Den første indsatte i et dansk fængsel er blevet testet positiv for COVID-19, og 50 fængselsbetjente er sygemeldt med symptomer, lød det i en pressemeddelelse fra Kriminalforsorgen i lørdags.
Udmeldingen kommer, netop som en international forskergruppe har advaret om, at fængsler kan blive ekstra hårdt ramt af ny coronavirus.
»Fængsler er epicentre for smitsomme sygdomme,« lyder det i en række internationale forskeres kommentar i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.
Forskerne argumenterer blandt andet for, at fængsler skal inkluderes i sundhedsvæsnets strategier til bekæmpelse af virussen.
Den danske overlæge og formand for FN’s Komité mod Tortur Jens Modvig er enig. Ikke kun, fordi fælles strategier for at forhindre smitte beskytter fanger og fængselsansatte, men også fordi det kan beskytte resten af samfundet mod smittespredning.
Han efterlyser klarere retningslinjer fra myndighederne for at undgå smittespredning fra landets fængsler:
»Det er ikke kun et spørgsmål om nogle indsatte, der sidder og er syge bag tremmer, for det spreder sig til samfundet. Man plejer at sige, at sundhed i fængslet er lig med folkesundhed,« siger Jens Modvig.
Smitte i danske fængsler er »dybt bekymrende«
Jens Modvig påpeger, at der blandt andet kan ske smittespredning blandt de ansatte, som bevæger sig ind og ud af fængslerne.
»Faktum er, at de indsatte flyder igennem fængsler og arresthuse med ret stor hastighed. Der er imellem 11- og 12.000 indsættelser og løsladelser om året i Danmark, og i gennemsnit sidder man inde i 4 måneder,« siger han.
Dermed mener han, at det er »dybt bekymrende,« at der allerede er fundet en smittet i danske fængsler.
»Indsatte har et meget dårligt helbred i forhold til resten af befolkningen. Mange har betydelige fysiske og psykiske helbredsproblemer, herunder misbrugsproblemer,« siger Jens Modvig, overlæge i Dignity - Dansk Institut mod Tortur og ph.d., som har forsket i forholdene i fængsler.
»Samtidig bor de indsatte meget tæt. Det er derfor, fængsler bliver kaldt for inkubatorer for infektionssygdomme – de spredes meget hurtigt,« tilføjer han.
Fængsler skaber ideelle betingelser for smittespredning
De internationale sundhedsforskeres bekymring for, at verdens fængsler kan blive epicentre for den nye coronavirus, handler om fængsler i hele verden.
Men selvom forholdene i danske fængsler på mange punkter er langt bedre end mange steder i verden, er forskernes bekymring også aktuel herhjemme, vurderer Jens Modvig.
Han forklarer, at det største problem med fængsler og arresthuse er, at man ikke kan holde afstand.
Derudover er hygiejnen ofte mangelfuld; adgangen til bad og vask kan være begrænset, og nogle fanger har ikke eget toilet i deres celle og må dele med andre.
Det skaber de ideelle betingelser for spredning af infektionssygdomme som COVID-19, siger Jens Modvig, som gennem sin stilling i Dignity har indsigt i sundhedsforholdene i danske fængsler.
COVID-19 i fængslerne kan presse sundhedssystemet
Hvis mange indsatte bliver så syge, at de bliver nødt til at blive indlagt, kan det belaste sundhedssystemet på flere måder, vurderer immunolog og professor Jan Pravsgaard Christensen.
Dels kan indlæggelser af indsatte blive et praktisk problem:
»Det bliver kritisk, hvis mange går hen og bliver behandlingskrævende. Det er altid en udfordring, når man har en fange, der skal på hospitalet, især hvis fangen ikke er samarbejdsvillig,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Lige nu samles COVID-19-patienter på lukkede intensivafdelinger på de danske hospitaler, så de ikke smitter andre patienter. Men hvis der på de afdelinger skulle til at stå politibetjente til at holde øje med nogle patienter, ville det være til besvær for de læger og sygeplejersker, der skal udføre deres arbejde, vurderer Jan Pravsgaard Christensen.
Samtidig kan indlæggelserne overbebyrde personalet på hospitaler, i en periode hvor mangel på kapacitet i forvejen er en risiko.
