Bedre behandling for brystkræft

Kvalme, hårtab, influenzasymptomer og hjerteproblemer. Det er blot nogle af de mange og grufulde bivirkninger, kræftpatienter oplever, når de kommer i behandling med kemoterapi.

Faktisk kan bivirkningerne ende med at blive så ødelæggende for livskvaliteten, at kræftsyge mennesker til sidst takker nej til flere behandlinger, selvom det kan koste dem livet.

Men nye forskningsresultater fra Danmarks Tekniske Universitet baner nu vejen for en behandling, der vil skåne patienterne for unødige bivirkninger.

Bivirkningerne skyldes, at kemoterapi består af forskellige former for kraftige cellegifte. Selvom giften er beregnet til at slå kræftceller ihjel, så påvirker kemoen også kroppens raske celler, og dermed får patienterne alvorlige bivirkninger.

Men hvis man ved, at et stof er i stand til at kurere en ellers dødelig kræft, så er man parat til at gå temmelig langt. Problemet er dog, at en medicin, der kan helbrede én brystkræftpatient, kan være helt nytteløs hos en anden. Spørgsmålet er, hvordan man skelner mellem de to.

En barsk cocktail

Faktisk gælder det for de mest almindelige typer kemoterapi, at medicinen kun virker effektivt på ca. 20-30 % af patienterne. De resterende 70 % vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger.

Derfor står de behandlende læger over for nogle svære valg, når de skal beslutte, hvilken type kemoterapi de skal give patienten.

Ofte er de tvunget til at prøve forskellige behandlinger for at finde frem til den, der virker. Ved en aggressiv kræft er der ikke tid til at prøve og se. Man behandler derfor med en cocktail af forskellige stoffer og håber, at et af dem vil være i stand til at slå kræften ned.

Denne fremgangsmåde har naturligvis store konsekvenser for patienten, men er uundgåelig, fordi man mangler metoder til at forudsige, hvordan den enkelte kræftpatient vil reagere på en bestemt type medicin. Dette er forhåbentlig snart fortid.

Vigtigt gennembrud

Et forskerhold fra Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU Systembiologi har netop opnået en række vigtige forskningsgennembrud, der vil få stor betydning for brystkræftpatienter inden for nær fremtid.

»Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller. Det betyder, at brystkræftpatienten med det samme kan få den mest effektive behandling og samtidig spares for alle bivirkningerne ved behandling med stoffer, som ingen effekt har på netop deres type kræft,« fortæller professor Zoltan Szallassi, der leder forskningsgruppen Systems Biology of Gene Expression på Center for biologisk Sekvensanalyse.

Leder efter en fællesnævner

Zoltan Szallassi og hans forskningsgruppe er eksperter i dataanalyse.

Ved at analysere kliniske data bl.a. fra internationale samarbejdspartnere som Harvard Medical School er det lykkedes dem at finde nogle pålidelige biomarkører, der kan identificere forskellige undergrupper af brystkræftpatienter.

Et af de seneste gennembrud skete, da de analyserede data fra et klinisk studie over behandling af brystkræftpatienter med anthracycliner, nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi.

Forsøgsresultaterne viste, at en lille gruppe patienter overhovedet ikke reagerede på stofferne.

Spørgsmålet var derfor hvorfor, og om det var muligt at genkende denne gruppe, så de i fremtiden kunne slippe for den virkningsløse behandling.

DTU-forskerne analyserede genekspressionsdata fra denne gruppe for at se, om der var et mønster, der gik igen - noget, der var til at få øje på, som kunne adskille denne gruppe af patienter fra de andre. Det var der.

Forskerne fandt, at netop disse patienter alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Det får den effekt, at medicinen aldrig når ind i kræftcellens kerne. Med den nye viden har man fået en robust metode til at forudsige, om en brystkræftpatient vil respondere på anthracyclin eller ej.

Zoltan Szallasi anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe. De vil altså kunne spares for unødige bivirkninger og hurtigt sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Nature Medicine.

Et vidundermiddel genopstår

At man bliver i stand til at målrette behandlingen af brystkræft langt mere til den enkelte patient, får også en anden vigtig konsekvens.

Det betyder nemlig, at behandlingen med stoffer, som er blevet forkastet, fordi de kun virkede på en lille del af den samlede mængde brystkræftpatienter, måske kan genoptages.

Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient

Zoltan Szallasi

Cisplatin er sådan et stof. Det er en slags vidundermiddel mod testikelkræft.

Cisplatin blev derfor også testet på brystkræftpatienter, men her havde det kun en effekt på under fem procent af patienterne, og man var derfor nødt til at droppe stoffet i brystkræftbehandlingen.

Men nu har DTU-forskerne sammen med en lang række internationale samarbejdspartnere netop publiceret resultater i Journal of Clinical Oncology, der viser, at der findes en lille gruppe patienter med arvelig brystkræft forårsaget af en mutation i et enkelt gen på hvem, Cisplatin virker exceptionelt godt.

Derudover har de fundet en anden gruppe patienter med en type kræft, som har udviklet sig meget lig den arvelige, men uden nødvendigvis at have den samme mutation. Disse patienter reagerer dog lige så godt på Cisplatin.

Forskerne arbejder derfor i øjeblikket på at finde en markør, der med stor sikkerhed kan identificere hele gruppen af patienter, som reagerer på Cisplatin, og ikke blot patienter med arvelig brystkræft. Når det lykkes, vil denne type patienter kunne blive helbredt - endda meget effektivt - af et stof, der ellers var forkastet.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.