Læs denne artikel - og få lyst til at træne
Bare det at læse om andre, der træner, kan være nok, til at vi selv kommer ud af fjerene og går igang med at motionere. Det viser et forskningsprojekt, hvor deltagerne fulgte træningsforløbet for tre utrænede personer i avisen.

Avislæsere har fået løbeskoene på, viser et nyt forskningsprojekt. (Foto: Shutterstock)

Avislæsere har fået løbeskoene på, viser et nyt forskningsprojekt. (Foto: Shutterstock)

Efter at have fulgt træningsforløbet for tre utrænede personer i avisen, begyndte læserne af avisartiklerne selv at træne. Det viser et forskningsprojekt, som Universitetet i Stavanger (UiS) har gennemført i samarbejde med Stavanger Aftenblad.

Samarbejdet mellem træningsforskere og en avis repræsenterer noget helt nyt i forhold til at øge mængden af fysisk aktivitet.

De træningstiltag, som erfaringsmæssigt har størst effekt, er de individuelt tilpassede træningsprogrammer med en personlig træner, der giver social støtte og hjælper med adfærdsændring.

Samtidig er dette også de dyreste træningsforløb.

Træningsprincipperne er de samme for os alle

Ideen bag samarbejdet mellem UiS og Stavanger Aftenblad var at opskalere et lignende individuelt træningsprogram, så det kunne omfatte et større antal mennesker.

»Træningsprincipperne er de samme, lige meget om du er i god eller dårlig form, og mange behøver hjælp til at komme i gang med træningen,« siger forskningsleder ved UiS, Sindre Dyrstad.

Vi sidder mere stille på arbejdet. Vi kører desuden i bil til arbejde og udøver stillesiddende aktiviteter i hjemmet.

LÆS OGSÅ: Kontormus er sundere end sofakartofler

Ifølge en norsk undersøgelse er det ikke desto mindre hele 76 procent af dem, der ikke dyrker fysisk aktivitet minimum hver 14. dag og dermed regnes som fysisk inaktive, der ønsker at træne.

Men forsøgspersonerne oplyste, at de havde brug for mere initiativ og motivation for at kunne ændre vaner.

»Derfor er nye strategier, der kan øge mængden af folks fysiske aktivitet, yderst vigtige,« påpeger Sindre Dyrstad.

Utrænede og overvægtige deltager i træningsforløb

I en artikelserie kunne 180.000 læsere af en norsk avis følge udviklingen hos tre utrænede og overvægtige personer, der deltog i et individuelt tilpasset livsstilsændringsforløb.

Leif Inge Tjelta, som er tidligere landstræner i friidræt, udarbejdede det ugentlige træningsprogram, der hver fredag blev publiceret i avisen og på nettet.

Målet var at få deltagerne i så god form, at de kunne gennemføre et halvmaraton efter fjorten uger med træning.

Selve træningsprogrammet var baseret på træningsprincipperne til eliteudøvere. Det vil sige, at det indeholdt en ugentlig blanding af to intensive intervaller med 90 procent puls, efterfulgt af to intervaller med middel og lav intensitet. 

Bred dækning skaber øget interesse

Stavanger Aftenblad gav projektet stor og bred dækning. I gennemsnit blev der trykt tre artikler om ugen, som inkluderede det ugentlige træningsprogram og en oversigt over deltagernes udvikling.

Alle artiklerne blev publiceret både i papiraviserne og på avisens hjemmeside. Artiklerne var som regel på to sider med et tilhørende billede. En gang om ugen blev projektet omtalt på avisens forside.

»Den store omtale var nok med til at øge interessen hos læserne. Desuden var det vigtigt, at projektperioden var kort nok til at holde interessen oppe, men lang nok til, at projektet gav en effekt« siger Leif Inge Tjelta, som er lektor ved UiS.

Åben træning for læserne

Læserne blev tre gange inviteret til at deltage i en åben intervaltræning sammen med projektets tre deltagere. 150 læsere benyttede sig af tilbuddet.

Der blev også arrangeret seks netmøder om træning, ernæring og andre helse- og sundhedsspørgsmål. Forskerne besvarede mellem 25 og 30 spørgsmål fra læserne ved hvert møde, som varede to timer.

Antallet af besøg på projektets hjemmeside blev registreret gennem hele forløbet, og hjemmesiden havde 25.000 unikke brugere om ugen. Derudover modtog journalisten, der skrev om projektet, gennemsnitligt femten spørgsmål eller kommentarer på mail om ugen.

Overraskende effekter som følge af projektet

Projektet havde også to overraskende effekter efterfølgende: Deltagerne fra de tre åbne træningsgange etablerede deres egen løbeklub, som fortsat mødes hver uge.

Et år efter projektets afslutning var der fortsat 30-60 deltagere i alderen 15 til 73 år, hvor 70 procent var kvinder, der mødtes to gange om ugen for at løbe sammen. I alt har 90 personer deltaget i disse træninger.

Træningsforløbet blev i øvrigt kopieret af Fedrelandsvennen i Kristiansand.

Forskerne var selv forbavsede over den store tilslutning til træningsprogrammet.

»Det viser, at denne type tiltag kan udgøre den nødvendige motivation for at få folk op af lænestolen,« siger Leif Inge Tjelta.

Store muligheder internationalt

I et internationalt perspektiv ser de to erfarne træningsforskere store konsekvenser af resultaterne:

»Avisen USA Today har for eksempel et oplag på 1,8 millioner. Avisen har altså rundt regnet 5,4 millioner læsere, hvis vi antager, at hver udgave læses af tre personer.« 

»Hvis USA Today lancerede et tilsvarende oplæg og opnåede samme interesse, kunne omkring 700.000 læsere komme i gang med at træne.«

»Effekten af at samarbejde med store medieaktører om lignende folkesundhedstiltag kan være meget stor,« siger Sindre Dyrstad.

© forskning.no Oversættelse: Anna Bestle

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk