Mammografiscreening skader mere end det gavner

Brystkræftscreening har stort set ingen effekt.

Det er resultatet af et nyt studie, der vurderer effekten af mammografiscreening i Norge, som netop er blevet publiceret i det anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Norge påbegyndte ligesom Danmark brystkræftscreening for kvinder mellem 50 og 69 tilbage i 1996 med forventningen om, at det ville føre til en reduktion i antallet af dødsfald på grund af brystkræft med 30 procent.

Man indførte i sin tid screeningen regionvis, hvilket gjorde det muligt at studere effekten af programmet i Norge, og det er netop det, som det pågældende studie har gjort. Forskerne har gennemgået alle brystkræftdata fra 1985 og frem til 2005.

Studiet viser kun en 10 procents reduktion i antal dødsfald i de screenede områder i forhold til de ikke-screenede områder.

Forskerne bag studiet siger imidlertid, at den største del af effekten efter alt at dømme må skyldes den centralisering og specialisering af brystkræftbehandlingen, der blev gennemført i de pågældende områder, og altså ikke screeningsprogrammet i sig selv.

»Den egentlige effekt af brystkræftscreeningen er efter vores vurdering helt nede på to procent,« siger overlæge Mette Kalager fra Radiumhospitalet i Norge.

Hun er tidligere chef for det norske mammografiscreeningsprogram og har bl.a. gennemført studiet sammen med Hans-Olov Adami, der både er professor ved Karolinska Institutet og Harvard. Han regnes for at være en af verdens førende eksperter i cancerepidemiologi.

Hun udtaler til New York Times, at hun mener, at fordelene ved mammografiscreening er små set i forhold til risikoen for at finde og behandle brystkræft, som i de pågældende tilfælde ikke er farligt for kvinden. Disse kvinder vil unødigt blive trukket igennem et belastende behandlingsforløb, så brystkræftscreeningen altså kommer til at gøre mere skade end gavn.

Bekræfter dansk studie

De norske resultater bekræfter et studie, som blev gennemført af læge Karsten Juhl Jørgensen fra Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet og hans kolleger, der blev publiceret i et andet velrenomeret videnskabeligt tidsskrift, BMJ i foråret og som blev omtalt her på videnskab.dk.

Han påpeger, at det nye studie er stærkt og at det støtter op om et væld af tidligere undersøgelser. Han mener at det bør have konsekvenser for mammografiscreeningsprogrammet i Danmark såvel som i Norge.

»Det giver stof til eftertanke, at jeg og mine kolleger ikke kunne se en effekt af det danske mammografiscreeningsprogram i foråret, og at det studie nu bakkes op af en lignende undersøgelse fra Norge,« siger han. Han har stor respekt for, at Mette Kalager vælger at stole på sine data og ser bort fra den rolle, som hun tidligere har haft.

»Antallet af studier, der sår tvivl om effekten af mammografiscreening, og som påviser skadevirkninger i form af overdiagnostik, er efterhånden meget stort. De ansvarlige kan ikke blive ved med at sidde denne nye viden overhørig. Det er på høje tid at overveje, om mammografiscreeningsprogrammet i de to lande længere kan retfærdiggøres,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Leder af Nordisk Cochrane Center Peter C. Gøtzsche påpeger, at der er store omkostninger forbundet med at screene:

»Mammografiscreening er meget dyrt, internationalt koster det flere milliarder dollars at screene, og Rigshospitalet ønskede for nogle år siden at ophøre med screening som led i pålagte besparelser, men fik ikke lov til det af politikerne,« siger han.

I Kræftens Bekæmpelse er man overraskede over de nye resultater:

Resultaterne er overraskende og i modstrid med mange andre. Der er i Danmark lavet en undersøgelse, som viste helt andre tal i screeningsprogrammet i København: Vi vil nærlæse artiklen og vurdere sammen med andre undersøgelser om den skal have konsekvenser for vores holdninger.

Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse

»Resultaterne er overraskende og i modstrid med mange andre. Der er i Danmark lavet en undersøgelse, som viste helt andre tal i screeningsprogrammet i København: Vi vil nærlæse artiklen og vurdere sammen med andre undersøgelser, om den skal have konsekvenser for vores holdninger,« siger kræftlæge Iben Holten.

Brystkræft er sjældent dødeligt

Karsten Juhl Jørgensen er skeptisk overfor mamografiscreeningsprogrammet, fordi screening kan have vigtige skadelige konsekvenser for kvinden.

Statistikkerne viser, at med en effekt på screening på 10 procent, vil én ud af 2500 kvinder, der screenes over en periode på 10 år, undgå at dø af brystkræft.

En mammografiscreening vil imidlertid også afsløre mellem 5 og 15 kvinder, med brystkræft. Kvinder som ellers aldrig ville have opdaget sygdommen, og hvor kræften ikke udvikler sig. Kvinderne bliver derfor ikke syge af det.

»I befolkningen er der en udbredt opfattelse af, at brystkræft er en sygdom, der med sikkerhed vil udvikle sig og at man vil dø af sygdommen, hvis ikke den bliver behandlet. Faktum er imidlertid, at mange tilfælde ikke udvikler sig og som ubehandlet ikke vil give de pågældende kvinder nogen problemer,« siger han.

Der følger en masse frygt med det at få en kræftdiagnose, og konsekvensen af diagnosen kan være, at man skal have fjernet det ene bryst og få strålebehandling, hvilket er en stor belastning for kvinden og hendes pårørende, fortæller han. Dertil kommer alle de kvinder, hvor screeningen giver mistanke om brystkræft, som så skal vente på at få en biopsi for at blive ‘frikendt’.

Af de 2500 kvinder, der screenes i 10 år, er der i Danmark 500 kvinder, der får en falsk positiv diagnose, hvoraf halvdelen skal have en biopsi, mens resten kan nøjes med at få lavet et ekstra røntgenbillede eller en ultralydsundersøgelse.

»Så der er altså en meget alvorlig skadevirkning af mammografiscreeningsprogrammet,« påpeger Karsten Juul Jørgensen.

Sundhedsstyrelsen: der ér en effekt

I Sundhedsstyrelsen tolker man det nye studie anderledes. Her hæfter man sig ved, at det nye studie viser en effekt af screening på dødeligheden af brystkræft på 10 procent. Men man vælger at se bort fra forskernes egen fortolkning af resultaterne.

»Hvis man tager tallene som de fremstår i den videnskabelige artikel, så skyldes ca. en tredjedel af faldet i dødelighed effekten af screeningsprogrammet,« siger overlæge Ole Andersen, der har det overordnede ansvar for mammografiscreeningsprogrammet i Sundhedsstyrelsen.

»Den her artikel danner i virkeligheden bro mellem dem, der siger, at der er en stor effekt af mammografiscreening og så dem, der har ment, at der overhovedet ikke er nogen effekt. Den viser, at sandheden ligger midt i mellem,« siger han.

Han henviser til, at der er rigtigt mange artikler inden for det her felt, som har nogle ret forskelligartede konklusioner.

»Styrken ved dette studie er, at det viser, at reduktionen i brystkræfttilfælde både skyldes mammografiscreening samt en centralisering af ekspertisen, så man får en bedre behandling. Så det er ikke hverken eller, men både og,« slutter overlæge Ole Andersen fra Sundhedsstyrelsen.