Motionsfloorball beskytter kroppen mod alderdom
Motionsfloorballtræning forbedrer ældre mænds knoglesundhed og beskytter mod tab af kondition. Det viser et nyt studie, der har fulgt en gruppe mænd i alderen 65-78 år i over to år, skriver én af forskerne bag studiet.
motion floorball sport alderdom fitness sundhed konkurrence idræt

Motionsfloorball er godt for alle, men især for dem, som ikke ser en fidus i fitnesscenter, individuelbaseret motion og den formaliserede konkurrenceidræt. (Foto: Bo Kousgaard)

Motionsfloorball er godt for alle, men især for dem, som ikke ser en fidus i fitnesscenter, individuelbaseret motion og den formaliserede konkurrenceidræt. (Foto: Bo Kousgaard)

De seneste år er mængden af forskning, der dokumenterer boldspils sundhedsfremmende effekter, steget næsten eksponentielt.

Især motionsfodbolds sundhedsfremmende effekter er dokumenteret gennem omfattende undersøgelser, men senest har også andre typer motionsbold meldt sig ind i kampen som effektive, motiverende og sundhedsfremmende aktiviteter, eksempelvis motionsfloorball, basketball og håndbold.

Dog er de fleste studier af boldspilsstudierne – ligesom meget andet forskning indenfor træningsområdet – udført over relativt korte perioder på mellem 3 og 12 måneder.

I denne artikel vil jeg præsentere resultaterne fra et nyt forskningsstudie, hvor vi har undersøgt effekten af mere end to års motionsfloorballtræning hos ældre mænd.

Vores studie er interessant at fremhæve, fordi det netop viser langtidseffekter af et boldspil. Den nye undersøgelse leverer to vigtige budskaber:

  • Motionsfloorballtræningen har formået at motivere en gruppe utrænede ældre mænd til at dyrke motion regelmæssigt i mere end to år.

  • Floorballtræning ser ud til at beskytte mod negative aldersrelaterede forandringer.

Lad os tage dem én for en.

Træning er særligt gavnlig for det grå guld

Hvorfor er det så godt, at motionsfloorballtræningen har formået at motivere utrænede ældre mænd til at dyrke motion regelmæssigt i mere end to år – ja i skrivende stund faktisk i tre år? Det er det, fordi man ved, at en fysisk aktiv livsstil med regelmæssig træning er en udfordring for mange mænd på 65+ år.

Træning er gavnligt hele livet, men de fleste forskere er også enige om, at træningen har en særlig betydning for personer, der har rundet 65 år.

Konsekvensen af en fysisk inaktiv eller lavaktiv livsstil er nemlig en fysisk nedgang, som accelererer hos den aldrende person med øget risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme, eksempelvis type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Kan motionsfloorball noget særligt, når det kommer til at fastholde mænd i regelmæssig motion? Noget kunne tyde på det.

Motionsfloorball fører nemlig til en stærk fællesskabsdannelse drevet af en indre motivation. Den indre motivation skyldes i høj grad de gode relationer, der opstår på holdet samt den uformelle legende tilgang, der naturligt er indbygget i motionsfloorball.

Det kan du læse mere om i min tidligere artikel 'Ældre kan lege sig i form med vanedannede boldspil'.

motion floorball sport alderdom fitness sundhed konkurrence idræt

Motionsfloorball giver et stærkt fællesskab, og det styrker lysten til at fortsætte med spillet. Flokken her spiller i idrætsforeningen BK Skjold på Østerbro i København, men er her fanget i Nørrebrohallen. (Foto: Bo Kousgaard)

Beskytter mod flere ting

Det andet vigtige budskab var som nævnt, at floorballtræning ser ud til at beskytte mod ugunstige aldersrelaterede forandringer.

Eksempelvis oplever vi med alderen et fald i vores kondition, og vores krops evne til at regulere blodsukkeret kan også svækkes, hvilket over tid kan føre til uhensigtsmæssigt højt sukkerniveau i blodbanen.

Sidstnævnte måles bedst ved graden af sukker, der 'klistrer' (glykosylerer) sig på hæmoglobinen i vores røde blodceller, også kaldet 'diabetessladrehanken eller langtidsblodsukker (HbA1c).

Et fald i kondition og en stigning i HbA1c var netop, hvad der fandt sted hos de i gennemsnit 70-årige mænd i løbet af cirka to år. Men en afgørende forskel var, at nedgangen i kondition og stigningen i HbA1c var markant mindre hos de floorballspillende mænd i forhold til en aldersmatchende sammenlignelig gruppe af mænd, som vel at mærke også motionerede.

Samtidig havde floorballspillerne endda øget deres knogletæthed markant, hvilket er et flot resultat set i det lys, at knogletætheden typisk forringes med alderen med svækkelse af knoglerne som konsekvens (læs mere om resultaterne i boksen under artiklen).

Floorball synes bedre end andre motionsformer

Hvor meget vægt skal vi lægge i resultaterne? Her er det fornuftigt at vurdere sammenligningsgrundlaget; floorballspillerne blev nemlig holdt op mod en gennemsnitlig fysisk aktiv og aldersmatchet gruppe.

Selvom ingen af mændene i kontrolgruppen deltog nævneværdigt i floorballtræningen gennem de cirka to år, så trænede en anseelig del af mændene regelmæssigt, for eksempel fitness. Det betyder, at floorballtræningen sandsynligvis har været mere effektiv eller fastholdende end de motionsaktiviteter, som mændene dyrkede, før tilbuddet om motionsfloorball dukkede op.

motion floorball sport alderdom fitness sundhed konkurrence idræt

Når motion er en leg, er det ingen sag at finde motivationen. Og så gør det heller ikke noget, at det styrker kredsløb, knogler og kondition. (Foto: Bo Kousgaard)

Et Danmark fuld af floorball-pensionister!

Bør vi anbefale alle pensionister at gribe staven og kaste sig ud i floorballtræning nu? Det ville uden tvivl være et spændende eksperiment!

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Indtil videre må motionsfloorball stå som en spændende motionsaktivitet til de personer, som ikke ser en fidus i fitnesscenter, individuelbaseret motion og den formaliserede konkurrenceidræt.

Med mit kendskab til idrætsorganisationernes, kommunernes og i særdeleshed Center for Holdspil og Sundheds arbejde med motionsboldspil, er det ikke utænkeligt, at motionsfloorball er blevet mainstream om blot 10 år.

Om ikke andet så er det en opfordring til at gribe floorballstaven, for det ville gavne folkesundheden med flere glade træningsaktive pensionister.

Motionsfloorball har indtil videre vist sig som en kraftfuld motivator med gode sundhedsfremmende effekter.

God spillelyst!

Udvalgte resultater fra studiet

I 2014 og 2015 gennemførte en gruppe af mænd i aldersgruppen 65-77 år et randomiseret og kontrolleret forsøg med regelmæssig floorballtræning i 12 uger. Efter forsøget valgte 15 deltagere at fortsætte floorballtræningen uden indblanding fra forskerne.

I 2017 blev de 15 floorballspillere inviteret til en række af test, der skulle undersøge udviklingen i deltagernes sundhed og fysiske form. For at danne en aldersmatchet og sammenlignelig kontrolgruppe blev 16 deltagere fra det oprindelige 12-ugersforsøg inviteret til at indgå i samme omfattende testrække.

Kondition og knogletæthed

I tabellen herunder kan du se, at begge grupper fik en dårligere kondition i løbet af de to år. Det er alderen, der gør det i kombination med mængden og intensiteten af fysisk aktivitet. Hvor kontrolgruppens kondition blev 18 procent dårligere, blev floorballspillernes kun 7 procent dårligere.

Bliver blodet gentagne gange over en længere periode udsat for uhensigtsmæssige sukkerbelastninger, kan det klistre til blodets hæmoglobin (HbA1c).

Et højt HbA1c er en alarmklokke for udvikling af type 2-diabetes. Men træning, især højintens, forbedrer musklernes evne til at optage, forbrænde og lagre sukker fra blodbanen. Dette kan forklare, at floorballspillerne kun steg syv procent i HbA1c, mens den almindelige aktive gruppe steg næsten dobbelt så meget over de to år.

Med alderen bliver vores knogler mere porøse. Vægtbærende træning og især aktiviteter med retningsskift, hop og accelerationer styrker dog knoglerne.

Det kan forklare, at de ældre floorballspillere rent faktisk øgede deres knogletæthed i benene, mens de almindelige aktive ældre herrer trods alt måtte sætte pris på, at deres knogletæthed ikke var faldet over de to år.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk