Antidepressiv medicin uden bivirkninger.
Det var, hvad postdoc Irene Kouskoumvekaki fra DTU Systembiologi kom på sporet af, da hun inddrog naturstoffer fra traditionel kinesisk medicin i de computermodeller, som Center for Biologisk Sekvensanalyse udvikler til at lede efter nye lægemidler.
Ved at udnytte computerens evne til at bearbejde millioner af data fandt hun et hit: et stof, som var i stand til at binde sig til de proteiner i kroppen, man ved er involveret i depression. Samtidig – og endnu vigtigere – bandt stoffet sig ikke til de steder, som er kendt for at forårsage bivirkninger.
»Det rigtigt interessante var, at da jeg undersøgte stoffets oprindelse og brug i den kinesiske medicin, så viste det sig, at det netop blev anvendt i forbindelse med lidelser som depression,« forklarer Irene Kouskoumvekaki.
Desværre viste det sig, at stoffet kom fra en kinesisk plante, som er næsten umulig at opdrive. Alligevel var Irene Kouskoumvekaki overbevist om, at naturstofferne udgør et værdifuldt inspirationskammer for lægemiddelindustrien, når der skal designes nye lægemidler.
Takket være kinesernes egen indsats med at bringe den empiriske viden om lægeplanters helbredende egenskaber til den vestlige verden, findes der nu i Shanghai en af verdens største databaser over naturprodukter.
\ Fakta
VIDSTE DU
FTP har finansieret projektet ‘Re-integration of natural products in the search for novel drugs by chemoinformatics and chemogenomics tools’ med to mio. kroner.
Databasen har gjort det muligt for Kouskoumvekakis forskerhold at koble viden om naturstoffernes kemiske strukturer med al den eksisterende viden om små molekyler og deres bindingssteder i kroppen.
De er nu klar til at publicere resultater, der dokumenterer naturstoffernes værdi, der kan bruges som udgangspunkt for de computerbaserede screeningskampagner, industrien udfører, når der skal udpeges nye potentielle lægemiddelkandidater til videre udvikling.
Traditionel viden gøres tilgængelig
Det er et skridt på vejen mod at få naturmedicin sat på en videnskabelig formel, så den viden om lægeplanternes virkning, der er opsamlet og videreført gennem generationer, kan gøres tilgængelig for biomedicinsk forskning og for lægemiddelindustrien.
Men det er ikke nogen nem opgave.
»Situationen lige nu er den, at nogen tror på naturprodukter som lægemidler, mens andre udelukkende tror på de kemisk fremstillede produkter, som udgør størstedelen af alle producerede lægemidler i dag. Ingen af parterne stoler på hinanden. Ideen med min forskning er at bringe de to verdener tættere sammen ved hjælp af computerbaserede metoder,« fortæller Irene Kouskoumvekaki.
Hvordan kinesisk medicin virker
At gøre naturstofferne tilgængelige i screening for nye lægemidler var kun en af ideerne bag Kouskoumvekakis forskningsprojekt. Et andet mål var at forklare videnskabeligt, hvordan den kinesiske medicin virker. Men det har vist sig at være vanskeligt af mange årsager.
Fraværet af endegyldige videnskabelige beviser i den kinesiske medicin betyder ikke, at vi bør afvise den
Irene Kouskoumvekaki
For det første indeholder de planter, som bruges i kinesiske opskrifter, flere forskellige stoffer. Det er altså svært at sige, hvilket af stofferne der er den aktive ingrediens.
Derudover er de fleste kinesiske recepter et miks af forskellige planter, hvoraf nogle er mere virkningsfulde end andre. For at gøre det endnu mere kompliceret, så kan de samme planter virke på mange forskellige sygdomme. Man kan altså ikke koble én plante til én bestemt sygdom.
Sidst, men ikke mindst, er den kinesiske medicin baseret på en anden tilgang til sundhed og sygdom samt på en holistisk forståelse af patienten. Det betyder bl.a., at medicinen bliver skræddersyet til den enkelte patient.
Mod en holistisk tankegang
Jo mere Irene Kouskoumvekaki forsker i emnet, des mere kompliceret bliver det. Men hun er ikke i tvivl om, at både den holistiske opfattelse af patienten og den store empiriske viden om lægeplanter har noget at tilbyde biomedicinsk forskning.
»Det interessante er, at vestlig medicin faktisk bevæger sig mod en mere holistisk tilgang i øjeblikket. Der forskes meget i, hvordan det enkelte menneskes unikke sæt af gener er afgørende for, hvilken type medicin man skal behandles med f.eks. i forbindelse med kræft. Derudover er man på vej væk fra at designe lægemidler rettet mod ét bestemt mål i kroppen. I stedet er man nu opmærksom på lægemidlernes polyfarmakologiske egenskaber. Det vil sige, at de påvirker flere biologiske processer samtidig.«
Irene mener ikke, at der er nogen modsigelse mellem at være forsker og samtidig tro på, at traditionel naturmedicin virker. Heller ikke selvom det er svært at forklare tilbundsgående i videnskabelige termer: »Videnskaben gør os i stand til at afprøve, bevise og modbevise videnskabelige hypoteser og empiriske antagelser. Fraværet af endegyldige videnskabelige beviser i den kinesiske medicin betyder ikke, at vi bør afvise den. Det er snarere et udtryk for, at vi endnu mangler noget essentiel viden om kroppens kompleksitet for at kunne stille de rigtige spørgsmål om, hvordan traditionel naturmedicin virker.«
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.