Kødædende bakterier er på fremmarch
Antallet af inficerede personer med en kødædende bakterie er stigende, og alle kan rammes. Nyt forskningsprojekt vil forbedre behandlingen, så flere overlever, og færre invalideres.

100 danskere rammes årligt af den meget farlige, kødædende bakterie, og omkring 20 af disse dør. Det vil forskerne fra Rigshospitalet forsøge at lave om på. (Foto: Shutterstock)

100 danskere rammes årligt af den meget farlige, kødædende bakterie, og omkring 20 af disse dør. Det vil forskerne fra Rigshospitalet forsøge at lave om på. (Foto: Shutterstock)

 

Hvert år rammes mere end 100 danskere med en kødædende bakterie (nekrotiserende fasciitis), og antallet har været stigende igennem 20 år.

Infektionen er meget alvorlig, fordi bakterierne frigiver gifte, der påvirker hjertets og lungernes funktion. Samtidig fortærer bakterien hud og muskler og kan sprede sig i vævet med 5-10 centimeter i timen. (Obs: Vi advarer om et meget eksplicit billede i bunden af artiklen)

Behandlingen er derfor et kapløb med tiden. Hver tredje person, der smittes, er ellers sund og rask, og årsagen til smitten varierer meget.

Nogle pådrager sig infektionen efter en rift, tandbehandling, operation eller hudafskrabning, mens der i andre tilfælde ikke kan findes en forklaring.

Hver femte person dør af infektionen, mens hver femte af de overlevende får amputeret en legemsdel for at stoppe spredningen af bakterien til resten af kroppen.

Hurtig operation og specialiseret behandling er den bedste måde at fjerne betændelsen på, men desværre efterlader behandlingen store sår og ar, som er med til at invalidere patienterne. Det forsøger vi nu at nu gøre op med.

Største samling kødædende bakterier i verden

Vi er et forskerhold på Rigshospitalet, der i samarbejde med forskere fra Sverige og Norge, har indsamlet blod- og muskelprøver fra smittede patienter igennem 3 år. Det betyder, at vi har verdens største samling af prøver med kødædende bakterier.

Samlingen skal bruges til at besvare spørgsmål, som ellers indtil nu ikke har været mulige at besvare.

De fleste danskere, der inficeres af en kødædende bakterie, overflyttes til Rigshospitalet, hvor en stab af læger og sygeplejersker står klar til at redde patienternes liv.

Behandlingen består i akut operation, store mængder antibiotika samt behandling i trykkammer. Behandlingen i trykkammeret foregår i en stor tank, hvor lufttrykket ændres til samme niveau som på 18 meters havdybde.

Her indånder patienterne ren ilt. Ideen er, at den rene ilt under tryk er med til at dræbe bakterierne, standse spredningen og redde det døende væv.

Ny viden giver håb for fremtiden

De seneste resultater fra vores projekt viser, at der findes et højt niveau af en bestemt markør i blodet hos de smittede patienter.

Markøren kan tidligt i forløbet fortælle os, hvor inficeret patienten er samt om risikoen for at få amputeret en legemsdel eller i værste fald dø.

Denne viden kan bruges til at iværksætte hurtig og relevant behandling, der i sidste ende redder flere liv. Samtidig vil markøren være med til at fortælle, hvilke patienter der muligvis kan undgå invaliderende operationer.

Markøren er bedre til at forudsige patientens prognose end de rutineblodprøver, som hospitalerne anvender i dag. Målingen af markøren i blodet kan foretages relativt billigt, hvorfor det på sigt kan være med til at nedbringe hospitalsomkostningerne.

Fakta

Mere end 100 danskere inficeres hvert år med en kødædende bakterie. Hver tredje person er sunde og raske forud for infektionen. Hver femte person har sukkersyge. Halvdelen lider af hjerte-kar-sygdomme. 1 ud af 5 dør af infektionen. 1 ud af 5 af de overlevende gennemgår amputation. De fleste smittede opereres adskillige gange, inklusiv hudtransplantationer.

Årsagen til den voldsomme udvikling i sygdommen kendes endnu ikke. Vores mål er derfor nu at undersøge, om infektionerne skyldes dårligt immunforsvar hos de smittede, eller om bakterierne er blevet mere resistente efter et stort antibiotikaforbrug i samfundet.

På sigt ønsker vi at udarbejde en række retningslinjer og anbefalinger, som danner grundlag for fremtidig behandling.

Scroll ned for at se eksplicit foto af en opereret arm:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til venstre: Patient med rød, øm og hævet arm. Til højre: Operationen viser, at patienten er smittet med en kødædende bakterie. Bakterien har spredt sig i hele armens forløb og forårsaget vævsdød. (Fotos: Lancerotto et al, J Trauma Acute Care Surg. 2012 M

Til venstre: Patient med rød, øm og hævet arm. Til højre: Operationen viser, at patienten er smittet med en kødædende bakterie. Bakterien har spredt sig i hele armens forløb og forårsaget vævsdød. (Fotos: Lancerotto et al, J Trauma Acute Care Surg. 2012 Mar;72(3):560-6.)

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.