Nu kan du måske snart få en tatovering – uden at det gør ondt

Hver femte nordmand har en tatovering. Mange bruger tatoveringer til at udsmykke kroppen. En drage på ryggen eller en blomst på armen. Andre gør det efter et kræftforløb for at få en naturtro brystvorte på et nyt bryst.

Uanset årsagen gør det ondt. Tatovøren bruger et elektrisk apparat med en nål, der stikker hul på huden og indsætter farverne.

Nu har amerikanske forskere udviklet et plaster, der kan give dig en tatovering på få minutter, uden at det gør ondt.

»Hvis alt går vel, vil plasteret være på markedet inden for to-tre år,« skriver forsker Mark Prausnitz i en e-mail til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstermedie.

Små nåle med blæk

Tatoveringsplasteret har masser af bittesmå nåle, som sættes i det mønster, du ønsker.

Nålene er fremstillet af tatoveringsblæk. Når du sætter plasteret på, går nålene ind i det øverste lag af huden, hvor de opløses, og farverne sætter sig fast i huden.

Det skulle ifølge forskerne kun tage et par minutter.

»Vi bruger almindeligt tatoveringsblæk. Selvom metoden for at påføre tatoveringen er ny, vil blækket virke i huden på samme måde som traditionelle metoder,« skriver Mark Prausnitz.

Han har udviklet plasteret i samarbejde med sine kolleger på Georgia Institute of Technology.

Teknikken er allerede i brug

Teknikken er ikke ny. Udviklingen af vaccineplastre, hvor mikronålene fyldes med vaccinedosis, er i fuld gang.

Mikronåle bruges også i hudklinikker, mod akne, pigmentpletter, rynker og ar.

Sygeplejerske Kristin Bratberg Strandengen ved Innlandet Hudklinik har brugt mikronåle i otte år, men kender andre, der har brugt dem i langt flere år.

»Vi bruger mikronåle, der er fra 0,25 til 3 millimeter lange. De forårsager kontrolleret skade på huden, som aktiverer kroppen til at reparere,« siger Kristin Bratberg Strandengen til forskning.no.

Mark Prausnitz hævder, at tatovering med mikronåle vil være smertefrit.

\ Læs mere

Forskere: Her er det dummeste sted, du kan blive tatoveret

Ingen smerter fra små nåle?

»Nogle er villige til at takle smerten ved en tatovering, men vi tror, at mange foretrækker bare at trykke på en tatovering, uden at det gør ondt,« skriver han.

Mikronålene i plasteret er cirka 1,1 millimeter lange ifølge studiet.

Kristin Bratberg Strandengen fortæller, at kunderne kan opleve smerter fra mikronålene.

»Hvor godt, de mærker mikronålene, afhænger af nålenes længde og deres smertetærskel. Nogle personer synes ikke, det gør ondt, mens andre føler smerte,« siger hun.

Læger kan arbejde med tre millimeter lange nåle, for eksempel ved forbrændinger, men så er der brug for bedøvelse, mener Kristin Bratberg Strandengen.

Tatovør Trond Monsen ved House of Pain i Oslo fortæller, at smerterne afhænger af, hvor på kroppen man ønsker en tatovering.

»Vi har mange nervebaner i huden, så selvfølgelig mærker man, at en nål stikker hul. Men det handler mest om, hvor følsom huden er dér, hvor man sætter tatoveringen,« siger Trond Monsen.

Skal mærke dyr

Forskerne ved Georgia Institute of Technology arbejder normalt med mikronåleplastre til lægemidler og vacciner. Idéen om at bruge den samme teknik til tatoveringer kom fra mærkningen af dyr.

En dyreorganisation støttede forskningen i tatoveringsplasteret. De ønskede en nem måde at mærke kæledyr på. Forskerne indså hurtigt, at teknikken også kunne bruges på mennesker.

Mark Prausnitz forestiller sig, at plasteret vil få flere anvendelser, herunder medicinsk brug.

