Hvis vi vil mindske risikoen for verdensomspændende pandemier i fremtiden, er det en god ide at værne mere om naturen.
Ødelæggelse af Jordens økosystemer fører nemlig mennesker og vilde dyr tættere sammen, og det kan potentielt lede til flere pandemier, hvor en virus hopper fra et dyr over i mennesker.
Det er konklusionen i et stort metastudie, som en række forskere netop har offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Her har forskerne gennemtrawlet meget af den eksisterende forskning.
\ Red Verden - stort tema i gang
Hver uge samler vi på Videnskab.dk op på flere af ugens konstruktive forskningsnyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Studiet er omtalt af DR, hvor to danske forskere siger, at studiet samtidig er med til at punktere idéen om, at risikoen for zoonoser forøges med en stor biodiversitet.
Den seneste coronavirus er et eksempel på en såkaldt zoonose; en virus, der hopper fra dyr til mennesker.
»Man har tidligere argumenteret for, at når der er mange forskellige væsner, er der større sandsynlighed for, at mange af dem har en virus, der kan sprede sig til os mennesker. Biodiversiteten var farlig så at sige. Men det hænger altså ikke sådan sammen,« siger Mads Frost Bertelsen, zoologisk direktør ved København Zoo og adjungeret professor hos Københavns Universitet, til DR.
Professor Carsten Rahbek peger derimod på, at en øget risiko for fremtidige pandemier i højere grad er en konsekvens af blandt andet skovrydning til fordel for kvæg og landbrug.
»Når du er i et forstyrret økosystem, er der færre dyr, og mennesket er nu en vigtigere del af systemet. Derfor bliver mennesket også mere attraktive for de vira, som er i systemet,« lyder det fra Carsten Rahbek, professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) ved Københavns Universitet, til dr.dk.
Som det er nu, er biodiversiteten på tilbagegang verden over, og ifølge de to forskere skal vi blive bedre til at passe på de arter og den uberørte natur, der trods alt er tilbage.
Skruer Japan op for ambitionerne?
Vi vender snuden mod Asien, hvor Japan nu ser ud til at hæve klimamålet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er endnu ikke helt slået fast, hvor ambitiøst det nye klimamål bliver, men ifølge flere medier ser det ud til, at Japan vil hæve sit mål for reduktion af drivhusgasser i 2030 fra 26 procent til 40 procent i forhold til 2013, skriver Reuters.
Efter Yoshihide Suga i september 2020 overtog roret som Japans premierminister, har Japan skruet op for de grønne ambitioner og sigter efter at blive klimaneutral i 2050, skriver mediet Climatechangenews.
Det er på linje med EU, som har samme mål for 2050. Japan er i dag verdens femte største udleder af CO2 og samtidig en af de største økonomier i verden.
Nyheden kommer, en uge før Yoshihide Suga vil møde den amerikanske præsident Joe Biden til et klimatopmøde for en række af verdens ledere. Det sker 22. april.
Her er en oversigt over de forskellige landes udledninger af drivhusgasser (Du kan vælge Japan til). Det er dog vigtigt at have med, at det her ikke er opgjort på forbrug, men på terrirorium, så hvis et land har mange klimatunge industrier, vil det også sætte i klimaregnskabet.
Nogle koraller ser ud til at modstå klimaforandringer
Vi runder af med en positiv koral-nyhed:
Nogle koraller ser nemlig ud til at være mere robuste og bedre til at modstå klimaforandringerne end hidtil troet.
Sådan lyder det fra forskerne bag et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Journal of The Royal Society Interface.
Den nye forskning viser - lidt forsimplet sagt - at koraller indeholder en blanding af proteiner, som kan minde om dem, vi har i vores knogler.
Måden, de proteiner er organiseret på, er afgørende for, at korallen kan danne et stenhårdt skelet, der gør den mere robust overfor ændringer i klimaet, lyder det i en pressemeddelelse .
»Vores forskning afslørede et indviklet netværk af skeletproteiner, der interagerer rumligt, hvilket sandsynligvis gælder for alle stenede koraller,« siger Manjula P. Mummadisetti, som stod i spidsen for forskningen, mens hun var postdoktor i Rutgers Environmental Biophysics and Molecular Ecology.
Det indikerer altså, at proteinerne er med til at definere, hvor hårdføre korallerne bliver.Koralrev er en vigtig del af havets økosystemer, og det har blandt andet betydning for fiskebestanden i det hav, hvor korallerne er. Flere fisk får deres føde fra koralrevet. Og mange fiskeunger bruger revet som opvækstområde og søger beskyttelse mellem korallerne.Derudover kan korallerne være med til at beskytte kystlinjerne, fordi de beskytter mod storme og store bølger, der slår ind på kysten.I studiet har forskerne set på korallerne med betegnelsen Stylophora pistillata. De er også kendt som hættekoraller, en art af stenede koraller i familien Pocilloporidae. De har hjemme i regionen omkring det Indiske Ocean og bruges ofte i videnskabelige undersøgelser.
