»Havde jeg vidst det, jeg ved nu, havde jeg aldrig opereret min første korsbåndsskade,« siger Stabæks Melissa Wiik.
Den tidligere, og forhåbentlig også fremtidige, norske landsholdsspiller har to korsbåndsskader i samme knæ. Efter den første korsbåndsskade blev hun opereret og fik et nyt korsbånd. Efterfølgende brugte hun meget tid på at træne for at stabilisere og styrke knæet.
»Da jeg fik en ny korsbåndsskade, troede lægerne ikke, at det var røget. Knæet var så stabilt, at de mente, 50 procent af korsbåndet var intakt. Men da jeg fik opereret menisken lidt senere, så de, at korsbåndet var revet tværs over. Min træning gjorde, at knæet fungerede næsten lige så godt, som før korsbåndet røg,« fortæller Melissa Wiik.
I dag spiller hun fodbold på topniveau uden korsbånd i venstre knæ. Forebyggende og stabiliserende træning holder knæet på plads.
En ny operation havde formentlig ikke gjort den store forskel for knæets funktion, men Melissa Wiik havde siddet på sidelinjen i et år.
Korsbåndsskader fører til flere skader
En af dem, der har fulgt Melissas historie med størst interesse, er doktorgradsstipendiat ved Norges idrætshøjskole, Agnethe Nilstad.
I sit studie har hun fundet ud af, at kvindelige elitefodboldspillere med tidligere korsbåndsskader har ni gange højere risiko for at få en ny knæskade i samme side, sammenlignet med dem, der ikke tidligere har haft en skade.
»Både ortopæderne og fysioterapeuterne er blevet så dygtige, at der er mange, der mener, at en korsbåndsskade ikke er så alvorlig. Men når man tænker på, at en korsbåndsskade medfører total udeblivelse fra fodboldbanen i et år, samtidig med at risikoen for en ny skade stiger, så er det temmelig alvorligt,« mener Agnethe Nilstad.
En ung fodboldspiller har ikke tid til lange skadeafbrydelser. Så bliver man ofte forbigået af andre spillere på samme alder, mener forskeren og fysioterapeuten.
»Desuden har vi god dokumentation på, at sportsudøvere med en korsbåndsskade har en betydelig øget risiko for at udvikle artrose i knæleddet. En sådan skade kan få store konsekvenser – også på længere sigt.«
50 procent færre skader med forebyggende træning
Forskning fra Center for idrætsskadeforskning på NIH viser, at forebyggende træning kan halvere antallet af skader i både fodbold og håndbold.
Alligevel er der stadig mange, der ikke bruger nok tid på forebygge skader.
»Jeg tror, det handler om for lidt viden hos trænerne,« siger Melissa Wiik.
»Mange, der træner børn og unge, har måske ikke en træneruddannelse. På højere niveauer tror jeg, det handler om, at trænerne føler, de må bruge den begrænsede tid, de har, til at træne fodbold,« anslår hun.
Det er særligt et problem i elitefodbold for kvinder, da størstedelen af spillerne har fuldtidsjob ved siden af og mindre tid til at træne end de, der spiller professionelt på fuld tid.
»Desuden er vi ofte udmattede, når vi kommer til træning, efter en lang dag på arbejdet. Så er det lettere at miste fokus og havne i situationer, hvor skader kan opstå,« forklarer Melissa Wiik, som både arbejder og studerer ved siden af fodbolden.
Det kan måske virke håbløst at gøre noget ved skaderne, men Agnethe Nilstad har gode værktøjer i bagagen.
Registrering af skader på sms
»Skaderegistrering er vigtigt for at forstå omfanget af skaderne. I mit doktorgradsarbejde fandt vi ud af, at sms’er er en simpel, effektiv og god metode til skaderegistrering. Endvidere viste det sig, at det medicinske personale ofte overså mere end halvdelen af skaderne. Når atleterne rapporterer direkte til os, registrerer vi en meget højere andel,« fortæller hun.
Agnethe Nilstad har samme opfattelse som Melissa Wiik, når det gælder prioritering af træningstid. Derfor har forskere ved Center for idrætsskadeforskning lavet et forebyggende træningsprogram, som kan indgå i opvarmningen før træning og kamp.
»Opvarmningen bliver ligeså god, og trænerne får vigtige elementer med, som vi mener har en skadeforebyggende effekt. Derudover bør spillerne have et individuelt tilpasset forebyggende program. En fysioterapeut kan med nogle simple øvelser klarlægge den enkelte spillers behov.«
Faldspring er en god test
Agnethe Nilstad har blandt andet studeret spillernes knækontrol i faldspring.
Øvelsen går ud på, at atleten står på en kasse, falder ned og lander på begge ben, hvorefter man hopper så højt, man kan, lige efter landingen.
Agnethe Nilstad og kollegaerne så på spillernes knævalgus, hvor meget knæet falder ind mod midterlinjen. I forsøgene opdagede de, at fysioterapeuternes vurdering af spillernes knækontrol langt hen ad vejen svarede til en objektiv måling af knævalgus gennem en tredimensionel bevægelsesanalyse.
Faldspringstesten er en simpel test, som hverken kræver avanceret udstyr eller meget tid. Den kan derfor være et godt hjælpeværktøj for fysioterapeuterne i klubberne, når de skal identificere de atleter, der kan drage nytte af at arbejde ekstra med stabilisering og styrke omkring knæleddet.
»At træningen har gjort Melissa Wiiks knæ så stabilt, selv uden korsbånd, er et eksempel på, hvor effektiv denne træning kan være. Det understreger vigtigheden af forebyggende og stabiliserende træning. Selvfølgelig er det en vigtig del af rehabiliteringen efter en skade, men da vi ved, at risikoen kan halveres, hvis spillerne gennemfører skadeforebyggende træning, kan de jo undgå flere måneder med rehabilitering og i stedet bruge tiden på at spille fodbold,« siger Agnethe Nilstad.
Tag vare på talenterne
I dag har vi mange skader på eliteniveau. Det koster, både for den enkeltes karriere, for holdene og for samfundet. Derfor nytter det ikke først at begynde at træne forebyggende den dag, støtten er stor og professionel nok.
»Trænere og forældre må tilrettelægge det fra spillerne er helt unge. Grundlaget for en lang idrætskarriere lægges tidligt, både når det kommer til teknik og færdighedstræning, men ikke mindst skadeforebyggelse,« mener Agnethe Nilstad.
Melissa Wiik har trænet mange unge piger og er helt enig.
»Jeg integrerer altid forebyggende øvelser i opvarmningen. Ti minutter gør en kæmpe forskel. Der er ingen forældre eller uskolede trænere, der er imod det, men de ved bare ikke nok. Alle bør tjekke www.klokavskade.no og www.skadefri.no ud. Der kan man lære mange brugbare ting,« opfordrer Melissa Wiik.
Begge hjemmesider er udviklet af forsker på Center for idrætsskadeforskning, som også Agnethe Nilstad er tilknyttet. Hun mener, vi har alt for mange skader, både blandt unge spillere og på eliteniveau.
»Man opdager ofte ikke, hvor alvorlig en skade er, før man har fået en selv. Derfor skal forebyggelse integreres tidligt som en del af træningsrutinerne.«
Agnethe Nilstad mener, vi skal passe bedre på vores spillere.
»Det hjælper ikke at være god, hvis du er skadet og må sidde på bænken.«
Agnethe Nilstad forsvarede denne sommer sin doktorafhandling på Norges idrætshøjskole.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
