I begyndelsen af april 2022 dukkede en alvorlig og uforklarlig hepatitis-sygdom pludselig op i Storbritannien.
Kort efter havde den spredt sig til flere andre, primært vestlige lande, og i dag er over 1.000 børn i 35 lande blevet ramt.
Sygdommen giver blandt andet gulsot (se billedet øverst), opkastning og diarré. I flere tilfælde har den betydet, at børn måtte få transplanteret en lever, og i enkelte tilfælde endte sygdommen med dødsfald.
Hepatitis, også kaldet leverbetændelse, af ukendt årsag hos børn er ikke et nyt fænomen, og normalt ser man i Danmark årligt omkring to tilfælde af hepatitis af ukendt årsag.
Det, der har fået forskere verden over til at klø sig i nakken, er den nye sygdoms store omfang: Alene i Danmark blev 8 tilfælde registreret i det første 6 måneder i 2022.
Nu mener forskere at nærme sig en forklaring på den mystiske epidemi.
Den nye forskning udlægges i tre separate studier, alle udgivet i tidsskriftet Nature, hvori det beskrives, at forklaringen formentligt blandt andet skal findes i vores isolation under coronaepidemien – kombineret med virus og en bestemt genetik hos de ramte.
»Det er et meget vigtigt skridt mod en forklaring, og det er nogle fremragende studier,« mener Anders Koch, overlæge og forsker i infektionsepidemiologi ved Statens Serum Institut.
»Da sygdommen først begyndte at vise sig, vidste ingen, hvad fællesnævneren for de ramte børn var. Nogle spekulerede i, at det var en ny slags virus. Jeg selv overvejede, om det kunne være et nyt stof, en ny slags medicin eller noget, børnene spiste, eftersom tilfældene ofte skete i bestemte lande. Alle de muligheder kan vi nu formentligt affeje,« fortæller overlægen.
\ Få det hurtige overblik
Kort fortalt finder de tre studier fra Nature en mulig forklaring på den mystiske leversygdom, der lyder, at den kan være et kombineret resultat af:
- Adeno-associated virus 2 (AAV2) – en almindelig virus, der normalt ikke giver alvorlig sygdom
- et eller flere andre hjælpe-virusser, der fremmer deling af AAV2. AAV2 kan nemlig ikke formere sig af sig selv, men skal bruge en anden virus til at sætte gang i formeringsprocessen
- genetiske forhold hos de ramte, der har betydning for immunsystemet
- samt en forsinket spredning af virus som følge af nedlukningerne under corona-epidemien, der har gjort, at de ramte børn ikke har udviklet de rette antistoffer til at bekæmpe virusserne.
Virus og bestemt genetik fundet hos ramte børn
I de tre studier beskrives blandt andet en sammenhæng mellem leversygdommen og virussen adeno-associated virus 2 – også kaldet AAV2 – der er en almindelig virus, men som normalt ikke er alvorlig.
I ét af studierne blev AAV2 registreret i 13 ud af 14 blodprøver ved sygdomsramte børn sammenlignet med 4 ud af 113 prøver fra en kontrolgruppe af børn uden leverbetændelsen.
Dertil fandt forskerne flere varianter af såkaldte ‘hjælpe-virusser’ hos de ramte børn. AAV2 formerer sig i leveren, men skal bruge en anden virus for at starte formeringsprocessen.
I studiet fandt forskerne flere typer herpes-virus i børn med den mystiske leverbetændelse, som, de vurderer, kan have ageret som hjælpe-virus.
Et andet studie viste, at de sygdomsramte børn var genetisk disponerede til at være ekstra modtagelige over for leversygdommen.
25 ud af 27, svarende til 93 procent, af de undersøgte børn med sygdommen havde et bestemt gen, der har betydning for immunforsvaret. Kort fortalt er det et gen, der hjælper immunforsvaret med at genkende inficerede celler.
I kontrolgruppen havde kun 10 ud af 64 genet, svarende til 16 procent.
Forskere enige: Isolation har spillet en rolle
Forskerne bag de tre studier er desuden enige om, at isolation under corona-epidemien har spillet en rolle i den mystiske epidemi.
Det fortæller Anders Koch, der har læst studierne for Videnskab.dk:
»AAV2 er en meget almindeligt virus, som mange bliver smittet af som barn, og som normalt ikke giver alvorlig sygdom,« forklarer han.
»Men hvis man bliver ramt af virussen eller kombinationen af virussen og en hjælpevirus på et senere tidspunkt i livet, kan symptomerne være anderledes end normalt. Ligesom Epstein-Barr-virus, der kan give kyssesyge hos unge, men som blot viser sig som en forkølelse hos børn,« siger Anders Koch og fortsætter:
»Forskerne tror, at isolationen under corona-epidemien kan have givet anledning til den nye hepatitis-epidemi. Ikke på grund af coronavirussen – men fordi børn ikke er blevet udsat for normale smitsomme sygdomme og dermed ikke har udviklet antistoffer, fordi de har været isolerede.«
Ikke i mål endnu
Selvom studierne ifølge Anders Koch er gode, er der dog stadig lang vej, til vi har slået en årsag fast, fortæller han:
»Vi er ikke i mål endnu, og der er heller ikke nogen af forskerne i studierne, der siger, de har fundet forklaringen. Som det nok står klart, er der mange detaljer, der endnu ikke er faldet på plads. Vi ved for eksempel ikke, om AAV2 er årsag eller symptom på sygdommen,« fortæller overlægen.
Han tilføjer dog, at han på baggrund af de nye studier ikke er i tvivl om, at AAV2-virussen og et eller flere andre virusser spiller en rolle.
Slutteligt mener Anders Koch ikke, der er grund til at være nervøs for et større udbrud af den nye hepatitis-epidemi. Antallet af tilfælde var flest i foråret 2022 og er sidenhen faldet markant.
»Vi har haft to epidemi-udbrud det seneste år, mpox (tidligere kaldet abekopper, red.) og dette, men de er begge gået i sig selv relativt hurtigt. Man skal aldrig sige aldrig, og det er klogt at være varsom, men der er ikke tegn i sol og måne på, at vi bør være bange for, at disse epidemier blusser op på samme måde igen,« siger han.