»Hvis fængslerne bliver et epicenter, vil de indsatte optage flere hospitalssenge, og det vil presse sundhedssystemet,« siger han.
Mange indsatte kan være i øget risiko
Ifølge Jens Modvig kan de indsatte i landets fængsler meget vel være særligt sårbare overfor ny coronavirus – og dermed risikere et mere alvorligt sygdomsforløb.
»Der er endnu ikke blevet lavet studier, der viser, at indsatte med helbredsproblemer får et alvorligere forløb, hvis de har COVID-19,« siger Jens Modvig, og fortsætter:
»Men vi har meget evidens for, at helbredet blandt indsatte er langt værre end i resten af befolkningen i almindelighed. Derfor må vi antage, at indsatte har øget sårbarhed, og dermed, at infektion med coronavirus vil slå hårdere ned på dem.«
En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2019 baseret på spørgeskemaundersøgelser i EU’s medlemslande finder en øget tendens til psykiske sygdomme, misbrugsproblemer, HIV, hepatitis A, B og C samt tuberkulose blandt indsatte.
Et stort litteraturreview i The Lancet fra 2016 kommer frem til det samme resultat.
Stof- og alkoholmisbrug nedbryder immunforsvaret
Misbrugsproblemer kan gøre indsatte særligt sårbare overfor COVID-19, forklarer Jan Pravsgaard Christensen, som er professor ved Afdeling for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, hvor han forsker i immunologi.
Han har ikke særlig indsigt i helbredstilstanden i de danske fængsler, men har stor indsigt i, hvordan immunforsvaret opfører sig.
»Et misbrug er en belastning af kroppen, som svækker immunforsvaret, og dit immunforsvar er det kritiske, i forhold til om du kan klare at blive smittet eller ej,« siger han.
Udover at misbruget i sig selv skader immunsystemet, kan det medføre underliggende sygdomme, som bare svækker immunsystemet endnu mere.
»Vi ved for eksempel, at stiknarkomaner har større tilbøjelighed til hepatitis og HIV, og hvis man får HIV, så bliver immunsystemet simpelthen ødelagt, så det ville være kritisk,« siger Jan Pravsgaard Christensen, og fortsætter:
»Hvis man har hepatitis C, er immunsystemet i et højere gear, så det kan også give problemer.«
Kriminalforsorgen savner central styring
Den korteste vej til at undgå alle de problemer, der kan opstå, hvis ny coronavirus spreder sig i de danske fængsler, er at indføre en central lægefaglig styring for sundhedstjenesterne i landets fængsler, mener Jens Modvig.
Det er Kriminalforsorgen, der er ansvarlig for at varetage sygeplejen i fængslerne, men deres sundhedstjeneste er ikke centralt styret, påpeger han.
Det betyder, at der ikke bliver lavet overordnede lægelige retningslinjer for, hvordan Kriminalforsorgen skal håndtere epidemien, og hvordan sundhedspersonalet og det øvrige personale i fængselsvæsnet skal tackle det.
»Jeg vil råde Kriminalforsorgen til akut at indhente kvalificeret lægefaglig rådgivning, med henblik på at sikre at der gennemføres ensartede og hensigtsmæssige procedurer. Først og fremmest skal man sikre, at nyankomne indsatte testes for COVID-19 og sættes i isolation, hvis de er syge,« siger Jens Modvig.
Han efterlyser også retningslinjer for, hvilke værnemidler fængselsbetjente, læger og sygeplejersker skal bruge, og »her er det centralt at have sundhedsfaglig rådgivning ind over,« mener Jens Modvig.
Sundhedsstyrelsen har ikke udførlige retningslinjer for COVID-19 i fængsler
Kriminalforsorgen skriver i en mail til Videnskab.dk, at de retter sig efter sundhedsmyndighedernes »generelle og konkrete anbefalinger«.
Sundhedsstyrelsen har dog ikke lavet retningslinjer der direkte handler om, hvordan fængsler og arresthuse skal forhindre spredningen af COVID-19 i fængsler.
Sundhedsstyrelsen oplyser i en mail til Videnskab.dk, at der er udarbejdet retningslinjer for personale , der arbejder med pleje og omsorg på plejecentre, i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen eller på botilbud, som også kan bruges til sundhedspersonale i fængsler og på asylcentre.
