Mand fik grå stær formet som en stjerne
Et slag på øjet gav østrigsk mand en mystisk 'tatovering' i øjet.

Et slagsmål kan få følger for udseendet. Her var manden heldig og fik en smart stjerne i øjet. (Foto: The New England Journal of Medicine)

En østrigsk mand på 55 år kan nu blære sig med at have en mystisk stjerneformet 'øjetatovering', ifølge LiveScience

Manden gik til læge, fordi hans syn det sidste halve år var blevet dårligere. Lægen kunne konstatere, at der var tale om grå stær - sandsynligvis forårsaget af et slag på øjet, som manden havde fået seks måneder før.

Første stjerneformede udgave af grå stær

Grå stær i forskellige former er en meget almindelig øjenskade efter et slagsmål, men den stjerneformede version har forskerne ikke set før.

»Naturen har her lavet en smuk udgave af grå stær,« siger dr. Mark Fromer, som er specialist i øjensygdomme på Lenox Hospital i New York.

Specialisten tilføjer, at det sker meget sjældent, at grå stær tager sig så godt ud hos patienterne.

Patientens historie er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift The New England Journal of Medicine.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede