Patienter med fremskreden mavekræft levede længere efter at have modtaget CAR-T-immunterapi.
Behandlingen går ud på, at T-celler (en form for immunceller) bliver udtaget fra patienten. Cellerne genredigeres, så de kan opspore og dræbe kræftceller. Derefter føres de tilbage i kroppen.
Metoden har vist sig at være livreddende for enkelte patienter med blod- og lymfekræft, hvor andre behandlingsmuligheder har slået fejl.
Nu undersøges behandlingen også til andre former for kræft såsom mavekræft.
Her viser et nyt kinesisk studie, at patienter med mavekræft, som fik CAR-T-celleterapi, levede 40 procent længere end de patienter, der modtog standardbehandling. Resultaterne er offentliggjort i det det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift The Lancet.
Det er spændende resultater, siger Else Marit Inderberg, som forsker i immunterapi mod kræft på Oslo Universitetshospital.
»Indtil nu har CAR-T-celler for det meste været effektive mod blodkræfttyper og ikke så effektive mod solide tumorer (fastsiddende tumorer, red.).«
\ Studiet er nu i fase 2
- Den samme forskergruppe, som står bag det nye studie, har tidligere udgivet en artikel om CAR-T-behandling mod mavekræft.
- Det var et fase 1-studie, som primært fokuserer på behandlingens sikkerhed.
- Nu foreligger fase 2-studiet, som inkluderer en kontrolgruppe.
- For at man med sikkerhed kan sige, at et lægemiddel virker, skal det også senere igennem et fase 3-forsøg, hvor der typisk er flere hundrede deltagere.
Faste tumorer
Det kinesiske studie er den første randomiserede, kontrollerede undersøgelse af CAR-T-behandling mod solide tumorer som ved lungekræft eller brystkræft.
Studiet havde altså en kontrolgruppe, der fik standardbehandling, og deltagerne blev tilfældigt fordelt i to grupper.
\ Om randomiserede kontrollerede forsøg
Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), også kaldet lodtrækningsforsøg, er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
156 patienter indgik i gruppen, der modtog CAR-T-behandling, og 52 patienter i gruppen, der fik standardbehandling.
Den mediane (den midterste værdi i et sorteret datasæt) overlevelse var 7,9 måneder i immunterapigruppen, sammenlignet med 5,5 måneder i kontrolgruppen.
Derudover havde CAR-T-gruppen 3,25 måneder uden sygdomsforværring mod 1,77 måneder i gruppen med standardbehandling.
»Det er meget opløftende,« siger Else Marit Inderberg.
»Men det er klart, at selvom patienterne levede 40 procent længere, så er overlevelsen stadig ikke lang. Behandlingen er dyr, så vi bliver nødt til at forbedre effekten, hvis det er noget, vi skal bruges i større omfang.«
Else Marit Inderberg tilføjer, at patienterne i studiet var meget syge. De fleste havde allerede været igennem mindst to tidligere behandlingsforløb.
I dag mangler en god behandling for patienter med fremskreden mavekræft, og prognosen er dårlig.
Det er positivt, hvis man finder noget nyt, der virker, siger Else Marit Inderberg. Hun tror også, at prisen på CAR-T-behandling gradvist vil falde med tiden.
\ Sådan virker CAR-T-terapi
CAR-T-terapi bygger på, at kræftceller har såkaldte antigener på overfladen, som immunceller kan genkende.
T-celler har receptorer, der kan binde sig til disse antigener. De passer sammen som en nøgle og i en lås ifølge NHI.
I CAR-T-behandling bliver T-cellerne redigeret til at få en kunstig receptor, der passer til kræftcellerne.
På den måde kan immuncellerne finde og bekæmpe kræften.
I det nye studie har forskerne rettet angrebet mod antigenet CLDN18.2, som findes på overfladen af kræftceller ved mavekræft.
Skal finde mål, der ikke skader sundt væv
Else Marit Inderberg forklarer, hvad udfordringerne er ved at bruge CAR-T mod solide tumorer.
»Der er mange forhindringer. Når man bruger CAR-T-celler mod blodkræft, sættes de ind i blodet. Her er det meget nemmere for dem at møde kræftcellerne, fordi de befinder sig samme sted.«
Solide tumorer kan derimod være indkapslet i 'støttevæv', som danner en barriere. Derudover handler det også om at finde det rette angrebspunkt.
»Ved B-cellekræfttyperne, som CAR-T bruges mod, dræber CAR-T-cellerne alle B-celler, både tumorcellerne og de raske B-celler. Men man kan godt leve uden.«
Men hvis CAR-T-cellerne derimod angriber kræft i et organ, og noget andet i organet samtidig bliver ødelagt, så kan man måske ikke overleve det.
Det gælder derfor om at finde et antigen, man kan rette angrebet mod, som enten ikke findes på sundt væv eller kun i meget små mængder.
»CAR-T-celler ser kun det, der findes på overfladen af kræftceller. Der er meget få proteiner på overfladen, som er helt specifikke for kræftceller og slet ikke findes på rask væv.«
Havde forskerne fundet et godt mål for mavekræft?
»Ja, det gav i hvert fald lav nok toksicitet til, at det var sikkert nok at give.«
Voldsomme bivirkninger
Der var dog udbredte og alvorlige bivirkninger ved CAR-T-behandlingen i studiet. En af bivirkningerne er det såkaldte cytokinfrigørelsessyndrom, som forekom hos 95 procent af patienterne.
»Det betyder, at der opstår meget kraftig inflammation hos disse patienter. Det er en almindelig bivirkning ved denne type behandling. Vi ved nu, hvordan vi skal håndtere det, men det er klart, at man ikke har det særligt godt,« siger Else Marit Inderberg.
Men ikke alle patienter vil kunne tåle bivirkningerne fra CAR-T-behandling.
»Det er en behandling, de fleste af os nok helst ville være fri for at skulle igennem, men som kan redde mange patienter, der i dag ikke har andre behandlingsmuligheder,« siger Else Marit Inderberg, som slutter:
»Feltet udvikler sig hurtigt og der arbejdes aktivt med det også i Norge. Vi kan forvente, at flere af denne type behandlinger kommer på markedet i de kommende år.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
