Ny test forhindrer nedslagtning af køer

Maneg husker billederne fra England af hele husdyrbesætninger, som blev skubbet ind i flammehavet i kæmpestore ovne, hvor de blev brændt – alene på mistanken om mund- og klovesyge.

Otte millioner kreaturer blev slået ihjel og brændt i 2001, først i ovne, til sidst i fri luft.

Det illustrerer bedre end noget andet, at mund- og klovesyge, MKS, er den kvægsygdom, de højt industrialiserede lande frygter mest.

Det er på grund af kødeksporten. Lige så snart andre lande får nys om et angreb af MKS, lukker de grænserne for kød fra det pågældende område. Og det koster.

»Kødeksporten bliver ramt, fordi der kan sidde virus i kød. Det er formentlig den måde, virus kom ind i England på i 2001, via illegale produkter, og resultatet var katastrofalt,« siger seniorforsker Karl Johan Sørensen, der er ekspert i virus.

Danmark har indtil nu været lykkeligt forskånet for store udbrud. I 1982 havde vi 22 og i 1983 et udbrud af mund- og klovesyge. Men vi har også en effektiv bekæmpelse, hvor de syge dyr straks bliver slået ned.

Smertefuld for dyrene

Kødeksporten er et problem, men sygdommen er også pinefuld for dyrene, siger Karl Johan Sørensen

»De får blærer på tungen og i mundhulen. Det kan være meget voldsomt, tungen bliver hudløs, så man ligefrem kan skrælle det af tungen. Det er meget smertefuldt, og køerne hænger tungen ud af munden for at svale den. Køerne kan også få det på patterne og i klovene. I klovene sidder der blister hele vejen rundt i kanten mellem klov og ben, og de kan ligefrem miste klovene.«

MKS kan ikke helbredes, kun behandles symptomatisk.

Mund- og klovesyge er en af de mest smitsomme kvægsygdomme, man kender, og MKS-virus kan spredes via luften. Så det siger sig selv, at det er utroligt vigtigt hurtigt at kunne afgøre, om et dyr har mund- og klovesyge.

Det kan nu lade sig gøre ved hjælp af en test, der er udviklet af forskere på Statens Veterinære Institut for Virusforskning, nu DTU Fødevareinstituttet, der holder til på øen Lindholm i Stege Bugt.

To slags antistoffer

Her har Karl Johan Sørensen arbejdet med MKS i mange år, ja lige siden han var i Zimbabwe, hvor han for mere end 15 år siden var udstationeret for Danida i fire år, hvor han arbejdede på det lokale veterinærlaboratorium.

Da han kom hjem, blev han igen ansat på Lindholm, hvor han gik i gang med at undersøge blodprøver fra dyr, der var smittet med MKS med henblik på at udvikle en pålidelig sygdomstest.

Testen er en blodprøve, som man tester for antistoffer. Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Men man kan også vaccinere mod MKS, og så danner dyret antistoffer. Det enestående ved denne test er, at den kan skelne mellem antistoffer fra vaccinerede dyr og antistoffer fra syge dyr.

Karl Johan Sørensen forklarer:

»Man fremstiller en vaccine ved at dyrke virus i nogle cellekulturer og inaktiverer virus. Så vaccinerer man, og dyret danner antistoffer mod de proteiner, der sidder på virusoverfladen i vaccinen.

Tidligere tests har opdaget de antistoffer, men man har ikke kunnet se forskel på, om dyret har antistoffer i blodet, fordi den har haft mund- og klovesyge, eller fordi den er blevet vaccineret. Det problem ville vi ud over,« siger han.

Forskerne vidste, at når virus opformerer sig i et dyr, dannes der nogle ‘nonstrukturelle’ proteiner, ud over de ‘strukturelle’ proteiner, der sidder på virus’ overflade.

Når virus opformeres, danner dyrene også antistoffer mod dem. Men ved vaccination bliver der normalt ikke dannet antistoffer mod de nonstrukturelle, der sker kun, når dyret har været smittet med mund- og klovesyge:

»Så vi ville udvikle en test, der genkendte antistoffer med de nonstrukturelle proteiner,« siger Karl Johan Sørensen.

»Det er der mange forskere, der har arbejdet med, og der er mange indfaldsvinkler til problemet. Vi har haft held med vores.«

I betragtning af, at forskerne arbejdede næsten otte år med at udvikle den nye test, kan der næppe være tale om det rene held.

Blev afprøvet i Makedonien

Karl Johan Sørensen var i Makedonien i 1996 i forbindelse med et udbrud af mund- og klovesyge, hvor han fik arrangeret, at der blev taget blodprøver fra dyr rundt omkring i landsbyerne. Der kom i alt omkring 8.000 blodprøver fra Makedonien til Lindholm, som han kunne arbejde med.

EU foretog også en undersøgelse i Makedonien, som forskerne fra Lindholm stod for, og der blev også vaccineret.

»Det var første gang, vi afprøvede vores test i det virkelige liv,« siger han.

Forskernes arbejde blev publiceret i 1998.

Også i Danmark og det øvrige Europa kan den nye test få stor betydning:

»Sidst i 90’erne bekæmpede man i Taiwan et udbrud af mund- og klovesyge ved vaccination, hvor vores test også blev brugt. Hvis sygdommen opstår igen i Europa vil man, i hvert fald i nogle lande, foretage ‘krisevaccination’ i stedet for at slå mange dyr ned,« siger han.

»Men forhåbentligt vil man opdage det meget hurtigt og gå ud og vaccinere i en zone på mindst ti kilometer og stoppe al kontakt og trafik mellem dyr og mennesker. Men får dyrene lov at leve videre, skal man kunne bevise, at de er smittefri.«

»Et dyr, der er ramt af mund- og klovesyge, vil ikke nødvendigvis dø, og for eksempel i Afrika og Asien hvor sygdommen er almindeligt forekommende, lever man med den. Men mælkeproduktionen vil gå voldsomt ned, og nyfødte dyr dør.«

Jeg tror, at næste gang vil de fleste lande vælge at vaccinere tidligt, også af etiske grunde. Det er jo også fødevarer, man destruerer. Det vil være en mere rimelig måde at gøre det på, og det ville vi gøre i Danmark

Karl Johan Sørensen

MKS angriber køer, får, geder og grise. Og fordi grise er altædende, bryder sygdommen ofte ud i grisebesætninger.

Anden generation

Testen blev brugt på Balkan og i Taiwan, men er blevet videreudviklet. Efter Makedonien og Taiwan udviklede forskerne en modificeret udgave.

Tidligere var nogle af komponenterne blevet fremstillet i kaniner, men nu gik man over til monoklonale antistoffer, det vil sige, at de er helt ens og reagerer mod én bestemt type molekyler. Det sparer dyr og gør, at man får et langt mere ensartet produkt fra gang til gang.

Karl Johan Sørensen præsenterede anden generations-testen på et videnskabeligt møde i Paris i 2002. Det førte til en henvendelse fra firmaet Cedi Diagnostics B.V., som købte rettighederne til kittet i 2003.

Testkittet er ikke patenteret, så Lindholm får royalties af salget. Det har hidtil beløbet sig til omkring 40.000 euro, cirka 300.000 danske kroner, og Cedi forventer en fremgang på salget i 2007 på omkring 30 pct. Testen koster cirka en euro pr. stk.

Der er syv forskellige typer samt undertyper af MKS, og den danske test kan opdage dem alle, hvor andre tests må tage en af gangen.

EU’s blå stempel

»For nogle år siden foretog EU en sammenligning af de kits, der var på markedet. De tog blodprøver fra forskellige dyr, der havde haft mund- og klovesyge, som var blevet vaccineret, eller som slet ikke havde haft sygdommen, og testede de forskellige kits. Af de kommercielt tilgængelige var Cedi-kittet det bedste og det, der i dag bruges de fleste steder i verden,« siger Karl Johan Sørensen med stor tilfredshed i stemmen.

Heldigvis for de danske forskere er deres test vanskelig at kopiere.

Opdagelsen har ført videre. Karl Johan Sørensen har netop haft et møde med Cedi Diagnostics, der ønsker en konfirmatorisk test, som skal bruges i de tilfælde, hvor man ikke er helt sikker på, om det er et falsk positivt eller falsk negativt svar.

Karl Johan Sørensen tror ikke, vi igen vil se en nedslagtning af dyr, som man så det i England i 2001, hvor de otte millioner kreaturer blev brændt, alene fordi myndighederne frygtede, at de var smittede med mund- og klovesyge:

»Fremgangsmåden kan diskuteres, og det er et spørgsmål, om offentligheden vil acceptere den slags i fremtiden. Jeg tror, at næste gang vil de fleste lande vælge at vaccinere tidligt, også af etiske grunde. Det er jo også fødevarer, man destruerer. Det vil være en mere rimelig måde at gøre det på, og det ville vi gøre i Danmark.

Lavet i samarbejde med Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel