Kræftmedicin godkendes uden bevis for, at det forlænger livet

Forskere revser i en ny videnskabelig undersøgelse det europæiske lægemiddelagentur (EMA) for at godkende brugen af kræftlægemidler, der ikke har nogen beviselig gavnlig effekt.

Det nye studie viser nemlig, at der ikke findes beviser for, at over halvdelen af de kræftlægemidler, som blev sendt på det europæiske marked mellem 2009 og 2013, overhovedet forlænger patienternes liv eller forbedrer deres livskvalitet.

Ifølge forskerne bag det nye studie taber alle på nær medicinalfirmaerne, når kræftlægemidler uden virkning bliver godkendt til behandling af kræft.

»Når dyre lægemidler, som ikke hjælper patienterne, bliver godkendt og betalt for af det offentlige sundhedsvæsen, går det for det første ud over patienterne, og for det andet bliver vigtige økonomiske ressourcer spildt,« fortæller lektor ved London School of Economics Huseyin Naci.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMJ.

Kræftlægemidler er dyre og giftige

Det nye studie bør lede til en grundig gennemgang af de standarder for kliniske forsøg, som lægemidler skal igennem, før de kan godkendes.

Det mener lektor Vinay Prasad fra Oregon Health & Science University.

\ Læs mere

Vi mangler nye effektive lægemidler

Vinay Prasad har ikke deltaget i det nye studie, men han har skrevet en leder i forbindelse med det, og han er helt enig i Huseyin Nacis kritik.

»Kræftlægemidler er dyre og ofte giftige, så vi har en forpligtelse til kun at udsætte patienter for behandlinger, når vi er relativt sikre på, at det kan forbedre deres muligheder for at overleve eller deres livskvalitet. Det nye studie viser, at vi måske ikke lever op til den forpligtelse,« skriver Vinay Prasad i sin kommentar til det nye studie.

Halvdelen af kræftlægemidler har ingen effekt

I studiet har forskerne undersøgt 68 kræftlægemidler, som blev godkendt af det europæiske lægemiddelagentur mellem 2009 og 2013.

• 44 (65 procent) af kræftlægemidlerne blev godkendt, uden at der forelå beviser for, at de forlængede livet for patienter med kræft, eller at de øgede kræftpatienters livskvalitet.
• I stedet blev kræftlægemidlerne godkendt på baggrund af indirekte effekter, eksempelvis progressionsfri overlevelse (tid uden at kræften spreder sig), eller at de fik tumorerne til at skrumpe.
• Efter kræftlægemidlerne kom på markedet, viste det sig, at kun yderligere 11 af dem gør en forskel for patienterne.
• Det betyder, at 35 af de godkendte kræftlægemidler kun har en marginal eller slet ingen gavnlig effekt på patienternes muligheder for at overleve eller leve længere med sygdommen.

»Det er overraskende, at flertallet af de lægemidler, som kommer ind på det europæiske marked, ikke beviseligt forlænger livet eller øger livskvaliteten for patienter med kræft. Faktisk er de fleste kliniske studier slet ikke designet til at måle på, om kræftlægemidlerne øger patienternes chancer for at overleve eller leve længere,« siger Huseyin Naci.

Ifølge forskeren gælder det samme i USA.

Livskvalitet bliver ikke undersøgt

Huseyin Naci er især overrasket over, at forbedring af livskvalitet, der har stor betydning for patienter med fremskreden kræft, aldrig bliver undersøgt i kliniske tests af kræftmedicin.

I stedet bliver lægemidlerne godkendt på baggrund af indikationer for en livsforlængende effekt.

\ Læs mere

Kræftbehandling skal tage hensyn til forventet levetid

Det betyder, at forskere eksempelvis ser på tumorvækst, eller hvor lang tid det tager, før kræftsygdommen spreder sig (såkaldt progressionsfri overlevelse), men ikke undersøger, om patienterne rent faktisk lever længere, da det kan tage lang tid at finde ud af.

Denne metode til at sætte fart i kliniske tests og få lægemidler hurtigere på markedet bruger forskere inden for eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, hvor det er velkendt, at blandt andet forhøjet kolesteroltal er en god indikation for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Altså behøver forskere ikke vente på, at patienterne udvikler hjerte-kar-sygdomme eller ej. De kan blot måle effekten af et nyt lægemiddel på baggrund af niveauerne af kolesterol i blodet.

»Ved udvikling af kræftlægemidler benytter forskere sig ofte af progressionsfri overlevelse som et mål for generel overlevelse, men progressionsfri overlevelse garanterer ikke et længere liv med kræft,« forklarer Huseyin Naci.

Kræftlægemiddel havde ingen effekt

Som eksempel nævner han kræftlægemidlet avastin, som på baggrund af mål for effekter blev godkendt af det amerikanske fødevare- og lægemiddelagentur FDA til behandling af brystkræftpatienter i 2007.

Efterfølgende viste flere studier, at avastin ikke forlængede livet for patientgruppen og samtidig var så giftigt, at patienterne ofte fik det skidt af behandlingen.

\ Læs mere

Forskere favoriserer positive sider af kræftscreening

Avastin er sidenhen trukket ud af det amerikanske marked og begrænset på det europæiske marked som behandling af brystkræft.

»Det er bare ét eksempel, hvor et kræftlægemiddel bliver godkendt på baggrund af progressionsfri overlevelse, men alligevel ikke kan forlænge livet for patienterne,« siger Huseyn Naci.

Reglerne bør strammes

Forskerne bag det nye studie undersøgte også 23 af de godkendte kræftlægemidler med det såkaldte EMSO-MCBS-værktøj til statistisk at klargøre, hvor stor en effekt lægemidlerne har på patienternes overlevelse.

Her fandt de, at kun 11 (48 procent) af de undersøgte lægemidler gav patienterne en klinisk gavnlig effekt i form af længere overlevelse eller forbedret livskvalitet.

\ Læs mere

Kroppen glemmer aldrig kræftbehandling

Samlet set får resultaterne forskerne til at kræve en opstramning af reglerne på området.

»EMA og andre lægemiddelagenturer bør genoverveje, hvornår og i hvilket omfang det er relevant at godkende nye kræftlægemidler på baggrund af resultater, der ikke er klinisk relevante for patienter. Ydermere bør forbedringer i livskvalitet og generel overlevelse være så statistisk signifikante, at det giver mening for patienter, læger og sundhedsvæsnet at bruge penge på lægemidlerne,« siger Huseyin Naci.

Lægemidler skal også undersøges, efter de er godkendt

Studiet kalder også på mere opfølgning af patienter, som bliver behandlet med nye former for medicin.

Det ønsker i hvert fald Henrik Ditzel, der er professor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet (SDU) og Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Henrik Ditzel mener, at nye lægemidler bør gennemgå en slags prøveperiode, hvor man som eksempel analyserer data fra de første 500 behandlede personer og vurderer, om medicinen gør den forskel for patienterne, som de oprindelige studier tydede på.

Resultatet af en sådan undersøgelse kan efterfølgende indgå i EMAs vurdering af, om lægemidlet fortsat skal være godkendt.

»Hvis resultatet af sådanne undersøgelser ikke er tilfredsstillende, er der ingen grund til at blive ved med at behandle patienter med medicin, der ikke virker,« siger Henrik Ditzel.

Danmark har oprettet ekstra værn mod dårlig medicin

Den danske kræftforsker fortæller også, at netop fordi EMA lader så mange ineffektive lægemidler passere, har vi i Danmark oprettet Medicinrådet, der foretager en faglig vurdering af nye lægemidler, som medicinalfirmaer ønsker at anvende til patienter herhjemme .

Medicinrådet består af en gruppe fagfolk, der blandt andet vurderer, om der er beviser for, at et lægemiddel virker godt nok til at komme på det danske marked, og om et lægemiddel er pengene værd, i forhold til den gavnlige effekt det kan have for patienter.

»Medicinrådet stiller i nogle tilfælde højere krav end EMA i et forsøg på at sikre, at den medicin, der anvendes, også har den forventede effekt,« fortæller Henrik Ditzel.

EMA: Krav bliver hele tiden opdateret

EMA er bekendt med det nye studie, og i en mail til Videnskab.dk fortæller lægemiddelagenturet, at de i deres vurderinger af nye potentielle kræftlægemidler kigger på en lang række kliniske udfald for patienter, herunder både:

• Generel overlevelse
• Progressionsfri overlevelse (hvor lang tid det tager, før kræftsygdommen spreder sig)
• Livskvalitet
• Prisen på nye lægemidler

Ydermere samarbejder lægemiddelagenturet med en lang række eksperter, der både er forskere, læger og patienter, for at sikre sig, at deres krav til lægemidler hele tiden er opdateret.

Den samlede vurdering ligger til grund for, om et lægemiddel bliver godkendt eller ej.

»Selvom ikke alle udfald kan kobles direkte til en forlængelse af livet, er de i mange tilfælde vigtige indikationer på, hvordan patienterne muligvis kan få noget ud af behandlingen,« skriver Edoardo Lannone fra EMA's presseafdeling på vegne af lægemiddelagenturet.

EMA: Skrappere regler vil ikke gavne patienter

EMA advarer også om, at en strengere kontrol kan betyde, at nogle fordelagtige lægemidler aldrig når patienterne eller først når patienterne, efter det for mange er for sent.

»Kun at godkende lægemidler, der indiskutabelt forbedrer patienters livskvalitet eller forlænger deres liv, vil ikke forbedre patienternes udsigter i relation til deres sygdom. Tværtimod kan det frarøve mange patienter for en tidlig adgang til effektive lægemidler, hvilket der er et stort behov for,« skriver EMA.

Rettelse 17. oktober 2017: Det er i artiklen blevet præciseret, at brugen af lægemidlet avastin er blevet begrænset, når det kommer til behandling af brystkræft - ikke andre kræftformer.