børn, tvillinger), tungt fysisk arbejde, forstoppelse, arv, overvægt og KOL. Typiske symptomer er tyngdefornemmelse, vandladning/afføringsproblemer, sår - hvis fremfaldet er uden for skedeåbningen. Kilde: Sundhed.dk

»At de kan få stilladscellerne programmeret, så stamcellerne gror til det ønskede fibroblastiske væv er meget flot. Næste udfordring er så at få vævet til at gro og udvikle sig til bindevæv, når de er implanteret i dyremodeller,« siger Moustapha Kassem, der er professor og forskningsleder i medicinsk endokronologi ved Syddansk Universitet.

Ifølge Moustapha er der stadig et godt stykke vej til vævet kan bruges i mennesker, men han kalder den nye forskning for et skridt i den rigtige retning.

»Filosofien bag forskningen er rigtig god. Det er vigtigt, at nogen tager fat i problematikker, som denne. På sigt tror jeg denne behandling kommer til at kunne blive brugt i behandlingssammenhæng, men det kommer til at tage tid,« vurderer Moustapha Kassem, som ikke har været en del af forskningen.

Nyt behandlingstilbud

Ifølge Menglein Chen er det nødvendigt med en ny behandlingsform. De eksisterende metoder til at behandle kvinder med nedsunket underliv er nemlig langt fra optimale.

Blandt andet kan man få lavet syninger i bindevævet, for at holde fast på underlivet. Men ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet skal omkring 30 procent af de kvinder, som får lavet syninger i bindevævet, genopereres.

Derudover har man også gennem tiden brugt kunstofnet, men det har vist sig at kunne gøre skade på vævet og bruges stort set ikke længere.

Den nye forskning er publiceret i Nature Scientific Reports.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.