Nyt studie viser, at populær slankemedicin som Ozempic, Wegovy og Mounjaro ikke kun reducerer appetitten, men kan også påvirke, hvordan maden smager.
Forskerne undersøgte 411 personer med overvægt eller fedme, som havde brugt ét af de tre lægemidler i mindst tre måneder. Deltagerne svarede på spørgsmål om smag, appetit, mæthedsfornemmelse og madlyst.
Resultaterne viste, at:
- 21 procent oplevede, at maden smagte mere sødt
- 23 procent syntes, salt smagte mere salt
- Ingen rapporterede om ændringer i surhed eller bitterhed.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetes, Obesity and Metabolism.
Mindre trang til mad
Deltagerne meldte også om i forvejen kendte effekter af slankemedicinen. Over halvdelen af deltagerne sagde, at de generelt var mindre sultne, og næsten to tredjedele følte, at de blev mætte hurtigere end før.
Mange rapporterede også om mindre trang til mad, altså madlyst.
Forskerne ønskede at afdække, om der var en sammenhæng mellem ændring i smag og appetit, mæthedsfornemmelse og madlyst. Og det fandt de.
Deltagerne, som oplevede, at maden smagte henholdsvis mere sødt eller salt, havde dobbelt så stor sandsynlighed for øget mæthedsfornemmelse.
Deltagerne, som syntes, maden smagte sødere, havde også oftere mindre appetit og oplevede mindre madlyst.
»Disse lægemidler virker ikke kun i tarmen og de hjerneområder, der styrer sult, men også på smagsløgsceller og de hjerneområder, der bearbejder smag og belønning,« siger professor Othmar Moser, som ledte studiet ved Universitetet i Bayreuth i Tyskland, i en pressemeddelelse. Han tilføjer:
»Det betyder, at de subtilt kan ændre, hvordan stærke smage, som sødme eller salt, opfattes. Det igen kan påvirke appetitten.«
Vægttab, men ikke kun på grund af smagsændring
Deltagerne opnåede i gennemsnit en markant reduktion i kropsmasseindekset (BMI), mens de brugte slankesprøjterne:
- 17,4 procent reduktion i BMI med Ozempic
- 17,6 procent reduktion i BMI med Wegovy
- 15,5 procent reduktion i BMI med Mounjaro
Alligevel fandt forskerne ingen direkte kobling mellem ændringer i smag og graden af vægttab.
De, som fortalte, at maden smagte mere salt eller sødt, rapporterede altså i højere grad, at de blev mere mætte, men de tabte sig ikke mere end andre.
»Smag er kun én af mange faktorer. Langsigtet vægtreduktion afhænger også af forbrænding, kost og fysisk aktivitet. Ændringer i smag kan gøre maden mere eller mindre tilfredsstillende, men alene er det ikke nok til at forklare vægttabet,« siger Othmar Moser i pressemeddelelsen.
Studiet bygger på selvrapportering
Forskerne mener, at den nye viden alligevel kan være nyttig i behandlingen med slankesprøjter.
Hvis patienterne rapporterer, at smagen ændrer sig, kan det give læger et signal om, hvordan behandlingen virker.
Det kan også åbne for mere individuelt tilpassede kostråd – for eksempel at finde alternativer til fødevarer, som opleves som for søde eller salte.
Studiet har dog sine begrænsninger, blandt andet at al viden er selvrapporteret. Det betyder, at det er deltagernes subjektive oplevelse, der forskes i. Derudover blev alle deltagerne rekrutteret online. De er derfor ikke repræsentative for alle, der bruger lægemidlerne.
Alligevel mener Othmar Moser, at fundene peger på en ny og hidtil lidt kendt virkning af de meget omtalte typer slankemedicin:
»At ændret smag kan bidrage til at regulere appetit og mæthedsfornemmelse, giver os et nyt perspektiv på, hvordan disse lægemidler faktisk virker,« siger han.
Ikke sikkert, der er en sammenhæng
Åsne Ask Hyldmo er overlæge ved Regionalt center for fedmeforskning og innovation på St. Olavs hospital i Trondheim, Norge. Hun er enig i, at undersøgelsen har begrænsninger.
»Det er et tværsnitsstudie, som samler data fra en vis population på ét enkelt tidspunkt. Deltagerne skal da huske tilbage til, hvordan det var ved start, og det i sig selv er grundlag for mange fejlkilder,« siger hun.
Derudover er sådanne studier ikke egnede til at sige noget om årsagssammenhænge (kausalitet). Det betyder, at vi ikke kan være sikre på, at det er medicinen, der gør, at de smager mere, eller om det er andre ting, der er årsagen.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
Skal testes i kliniske forsøg
Alligevel mener Åsne Ask Hyldmo, at det er interessant, at så mange deltagere rapporterede om ændringer i smagsoplevelse.
»Måske kan det bruges til at gøre behandlingen mere personligt tilpasset, sådan som forskerne selv foreslår,« skriver hun.
Samtidig mener hun, at studiet mest bidrager til at skabe nye hypoteser, som bør testes videre i studier, der er bedre egnede til at finde årsagssammenhænge. Det kan for eksempel være i kliniske forsøg med en kontrolgruppe.
Også fedmeoperationer kan føre til smagsændringer
Du har måske selv lagt mærke til det: Hvis du ikke spiser særlig meget chokolade i en periode, vil chokoladen smage meget sødt, når du begynder at spise den igen. Så kan ændringer i smag bare være en naturlig konsekvens af at tabe sig?
Jorunn Sandvik, overlæge og forsker ved Center for fedmeforskning på St. Olavs hospital, fortæller om lignende erfaringer fra fedmekirurgi.
»Smagsoplevelsen ændres, og mange oplever, at maden smager mere salt eller mere sødt end før,« siger hun.
Efter sådanne operationer ændres tarmhormonerne, fordi tarmene bliver fysisk ændret. Der sker også en ændring, når man bruger slankemedicin, der indeholder GLP1, som er et naturligt hormon i tarmen.
Dette hormon stimulerer frigivelse af insulin, som regulerer blodsukkeret. I slankesprøjterne efterligner såkaldte GLP1-analoger kroppens eget hormon og gør, at folk føler sig mætte hurtigere.
Ændring i smagsoplevelse ved brug af GLP1-analoger kan derfor godt være en direkte effekt af medicinen, siger Jorunn Sandvik.
\ Læs også
Smagsændringer er gavnlige
For de fleste vil smagsændringen være gavnlig og hjælpe dem med at spise sundere fødevarer.
Smag er også en vanesag, påpeger Jorunn Sandvik.
»Det er muligt, at sød- og saltsmag opleves stærkere, hvis man normalt ikke spiser sød eller salt mad, men jeg har ikke oversigt over, om der er forsket i dette i andre sammenhænge,« siger hun.
Et amerikansk studie fra tidligere i år viser derimod, at det at spise mere – eller mindre – sød mad, ikke ændrede folks lyst til at spise sød mad.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
