Mad er mere end kostråd: Smagens syv dimensioner giver læge og patient flere muligheder
Mad og smag er nemlig ikke bare sundt eller usundt – det er også nydelse, kultur og etik.
smag sundhed smagssans behandling d

Smagen har hele syv forskellige dimensioner, der alle har noget med vores sundhed at gøre, foreslår artiklens forfattere. (Foto: Shutterstock)

Smagen har hele syv forskellige dimensioner, der alle har noget med vores sundhed at gøre, foreslår artiklens forfattere. (Foto: Shutterstock)

Smagssansens funktion er ikke kun at beskytte os mod giftstoffer og sygdom. Den fremmer også velsmag, nydelse og fællesskabsfølelse.

Tænk bare på julens store festmåltid med steg, sukkerbrunede kartofler og veltilsmagt sauce eller gavmildt dækkede frokostbord, bugnende af krydrede sild, lun leverpostej og sød, flødefyldt risalamande.

Vil festmåltider have samme betydning, hvis vi taler med vores læge om dem?

Næppe. I samtalen med lægen vil sovs, andesteg og marcipan med chokolade snarere være ’guilty pleasures’, altså den nydelse, vi ikke taler så højt om.

Typisk vil vores dialog med sundhedsvæsenet fokusere på en velment og velunderbygget anbefaling om at følge kostrådene, så vi kan leve sundt og forebygge sygdom. Fint nok.

Men hvis læge og patient skal forstå hinanden bedst muligt, gælder det om at få nuancerne med og forstå de mange forskellige tilgange, man kan have til mad, smag og livsstil.

Vi mener, at viden om alle smagens dimensioner vil give sundhedspersonale flere muligheder for at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Smag som en social ressource

Vi henvender os nu til de danske læger med budskabet om, at sundhed i form af velvære og nydelse netop kan opnås gennem smag, og at det derfor er væsentligt for læger og andet sundhedspersonale at vide, hvad vi alle – borgere og patienter – forstår ved smag.

Vi forsker i mad, smag og læring ud fra et pædagogisk og sociologisk perspektiv, men vores resultater er nok så relevante for sundhedsvidenskaben.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

I en sundhedstankegang er der tendens til, at smag ses som en fysiologisk egenskab, som kan ’gå i stykker’ ved sygdom eller behandling, for eksempel kræftbehandling.

Vores ærinde er at præsentere et bredere smagsparadigme med smag som et socialt fænomen og smag som en ressource, der skal værnes om. Smag er en del af det positive sundhedsbegreb.

I stedet for at se smag som noget, der kan mistes, beskriver vi smag som noget, man kan tage fat i og bruge som ressource ved behandling og forebyggelse.

Smag kan hjælpe os til gode og sunde liv.

Smagens syv dimensioner

På baggrund af vores forskning har vi systematiseret syv dimensioner af smag, som i forskellig grad afspejler eller påvirker vores smagsoplevelse.

Inddelingen i syv dimensioner er et forsøg på at skabe en systematik og et sprog omkring smag, som gør det nemmere at udnytte smag som en ressource. Det gælder både i sundhedsvæsenet såvel som i skolen og i hverdagslivet.

smag_dimension_mad

De syv smagsdimensioner formuleret af artiklens forfattere, Karen Wistoft og Lars Qvortrup (Illustration: Forskerzonen)

Et klaviatur, man kan spille på

WHO’s definition af sundhed inkluderer socialt velvære, velsmag, fællesskab og alle de syv smagsdimensioner, vi beskriver. Sundhed er »en dynamisk tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.«

Dimensionerne er det klaviatur, man kan spille på, når mad, måltider og køkkener også er en del af den samlede behandling.

Mange i sundhedsvæsenet har gode erfaringer med smagens ressourcer og bruger dem allerede på for eksempel plejehjem. Men hvis sundhedspersonalet ikke er bevidst om alle smagens dimensioner, kan smagen blive et problem for patienter og behandlere.

Det sker for eksempel hvis den sundhedsprofessionelle og patienten misforstår hinanden i samtalen om madvaner, eller hvis personalet i hospitalskøkkenet glemmer at tage højde for patienternes behov for mere end kalorier og vitaminer.

Samtidig går patienterne og sundhedspersonalet glip af muligheden for at bruge smagen aktivt i forebyggelse og behandling.

Vores håb

Vi forsøger derfor at udbrede en systematisk og velunderbygget viden om, hvad der giver velvære og gode oplevelser, som er afgørende for helbredelse og sundhed.

Vi går videre end de fysiologiske aspekter.

Socialt velvære inkluderer måltidsfælleskaber og muligheden for at spise mad, der er tilfredsstillende i forhold til alle smagens dimensioner.

Det er vores håb, at man nu kan arbejde og kommunikere mere præcist og systematisk med smag på et styrket vidensgrundlag – hele vejen rundt om smag.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.