En dag for omkring 2.600 år siden blev en mand formodentlig hængt. Hvad han har gjort, eller hvem han var, vides ikke. Men nogen adskilte efterfølgende hans hoved fra kroppen og smed det fra sig.
Siden har det ligget gemt i tungt og vådt mudder, indtil et hold forskere i 2008 fandt det.
Alting syntes umiddelbart at være forgået, bortset fra det brune kranium.
Men indeni kranet gemte sig mellem mudder og jord noget aldeles bemærkelsesværdigt:
En rest af mandens hjerne.
Det skriver ScienceAlert.
Hjernen er ellers ét de organer, der hurtigst forgår efter dødens indtræden. Det helt unikke ved denne oldgamle hjernestump er ifølge ScienceAlert, at den stadig ligner et stykke fra en nutidig hjerne – den er bare skrumpet ned til en ottendedel.
Og det har forbløffet forskerne, der har udgivet deres artikel om hjernen i tidsskriftet Journal of the Royal Society.
LÆS OGSÅ: Hvad gør døden ved kroppen?
Forskerne har fundet svaret på mysteriet mellem hjernens indre stolper af protein, som bruges til at opretholde det komplekse net af neuronerne eller nerveceller, der danner vores bevidsthed.
De engelske forskere har i løbet af et helt år tæt observeret processerne i en nutidig hjerne, der forgår.
De har fundet, at proteinerne i den ældgamle hjerne sammenlignet med den nutidige har samlet sig, så de står som mere solide stolper, mens en stor del af det overskydende molekylære materiale i oldtidshjernen er forgået.
Derfor er hjernen skrumpet, og det har været med til at bevare den.
LÆS OGSÅ: Ny viden om gådefuld jernalderskik
LÆS OGSÅ: Se arkæologer grave i 2000 år gammel offermose i Nordjylland
LÆS OGSÅ: Arkæologer afslører ukendt militærmagt i Midtjylland
tkt
