Krydsord lærer os, hvordan hjernen fungerer

Han vidste næppe helt, hvad han gjorde, Arthur Wynne.

21. december 1913 offentliggjorde den britiske journalist et nyt ordspil i avisen New York World. Wynnes 'Word-Cross Puzzle' indeholdt det meste af det, de nuværende krydsordsopgaver gør.

På den lange vej fra ordspil til krydsord er det opgaven, som Wynne lavede for 100 år siden, der betragtes som den første rigtige krydsordsopgave. Og Arthur Wynne har fået æren for opfindelsen.

Krydsord skabte kø på biblioteket

Den bredte sig hurtigt, og i 1921 rapporterede det offentlige bibliotek i New York om, hvordan krydsordsløserne besatte ordbøger og leksika.

Resultatet var, at der ikke blev plads til studerende og andre, der havde brug for opslagsværker i deres arbejde. I årsrapporten blev det fastslået, at nu måtte biblioteket beskytte 'deres legitime læsere'.

I jubilæumsåret er der ikke helt så mange skarpe albuer, et lidt mindre rush til biblioteket og en knap så intens kamp om opslagsværker for at løse gåder.

Men hobbyen er stadig udbredt, krydsordsbladene florerer, og specialiserede hjemmesider sikrer, at alle, der ønsker det, kan få hjælp til deres kryds og tværs uden at ødelægge dagen for en eneste studerende.

Professor er afhængig af krydsord

Men er krydsord bare en harmløs hobby eller i bedste fald noget, der kan holde din hjerne skarp?

Nej, kryds og tværs er meget mere end det, mener den amerikanske psykolog Raymond S. Nickerson. Han er professor ved Tufts University i Massachusetts og indrømmer, at han måske ikke er helt neutral i sagen:

»Jeg er afhængig af krydsord,« indrømmer han i en mail til forskning.no.

»Jeg siger ikke, at jeg er god til at løse dem, bare at jeg hygger mig med krydsord og lider af abstinenssymptomer, når jeg nødt til at klare mig uden i en dag eller to.«

Underbevidstheden kommer på arbejde

Nickerson er gået videre end de fleste krydsordsløsere og har set på, hvad ordpusleriet fortæller om hjernen.

»Det, der er fascinerende ved en kryds og tværs, er, at den involverer mange dele af hjernens arbejde, som vi normalt studerer stykvis og opdelt - såsom søgning i hukommelsen og løsning af problemer,« siger han.

De fleste mentale processer hos krydsordsløseren sker ubevidst.

Resultaterne dukker ikke i op i bevidste tankeprocesser, før de er bestemt et andet sted i hjernen. Intuition spiller en vigtig rolle for at løse krydsord, har Nickerson fundet ud af, ifølge en artikel i Psychonomic Bulletin & Review.

Underbevidstheden løser problemer trinvis

Nogle gange arbejder det underbevidste så hurtigt, at det leverer løsningen med det samme. Andre gange er du nødt til at gå mere metodisk til værks og gå gennem mulige løsningsord et for et.

Det afspejler den måde, det underbevidste arbejder på for at komme tættere og tættere på en løsning.

Nickerson peger på arbejde, Peter Farvolden fra University of Toronto i Canada gjorde i 1990'erne. Farvolden gav sine forsøgspersoner fire af bogstaverne i et syv bogstaver langt løsningsord.

Mens de forsøgte at finde den rigtige løsning, bad han dem om at sige et hvilket som helst andet ord. De ord, de kom på, havde en tendens til at handle om det samme emne som den rigtige løsning, hvilket tyder på, at underbevidstheden løser problemer trinvis.

Modningstid kan føre til aha-oplevelse

Og hvis du ikke formår at finde de rigtige ord i første omgang, så kan det hjælpe at lade underbevidstheden tygge på mulige løsninger, mens din bevidste opmærksomhed er andetsteds.

Undersøgelser støtter op om mange krydsordsløseres erfaring, nemlig at lidt modningstid kan føre til en aha-oplevelse.

Men sluk ikke hjernen helt. Når vi taler om ordproblemer, ser det ud til, at et afbræk er mere frugtbart, hvis du er optaget af noget andet såsom at tegne et billede eller læse en bog. Det har de to hukommelsesforskere Ut Na Sio og Thomas C. Ormerod fundet ud af.

Lyde hjælper hjernen på vej

Den underbevidste databehandling – eller processering om du vil - er skjult for os, så det er ikke klart, hvordan hjernen arbejder sig gennem det mentale leksikon, som hver enkelt af os er udstyret med.

Men da det skrevne sprog blot er en gengivelse af det talte ord, regner Raymond S. Nickerson med, at lyde er vigtige.

Sidder du med tre bogstaver efter hinanden, i et ord som du skal finde frem til, så er det for eksempel nemmere at finde løsningen, hvis de tre bogstaver udgør en stavelse.

Hvis det ord, du vil finde er ’tidsfordriv’, kommer du længere, hvis du sidder med de tre bogstaver F, O og R, end hvis du har D, S og F på plads.

Du ved, om du kender svaret

Desuden: Når du løser en opgave, får du nogle gange en stærk følelse af, om du kender svaret eller ej, og intuitionen er sandsynligvis rigtig.

Når forsøgspersoner får en blanding af ord-associationer, som kan løses, og tilsvarende opgaver der er uløselige, så har de en tendens til at gætte, hvilke de kan løse, og hvilke de ikke kan klare.

I krydsord kan denne følelse være vigtig, ifølge Nickerson. Hvis du er temmelig sikker på, at du kender svaret, så bruger du mere tid på at forsøge at finde det. Hvis du er sikker på, at dette kan du ikke løse, så går du videre og forsøger i stedet at finde nogle af de ord, der krydser det vanskelige ord, for at få hjælp med nogle bogstaver.

Forkerte gæt blokerer for løsningen

'Har det på tungen'-følelsen er derimod ofte forkert, og den forhindrer dig gerne i at finde løsningen.

En teori er, at en forkert løsning blokerer for den rigtige: Gætter du først et forkert ord, er det svært at finde det rigtige bagefter, forklarer Nickerson, der genkender den mekanisme fra egen krydsordsløsning.

»Det kan overføres til andre former for problemløsning. Når vi først har fundet en løsning, tænker vi normalt ikke videre over problemet og opdager derfor ikke andre løsninger. Vi oplever, at den løsning, vi har fundet, er den eneste mulige.«

Det samme sker, når vi løser krydsord. Hvis nøgleordet er 'hoppe', og vi først tænker på det som et udsagnsord, så kommer vi ikke i tanke på, at det kan faktisk også kan være et navneord.

Krydsord kan holde hjernen skarp

Professor Nickerson forsker i hjernen og tankeprocesserne - ikke i kryds og tværs. Men en kryds og tværs bygger på sammenhænge mellem tanker, ideer og ord.

Nickerson mener, at psykologer oftere burde bruge krydsord, når de studerer kognition - det at tænke og tilegne sig viden.

Hvis det derudover hjælper os til at beholde den gode hukommelse længere, så er det selvfølgelig en dejlig bonus:

»Jeg vil gerne tro, at det at løse krydsord er en måde at forsinke tidens tand på. Og i mellemtiden, uanset det virker eller ej, er det særdeles hyggeligt,« siger Nickerson.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen