Kliniske COVID-studier har i stor stil overset kønsforskelle
Kun 4 procent af knap 4.500 kliniske studier har undersøgt kønsforskelle, viser nyt studie.

Gennem det meste af pandemien er det blevet påvist, at mænd rammes hårdere af COVID-19. Alligevel har kun meget få studier undersøgt, hvordan sygdommen rammer mænd og kvinder forskelligt. (Foto: Shutterstock)

Gennem det meste af pandemien er det blevet påvist, at mænd rammes hårdere af COVID-19. Alligevel har kun meget få studier undersøgt, hvordan sygdommen rammer mænd og kvinder forskelligt. (Foto: Shutterstock)

Bliver du syg med COVID-19, eller har du allerede været det, så er dit sygdomsforløb sandsynligvis meget forskelligt, alt efter om du er mand eller kvinde. Det ved vi efter mere end halvandet års corona-pandemi.

Alligevel har de fleste kliniske COVID-studier set bort fra at inddrage kønsaspekter i deres design og analyser, konkluderer et nyt studie, der netop er udkommet i tidsskriftet Nature Communications.

Den manglende opmærksomhed på køn er problematisk, mener en af forskerne bag studiet Sabine Oertelt-Prigione, der er professor ved Radboud Universiteit Nijmegen i Holland:

»Vi har fra begyndelsen set, at sygdommen ikke har haft ens udfald for kvinder og mænd. Forskelle i indlæggelses- og dødstallene understreger dette. Det betyder, at vores behandling med medicin eller andre interventioner kan give forskellige resultater, alt efter om patienten er kvinde eller mand,« siger hun i en pressemeddelelse. 

Studier på række: Mænd rammes hårdere af COVID-19

Et nyligt studie i Nature Communications med 4.930 amerikanske COVID-patienter bekræftede, at mænd havde større risiko for at dø af COVID-19 - selv når forskerne tog højde for mange andre variabler som sundhed, underliggende sygdom, alder og så videre. 

Studiet er blot et blandt mange studier, der viser den sammenhæng: 1,2,3,4,5,6,7.

Kun 178 af 4.420 COVID-studier har brugt køn som variabel

I studiet har forskerholdet, der også tæller forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, gennemgået 4.420 kliniske COVID-studier.

I gennemgangen fandt de, at blot 178 studier (4 procent) brugte køn som en analytisk variabel. Det vil sige, at forskerne går direkte ind og undersøger, hvad kønsforskelle betyder for sygdoms- og behandlingsforløb af COVID-patienter.

Og det er iøjnefaldende få, påpeger en af de danske forfattere bag studiet Jens Peter Andersen, der forsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet: 

»For at det for alvor batter, og vi kan lære noget om kønsforskellen, skal forskerne aktivt gå ind og bruge køn som analytisk variabel. Det er kun gjort i meget lille grad med COVID-studiet sammenlignet med andre kliniske studier,« forklarer Jens Peter Andersen.

Af andre resultater kan det nævnes, at:

  • 935 studier (21,2 procent) har brugt køn som et rekrutterings-kriterium
  • 237 studier (5,4 procent) har lavet studier med repræsentativ kønsfordeling
  • 124 studier (2,8 procent) har fokuseret på et køn i deres studier

»Vi forstår godt, at man især i starten af pandemien, hvor det gik meget hurtigt, ikke fik kønsaspektet med. Dels fordi det kunne være en udfordring at rekruttere nok patienter,« lyder det fra Jens Peter Andersen, der fortsætter:

»Men relativ tidligt under pandemien stod det klart, at kønsforskellene blandt COVID-patienter var tydelige, og det har de været hele vejen igennem. Derfor er vi også uforstående overfor, at der ikke er taget højde for det i højere grad senere hen,« siger han.

Overlæge: Et udbredt problem

Resultaterne kommer ikke bag på Karsten Juhl Jørgensen, der er overlæge dr.med. og tilknyttet Det Nordiske Cochrane Center. Han er specialiseret i vurdering af evidens.

»Jeg kan ikke vide, om køn er relevant i alle de studier, der er gennemgået i det nye studie her, men det er et udbredt problem i klinisk forskning, at der ses bort fra køn som variabel, selvom vi ved, at det ofte er relevant,« siger han til Videnskab.dk.

I alt fra antidepressiva til hjertemedicin er der i forskningen fundet forskelle på, hvordan køn reagerer. Alligevel sker det alt for ofte, at der ikke tages højde for køn som variabel, ligesom der også alt for ofte ikke laves kliniske studier, hvor kønnene er repræsentativt fordelt.

»Ligegyldigt hvad nogle sociologer mener, så er der biologisk betingede forskelle på køn. Og vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi ikke tager højde for det, når vi laver kliniske studier,« lyder det fra Karsten Juhl Jørgensen. 

Kønsforskelle er vigtige at have for øje i fremtiden

Forskernes budskab for fremtiden er derfor også, at vi til en næste pandemi eller stort virusudbrud husker at have øje for kønsforskellene. 

»Vi ser i stigende grad, at mænd og kvinder responderer forskelligt på farmakologiske interventioner,« fortæller Sabine Oertelt-Prigione i pressemeddelelsen: 

»At se bort fra det i undersøgelser kan lede til alvorlige utilsigtede bivirkninger på længere sigt. At se på kønsforskelle har hjulpet os til at forstå sygdommen bedre, og det vil hjælpe os med at forstå vores behandlingsmuligheder bedre. Kønsforskelle er et essentielt skridt i retning af bedre personaliseret sundhedsbehandling,« siger hun.  

Konkret bør forskerne være bedre til at skrive det ind i deres ansøgninger, når de undersøger ny medicin eller andre former for klinisk behandling, siger Karsten Juhl Jørgensen.

»Jeg tror simpelthen, at det handler om manglende opmærksomhed. Derfor er der også brug for mere oplysning om, at de kønsmæssige forskelle findes,« slutter han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.