De seneste år er mængden af forskning, der dokumenterer boldspils sundhedsfremmende effekter, steget næsten eksponentielt.
Især motionsfodbolds sundhedsfremmende effekter er dokumenteret gennem omfattende undersøgelser, men senest har også andre typer motionsbold meldt sig ind i kampen som effektive, motiverende og sundhedsfremmende aktiviteter, eksempelvis motionsfloorball, basketball og håndbold.
Dog er de fleste studier af boldspilsstudierne – ligesom meget andet forskning indenfor træningsområdet – udført over relativt korte perioder på mellem 3 og 12 måneder.
I denne artikel vil jeg præsentere resultaterne fra et nyt forskningsstudie, hvor vi har undersøgt effekten af mere end to års motionsfloorballtræning hos ældre mænd.
Vores studie er interessant at fremhæve, fordi det netop viser langtidseffekter af et boldspil. Den nye undersøgelse leverer to vigtige budskaber:
Motionsfloorballtræningen har formået at motivere en gruppe utrænede ældre mænd til at dyrke motion regelmæssigt i mere end to år.
Floorballtræning ser ud til at beskytte mod negative aldersrelaterede forandringer.
Lad os tage dem én for en.
Træning er særligt gavnlig for det grå guld
Hvorfor er det så godt, at motionsfloorballtræningen har formået at motivere utrænede ældre mænd til at dyrke motion regelmæssigt i mere end to år – ja i skrivende stund faktisk i tre år? Det er det, fordi man ved, at en fysisk aktiv livsstil med regelmæssig træning er en udfordring for mange mænd på 65+ år.
Træning er gavnligt hele livet, men de fleste forskere er også enige om, at træningen har en særlig betydning for personer, der har rundet 65 år.
Konsekvensen af en fysisk inaktiv eller lavaktiv livsstil er nemlig en fysisk nedgang, som accelererer hos den aldrende person med øget risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme, eksempelvis type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Kan motionsfloorball noget særligt, når det kommer til at fastholde mænd i regelmæssig motion? Noget kunne tyde på det.
Motionsfloorball fører nemlig til en stærk fællesskabsdannelse drevet af en indre motivation. Den indre motivation skyldes i høj grad de gode relationer, der opstår på holdet samt den uformelle legende tilgang, der naturligt er indbygget i motionsfloorball.
Det kan du læse mere om i min tidligere artikel 'Ældre kan lege sig i form med vanedannede boldspil'.
Beskytter mod flere ting
Det andet vigtige budskab var som nævnt, at floorballtræning ser ud til at beskytte mod ugunstige aldersrelaterede forandringer.
Eksempelvis oplever vi med alderen et fald i vores kondition, og vores krops evne til at regulere blodsukkeret kan også svækkes, hvilket over tid kan føre til uhensigtsmæssigt højt sukkerniveau i blodbanen.
Sidstnævnte måles bedst ved graden af sukker, der 'klistrer' (glykosylerer) sig på hæmoglobinen i vores røde blodceller, også kaldet 'diabetessladrehanken eller langtidsblodsukker (HbA1c).
Et fald i kondition og en stigning i HbA1c var netop, hvad der fandt sted hos de i gennemsnit 70-årige mænd i løbet af cirka to år. Men en afgørende forskel var, at nedgangen i kondition og stigningen i HbA1c var markant mindre hos de floorballspillende mænd i forhold til en aldersmatchende sammenlignelig gruppe af mænd, som vel at mærke også motionerede.
Samtidig havde floorballspillerne endda øget deres knogletæthed markant, hvilket er et flot resultat set i det lys, at knogletætheden typisk forringes med alderen med svækkelse af knoglerne som konsekvens (læs mere om resultaterne i boksen under artiklen).
Floorball synes bedre end andre motionsformer
Hvor meget vægt skal vi lægge i resultaterne? Her er det fornuftigt at vurdere sammenligningsgrundlaget; floorballspillerne blev nemlig holdt op mod en gennemsnitlig fysisk aktiv og aldersmatchet gruppe.
Selvom ingen af mændene i kontrolgruppen deltog nævneværdigt i floorballtræningen gennem de cirka to år, så trænede en anseelig del af mændene regelmæssigt, for eksempel fitness. Det betyder, at floorballtræningen sandsynligvis har været mere effektiv eller fastholdende end de motionsaktiviteter, som mændene dyrkede, før tilbuddet om motionsfloorball dukkede op.
Et Danmark fuld af floorball-pensionister!
Bør vi anbefale alle pensionister at gribe staven og kaste sig ud i floorballtræning nu? Det ville uden tvivl være et spændende eksperiment!
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Indtil videre må motionsfloorball stå som en spændende motionsaktivitet til de personer, som ikke ser en fidus i fitnesscenter, individuelbaseret motion og den formaliserede konkurrenceidræt.
Med mit kendskab til idrætsorganisationernes, kommunernes og i særdeleshed Center for Holdspil og Sundheds arbejde med motionsboldspil, er det ikke utænkeligt, at motionsfloorball er blevet mainstream om blot 10 år.
Om ikke andet så er det en opfordring til at gribe floorballstaven, for det ville gavne folkesundheden med flere glade træningsaktive pensionister.
Motionsfloorball har indtil videre vist sig som en kraftfuld motivator med gode sundhedsfremmende effekter.
God spillelyst!