»Nu kom den endelig«: Nobelprisen 2018 i medicin går til immunterapi
Vinderne af Nobelprisen i medicin 2018 er James P. Allison fra Texas University og Tasuku Honjo fra Kyoto University for deres opdagelse af helt nye strategier inden for kræftbehandling gennem immunterapi.
Nobelprisen medicin fysiologi nobel pris

Nobelprisen i medicin gik - langt om længe, vil nogen mene - til forskning i immunterapi. (Foto: Shutterstock)

Vinderne af Nobelprisen i medicin 2018 er forskerne James P. Allison fra Texas University og Tasuku Honjo fra Kyoto University for deres forskning inden for immunterapi.
De to forskeres arbejde har revolutioneret kræftbehandlingen, skriver Nobelprize.org på sin Twitterprofil.

Nobelprisen medicin fysiologi nobel pris

James P. Allison og Tasuku Honjo deler dette års Nobelpris i medicin. (Illustration: Nobelprize.org)

Ifølge den danske professor og overlæge Finn Selleberg er det helt fortjent, at prisen i år for første gang går til forskning i immunterapi:

Flere Nobelpriser på vej 

Nobelprisen blev første gang uddelt i 1901 og med prisen følger 9 millioner svenske kroner.

Nobelprisen i Medicin blev uddelt i dag, mandag 1. oktober, og der uddeles flere i de kommende dage: 

Fysik: Tirsdag 2. oktober. 

Kemi: Onsdag 3. oktober. 

Fredsprisen: Fredag 5. oktober. 

Økonomi: Mandag 8. oktober.

Læs mere på Nobelprize.org. 

»Det er nogle helt basale mekanismer, disse forskere har karakteriseret, og samtidig er det nogle undersøgelser og resultater, som har haft umådeligt store konsekvenser for vores forståelse af immunsystemets indvirken på kræftsygdomme,« siger han og fortsætter:

»Og så giver de oven i købet nogle praktiske muligheder for at behandle patienter, som ellers ikke ville kunne behandles.«

Finn Selleberg arbejder som klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

»Alle har ventet på, at det skulle ske«

James P. Allison og Tasuku Honjo har gjort banebrydende opdagelser inden for den gren af immunterapi, som kaldes 'check point inhibitors'.

Det er en type behandling, hvor man går ind og blokerer såkaldte 'kontrolpunkter' i immunforsvaret, som ellers ville hæmme immunforsvarets eget modsvar til kræftcellerne.

James P. Allison og Tasuku Honjo har begge identificeret særlige proteiner, som bremser immunsystemets naturlige forsvar. Ved at fjerne bremsen kan immunforsvaret bedre selv bekæmpe kræftcellerne.

James P. Allison

Den amerikanske professor og immunolog James P. Allison (født 7. august 1948) har gjort opdagelser, som har ført til nye behandlinger mod nogle af de mest dødbringende kræftformer.

James P. Allison er kendt for at isolere et særligt protein ved navn CTLA-4, som hæmmer immunforsvarets T-celler. I 1996 viste han at ved at blokere for dette protein, kunne man øge T-cellernes respons mod kræftceller.

Denne opdagelse førte til udviklingen af antistoffet ipilimumab, som i dag bruges til at behandle modermærkekræft.

James P. Allison arbejder på Texas University. Du kan læse mere om professoren i artiklen 'Banebrydende kræftforsker vinder pris for immunterapi'.

Du kan læse mere om behandlingen i artiklen 'Immunterapi: Kroppens eget forsvar skal kurere uhelbredelige sygdomme'.

For professor Sine Reker Hadrup, som arbejder med immunologi og kræft på DTU, kommer valget af dette års prismodtagere ikke som en overraskelse.

»Jeg har lige skrevet rundt til alle i min gruppe: 'Nu kom den endelig'. Hele feltet omkring immunterapi har ventet på, at det her skulle ske,« siger Sine Reker Hadrup og fortsætter:

»Det er meget fortjent. James P. Allison er faderen til denne type immunterapi og et helt klassisk eksempel på, hvordan grundforskning kan nå hele vejen ind i klinikken, mens Tasuku Honjo har fundet den mekanisme, som har haft den største kliniske effekt for patienterne. For mig at se er det et oplagt valg.«

Kæmpe betydning for kræftbehandling

Når man bruger immunterapi til behandling af kræft, handler det om at styrke immunforsvaret, så det selv bliver i stand til at finde og dræbe kræftceller.