Derudover har Sundhedsstyrelsen i deres opdaterede retningslinjer for håndtering af COVID-19 patienter i sundhedsvæsnet fra 1. april 2020 et kort afsnit om, hvordan personale på lukkede institutioner, herunder kriminalforsorgens institutioner, skal håndtere en mistanke om COVID-19 hos en borger.
Her står der, at den syge skal tilses af institutionens læge, som så kan tage kontakt til en regional COVID-19 vurderingsenhed, der kan udføre test. Men der er ikke retningslinjer for brug af værnemidler, hvordan isolation skal foregå ellers tests af nyankomne indsatte i fængslerne.
Kriminalforsorgen oplyser dog til Videnskab.dk, at de har udarbejdet beredskabsplaner, der vejleder medarbejderne generelt om, hvordan de skal forholde sig, herunder om anvendelse af værnemidler, magtanvendelse og håndtering af transporter.
Videnskab.dk har spurgt, om de beredskabsplaner, som Kriminalforsorgen har udarbejdet, er lavet i samarbejde med centralt kvalificeret lægefaglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, men Kriminalforsorgen er ikke vendt tilbage.
Du kan læse hele Kriminalforsorgens svar i boksen under artiklen.
\ Kriminalforsorgens initiativer mod coronavirus
- At der ikke indsættes nye dømte, der kommer fra fri fod
- At de indsatte ikke kan få besøg af deres pårørende i øjeblikket
- At de indsatte kun under ganske særlige omstændigheder kan komme på udgang.
- At der ikke iværksættes nye afsoninger med fodlænke
- At muligheden for afbrydelse af straf kan komme på tale, hvis en indsat eller dennes pårørende er meget syge. Det afgøres blandt andet ud fra, hvilken type kriminalitet den indsatte har begået.
Kriminalforsorgen skriver på deres hjemmeside, at de følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at begrænse risikoen for smitte med coronavirus i fængsler og arrester.
Kilde: Kriminalforsorgen
Hvordan undgår fængslerne at blive epicentre?
Udover at sikre central styring, har Jens Modvig nogle anbefalinger til, hvordan fængslerne kan undgå at blive epicentre for coronasmitte.
Udsæt varetægtsfængsledes afsoning. For at skabe mere plads i fængslerne har Kriminalforsorgen sørget for, at folk, der har fået en fængselsdom, kan få udsat deres afsoning. Men det gælder ikke for varetægtsfængslede. Det er et problem, fordi der er større udskiftning blandt varetægtsfængslede end dømte, så det kan føre mere smittespredning med sig, mener Jens Modvig.
Slæk på kriterierne for prøveløsladelse, og løslad indsatte i særlig risiko for alvorlige coronavirus-forløb for at skabe mere plads i fængslerne.
Test dem, der kommer ind i systemet, og sæt dem, der har symptomer, i isolation i 14 dage, før de kommer ind i fængslerne.
Jan Pravsgaard Christensen har også nogle anbefalinger:
Test så meget som muligt i fængslerne, så der ikke kommer et mørketal af smittede.
Sørg for, at smittede fanger er i en afdeling for sig, og sørg for, at det er det samme personale, der tager sig af dem.
Test fanger, der sendes hjem, så de ikke går hjem og smitter familien.
Lad nogle af fangerne afsone derhjemme med fodlænke, så der skabes plads i fængslerne.
Testkapaciteten er begrænset, så vi skal fortrinsvis teste dem, der bliver sendt hjem, så vi ikke risikerer, at de bringer smitten ud i samfundet, mener Jan Pravsgaard Christensen.
\ Svar fra Kriminalforsorgen
- Har I overblik over, hvor mange indsatte der har helbredsproblemer af en type, så de vil være særligt sårbare overfor smitte med COVID-19?
Kriminalforsorgen har afdækket gruppen af særlig sårbare indsatte, der primært består af indsatte med kroniske sygdomme. Gruppen er særskilt vejledt og er blevet opfordret til at lade sig frivilligt udelukke af fællesskab. Der er pr. 31. marts 2020 ikke konstateret smittede i gruppen af særligt sårbare indsatte.
- Har I fået en centralt kvalificeret lægefaglig rådgivning, der kan regulere, hvordan sundhedsvæsnet og de øvrige ansatte interagerer med fanger for at mindske spredning af COVID-19?
