Vi har netop fået en ny verdensrekord for det dybeste dyk med iltflasker. Den 41-årige egypter Ahmed Gabr tog et dyk på 332,35 meter ud for Dahab i sit hjemland og slog dermed den tidligere rekord på 318,21 meter.
Jo længere man dykker ned under havoverfladen, desto større tryk bliver man udsat for. Den nye rekord viser dermed, at menneskekroppen kan tåle et tryk, der er en atmosfære højere, end man hidtil var klar over.
»Jeg rejste ned med ni iltflasker, og da jeg skulle op igen, brugte jeg 14 timer på at udligne trykket i min krop. En baby-haj hang heldigvis ud med mig i seks af timerne,« siger den tidligere egyptiske elitesoldat til nbcnews.com.
Ilt i blodet kan blive livsfarligt
Ahmed Gabr bevægede sig op og ned fra den ekstreme dybde ved at klynge sig til et reb, han havde hængende ned i vandet. Det tog ham 12 minutter at komme ned, men altså over 14 timer at komme op igen.
Opstigningen tog så lang tid, fordi menneskekroppen ikke kan tåle at bevæge sig fra et stort tryk under vandet til det tryk, vi normalt befinder os i på landjorden. Det fortæller Lars Nybo, professor mso ved Integreret fysiologi på Københavns Universitet.
»Hver gang vi går ned med 100 meter, svarer det til en forøgelse på 10 atmosfæres tryk. Så på 12 minutter gik han fra at have vores normale ilttryk på 100 i blodbanen til et ilttryk, der var 30 gange større. «
»Jo større et tryk, ilt bliver udsat for, desto mindre fylder det. Var han også gået op på 12 minutter, så ville alt luft i hans krop derfor vokse i takt med, at trykket faldt.«
»Den luft, han havde i lungerne, ville han bare kunne udånde gennem munden. Men vi har også ilt i vores blod, og hvis al luft i blodbanen bliver 30 gange større, opstår der bobler, der sætter sig i kapillærerne – de helt små blodårer. Så får man trykfaldssyge. I værste fald kan der sætte sig bobler i hjernens kapillærer, så den ikke kan få blod. Men det kan man undgå ved at trykudligne ved at gå langsomt op,« siger Lars Nybo.
Ekstremdykkere skal tage forholdsregler
Langsom opstigning er ikke den eneste forholdsregel, ekstremdykkere skal tage. Når man skal ned på ekstreme dybder, skal man indånde en alternativ luftblanding.
-
På almindelig komprimeret luft kan man kun dykke ned til omkring 40 meter. Derefter vil det nitrogen, der er i luften, få en giftig effekt på kroppen – du kan få en nitrogennarkose. Derfor udskifter man nitrogen med en gas, som ikke har den indvirkning på kroppen.
-
På 100 meters dybde bliver også ilt giftigt for kroppen. Det kan man komme omkring, hvis man tilfører helium til den luftblanding, dykkeren har med sig i iltflaskerne.
- Det næste problem opstår, når trykket på kroppen bliver så stort, at den ikke længere kan tage det. Den nye rekord har rykket dén grænse, men det er stadig sandsynligt, at mennesker kan gå endnu dybere.
Der findes mange forskellige dykkerrekorder. Nogen dykker uden udstyr. De kan af gode grunde ikke komme lige så dybt ned som Ahmed Gabr. Andre ifører sig trykudlignende dragter, som betyder, at de kan gå dobbelt så langt ned, som egypteren netop har gjort.
Ahmed Gabrs rekord blev registreret af Guinness Rekordbog.