I dag bruges traditionel tatovering til at skabe brystvorter på nyfremstillede bryster, for at erstatte tab af ansigtshår og til at dække ar.

»Plastret kan også bruges kosmetisk til at give folk billige, smertefrie tatoveringer,« skriver Mark Prausnitz.

Tatovør Trond Monsen frygter ikke konkurrence fra tatoveringsplasteret.

»Kan ikke matche en almindelig tatovering«

»Jeg forestiller mig ikke, at plasteret virker, hvis man vil have en solid tatovering, der både ser pæn ud, og som holder i mange år. Jeg tror ikke på, at et plaster kan matche det niveau, vi har,« siger Trond Monsen til forskning.no.

Han studerer billedet af tatoveringsplasteret.

»Jeg forstår ikke, hvordan sådan et plaster skal skabe motiver og skygge. Vi varierer tykkelsen på blækket efter, hvor meget nuance og farve, vi ønsker,« siger han.

Når Trond Monsen begynder på en tatovering, skal han strække huden.

»Hvis du ikke gør det ordentligt, trænger blækket ikke ordenligt ind i huden. Det er ikke noget, folk kan gøre derhjemme,« siger han.

Jævne farver

Der er også forskel på, hvor dybt tatovørerne går med nålen. Mørke felter kræver dybere punkteringer, op til to millimeter, ifølge Monsen. Og de skal indstilles helt rigtigt.

»Hvis nålene er for lange, kan du komme for dybt ned, og linjerne vil flyde ud. Er nålen for kort, kan farven blive bleg og forsvinde efter et stykke tid,« siger han.

Han bruger også forskellige nåle, som han flytter i cirkler for at få en jævn farve.

»Jeg tror, dette plaster vil give pixelerede og ujævne overflader,« siger han.

Forsker Mark Prausnitz siger, at det netop er et problem med plasteret i dag. En tatovering fra plasteret vil give en lavere farvetæthed end en almindelig tatovering. Desuden kan den kun producere tatoveringer, der er et par centimeter i omkreds.

»Vi arbejder på at øge både farvetætheden og størrelsen på plasteret,« siger han.

Kort eller lang tid

Teknikken og effekten af det nye tatoveringsplaster er blevet dokumenteret i et studie publiceret i tidsskriftet iScience.

»Indtil videre har vi brugt plastret på dyr. Nogle af dem fik deres tatoveringer for et år siden, og de ser stadig flotte ud. Derfor siger vi, at tatovering med plasteret holder mindst et år,« siger Mark Prausnitz.

Forskeren forventer dog, at tatoveringen holder hele livet. Hvis folk synes, det er for lang tid, vil mikronålene også kunne fyldes med ikke-permanent blæk.

Gør det selv?

Trond Monsen har tatoveret i 11 år.

»Det tager lang tid at lære, hvordan man lægger blækket i huden,« siger han.

House of Pain får kunder, der har forsøgt hjemmetatovering med dårlige resultater.

»Når de kommer her, dækker eller ordner jeg farver, linjer og overflader,« siger Trond Monsen.

Mark Prausnitz og hans kolleger har kommercielle interesser i mikronåleplaster-teknologien. Men han siger, at han ikke ønsker at overtage tatoveringsmarkedet helt:

»Målet er ikke at erstatte alle tatoveringer, som ofte er kunstværker skabt af tatovører. Men vi vil gerne give patienter, mennesker og kæledyr mulighed for lettere og smertefri tatovering,« siger Mark Prausnitz.

Han har ikke tatoveret sig selv med plasteret:

»Nej, jeg har ikke brugt tatoveringsplastret på mig selv, men i studiet havde jeg mikronåleplastre, der ikke indeholder blæk,« siger Mark Prausnitz.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Tatoveringsblæk købt online er ofte fyldt med skadelige stoffer

\ Læs mere

Verdens ældste tatoveringer med figurer fundet på 5.000 år gamle mumier

\ Læs mere

Er tatoveringer usunde?