Kriminalforsorgen følger sundhedsmyndighedernes generelle og konkrete anbefalinger og arbejder efter et forsigtighedsprincip, hvor selv mindre smitteindikationer kan medføre at indsatte udelukkes fra fælleskab for at begrænse risici for smittespredning.
Kriminalforsorgen har desuden udarbejdet beredskabsplaner, der vejleder medarbejderne generelt om, hvordan de skal forholde sig, herunder om anvendelsen af værnemidler, magtanvendelse og håndtering af transporter.
- Har landets fængsler fælles retningslinjer for, hvordan I håndterer begrænsningen af smitte med coronavirus?
Herunder:
- Har I fælles retningslinjer for brug af værnemidler i fængslerne? Hvilke?
- Hvilke tiltag har I gjort for at reducere populationen i fængslerne?
- Vil indsatte blive indlagt på landets coronaafdelinger, hvis de bliver så syge, at de bliver behandlingskrævende?
Kriminalforsorgen har udarbejdet beredskabsplaner, der vejleder medarbejderne generelt om, hvordan de skal forholde sig, herunder om anvendelsen af værnemidler, magtanvendelse og håndtering af transporter.
Kriminalforsorgen kan oplyse, at der er fra og med 12. marts 2020 er indført stop for tilsigelse af nye indsatte, der er på fri fod. Det sker for at begrænse risici for, at der kommer smitte indenfor murene.
-Hvorfor har I ikke mindsket kravene til prøveløsladelse midlertidligt - for eksempel for indsatte, der er særligt sårbare ved smitte med COVID-19?
Kriminalforsorgen arbejder inden for de gældende rammer. Vi følger situationen tæt og vurderer løbende, om der er behov for yderligere tiltag for at begrænse risici for smittespredning.
-Hvorfor har I valgt at stoppe for muligheden for afsoning med fodlænke? Ville det ikke være et tiltag, der kunne give indsatte bedre mulighed for at holde afstand og begrænse smittespredningen i fængsler?
Kriminalforsorgen har den 12. marts 2020 iværksat et tilsigelsesstop for afsonere samt et tilsigelses- og iværksættelsesstop for fodlænkeafsoning. Dette er gennemført med henblik på at begrænse risikoen for corona-smitte bl.a. ved at begrænse kriminalforsorgens medarbejderes kontakt med mulige smittekilder.
Kriminalforsorgen vurderer løbende behovet for tilpasning af de iværksatte tiltag.
- Hvorfor har I ikke udskudt afsonelse af varetægsfængslinger, for at reducere smitte med COVID-19, når I har udskudt afsonelse af ubetingede domme? Der er et større turnover blandt varetægtsfængslede, så riskerer I ikke, at smittespredningen bliver større både i- og udenfor fængslerne ved ikke at gøre det?
Tilsigelsesstoppet har ikke betydning for indsatte varetægtsarrestanter, der overgår til afsoning. Det afhænger af kriminalitetens art, om en sigtet er varetægtsfængslet frem til domsafsigelsen. Den beslutning ligger hos domstolene.
- Hvad er kriterierne for at indsatte og fængselspersonale bliver testet for COVID-19? Tester I indsatte, der skal løslades, så de ikke går ud i samfundet og fører smitten videre? Tester I nye fanger, så de ikke bringer smitten med ind i fængslerne?
Det er besluttet, at visse ansatte – fængsels- og transportbetjente samt sundhedspersonalet – efter en særlig procedure kan blive testet for smitte med COVID-19. Det er kun medarbejdere, der har lette symptomer på COVID-19, som kan blive testet efter proceduren. Testen foretages med henblik på, at medarbejderen kan gå på arbejde, hvis testen er negativ. Herudover er kriminalforsorgen opmærksom på, at der generelt er åbnet op for test af personer med lette symptomer, hvilket også gælder kriminalforsorgens medarbejdere.
Som led i en konkrete beslutning fra sundhedsmyndighederne er kriminalforsorgen begyndt at teste visse indsatte i fængsler og arrester, der udviser tegn på COVID-19-smitte. En af de indsatte er som den første nu blevet testet positiv, men er ude for smittefare nu.