Immunforsvaret er faktisk i udgangspunktet indrettet til selv at opdage og dræbe celler, som opfører sig unormalt, men kræftcellerne er så smart indrettede, at de både kan gemme sig for immunforsvaret og hæmme immuncellerne, hvis de alligevel bliver opdaget.

Tasuku Honjo

Den japanske forsker Tasuku Honjo (født 27. januar 1942) er mest kendt for sit arbejde med at isolere proteinet PD-1 (Programmed Cell Death Protein 1).

Han har også identificeret andre proteiner og enzymer, men særligt hans arbejde med PD-1 har haft enormt stor klinisk betydning for behandlingen af kræftpatienter.

Tasuku Honjo arbejder på Kyoto University.

Med 'check point'-behandlingen hjælper man først og fremmest immunforsvarets T-celler, som er mest afgørende, når man taler genkendelse og udryddelse af kræftceller, fortæller Sine Reker Hadrup.

»Check point-behandlingen har primært en effekt hos patienter, hvor immunforsvaret allerede har opdaget kræftcellerne, men ikke selv kan gå hele vejen, fordi det bliver hæmmet.«

»Det er patienter, som har brug for et ekstra boost for at bryde nogle af de her hæmmende mekanismer, som kræftcellerne benytter sig af, og der kan inhibitors være et spark i den rigtige retning,« siger Sine Reker Hadrup.

Hun erklærer sig helt enig med Nobelpriskomiteen i, at 'check point inhibitors' har haft en kæmpe betydning for kræftbehandlingen.

Næste generation af 'check point' er begyndt

Sine Reker Hadrup forklarer, at den nye behandlingsstrategi har vist sig at have en særlig god indvirkning for patienter, som traditionelt er dårlige til at tage imod kemoterapi.

Den første forskning på feltet havde særligt betydning for patienter med modermærkekræft.

»Men,« siger Sine Reker Hadrup, »Næste generation af denne behandling er også allerede begyndt at blive udbredt til mange andre kræftformer, for eksempel lungekræft. I nogle tilfælde taler vi om patienter, som bliver helt kurerede. I dag er det her arbejde blevet fundament for al fremtidig immunterapi.«

Også medicinsk chef hos Lægemiddelstyrelsen Nikolai Brun er begejstret for dette års valg af prismodtagere. På Twitter skrev han umiddelbart efter annonceringen, at der var tale om vidunderlige og velfortjente nyheder. »Dette arbejde har forbedret livet for utallige kræftpatienter,« skrev Nikolai Brun på Twitter og uddyber over for Videnskab.dk:

»Et af de største medicinske fremskridt de seneste år må være opdagelsen af check-point inhibitorer – eller immunterapi til cancer. Fundamentet til denne banebrydende behandling blev lagt af årets nobelprismodtagere. Både CTLA4 og PD-1/PD-L1 checkpoints (se faktabokse, red.) har vist sig som centrale regulatorer af immunsystemets kontrol med vildtvoksende cancerceller, og den rette regulering af disse har ført til betydelig forbedret overlevelse for en række cancer-patienter.«

Her kan du se en livestream fra Nobelprize.org med reaktioner på dette års pris:

Tidligere års vindere - og umulige forudsigelser
Nobelprisen medicin fysiologi nobel pris

I 2017 gik Nobelprisen i medicin til tre amerikanere for deres arbejde med at identificere gener og proteiner i kroppens biologiske ur. (Foto: Shutterstock)

I 2017 gik Nobelprisen i medicin til tre amerikanere for deres arbejde med at identificere gener og proteiner, der virker i kroppens biologiske ur, og som påvirker funktioner som søvnmønstre, blodtryk og spisevaner. Det kan du læse mere om i artiklen 'Nobelprisen i medicin 2017 går til tre døgnrytmeforskere'.

Det er notorisk nærmest umuligt at forudsige, hvem der vinder årets Nobelpriser, men hvert år gør analysefirmaet Clarivate Analytics alligevel et forsøg. Clarivate Analytics finder sine kandidater fra den anerkendte database Web of Science, som blandt andet viser, hvor ofte videnskabelige artikler bliver citeret af andre forskere.

Ifølge Clarivate Analytics var dette års mest oplagte vindere af Nobelprisen i medicin molekylærbiologien Napoleone Ferrara fra University of California, genforskeren Minoru Kanehisa fra Kyoto University eller neuroforskeren Solomon H. Snyder fra Johns Hopkins University.

Den yngste vinder af Nobelprisen i medicin var Frederick Banting, som opdagede insulin. Han var kun 32 år gammel, da han modtog prisen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.