Vi ved, at det er kønshormonerne, der står bag karakteristiske mandlige og kvindelige træk som kvindernes større bryster og bredere hofter, eller mændenes større muskelmasse og kraftigere hårvækst på hage, kinder og overlæbe.
Men kønshormonerne har også stor indflydelse på immunsystemet; kroppens indbyggede mekanisme, der hjælper med at bekæmpe og beskytte os mod sygdom.
Forskning indikerer, at det har en evolutionær årsag: Artens overlevelse kan betyde, at virusser i højere grad slår benene væk under manden, men at kvindens reaktive immunsystem gør hende mere modtagelig over for autoimmune sygdomme og allergier.
Virusser opfatter mænd som svagere
Mænd har en betydeligt større risiko for at dø som følge af infektionssygdomme end kvinder.
Mænd er eksempelvis 1,5 gange mere tilbøjelige til at dø af tuberkulose og har dobbelt så stor risiko for at udvikle Hodgkins lymfom (kronisk sygdom og en kræftform med ukontrolleret vækst af lymfeceller, red.) som følge af Epstein-Barr virus (EBV) infektion.
\ Historien kort
- Der er stor forskel på henholdvis mænds og kvinders immunsystemrespons på fremmedlegemer og især vira.
- Infektioner slår i højere grad benene væk under mænd, mens kvinder har langt større risiko for at lide af en autoimmun sygdom.
- Ny forskning forklarer til dels den formentlig evolutionære årsag, samt åbner op for nye behandlingsmetoder.
Mænd er også fem gange mere tilbøjelige til at udvikle kræft efter infektion med Human Papilloma Virus (HPV) end kvinder.
Det skyldes, at kvindernes immunforsvar iværksætter en stærkere respons som svar på et fremmedlegeme; især vira.
Det mandlige hormon testosteron har en tendens til at dæmpe immunforsvarets respons, hvorimod det kvindelige hormon, østrogen, øger antallet af immunceller og intensiteten af deres respons.
Det betyder, at kvinder er i stand til at komme sig hurtigere efter en infektion. Måske reflekterer det ét af viraenes evolutionære overlevelsestricks.
Kvinder er bedre ‘virus-værter’
Kvinder har udviklet flere mekanismer, der kan overføre forskellige infektioner; hovedsagelig ved overføre bakterier fra moder til barn i løbet af graviditet og fødsel, men også i løbet af ammeperioden. Og det betyder alt sammen, at kvinder er bedre værter for forskellige vira.
Viraene har også udset mændene som det ‘svagere’ køn, når det gælder infektionssygdomme.
Vi kalder det lidt i spøg for ‘man-flu’ eller ‘mandeinfluenza’, som en illustration af mændenes tilsyneladende tendens til at overdramatisere influenzalignende symptomer.
Men evidens indikerer, at mænd virkelig lider mere som følge af den svagere immunrespons.
Vira har behov for begge køn for at overleve
Mændenes øgede infektionsmodtagelighed er dog ikke fordelagtig for den sygdomsfremkaldende organismes (patogenets) langsigtede overlevelse (adskillige titusinder af år), for der er risiko for, at det forårsager en så alvorlig sygdom, at ‘værten’ dør.
Patogener modificerer sig, så de kan blive overført af kvinden i løbet af graviditeten, fødslen eller ammeperioden.
Derfor har mange patogener tilpasset sig, så de er mindre aggressive i kvinden, hvilket muliggør mere vidtspredt smitte på tværs af befolkningen. Men det er stadig ikke nok til at sikre virussens fortsatte overlevelse.
Begge kønnenes egnethed er nemlig nødvendig for langsigtet formering og nye værter for de invaderende patogener.
Derfor skal mandens ‘svage punkt’ opvejes og udlignes med overtag eller fortrin andetsteds i immunsystemet.
Autoimmune sygdomme
Immunsystemets mest slående kønsforskelle kan observeres i autoimmune sygdomme.
Autoimmune sygdomme rammer cirka otte procent af befolkningen, men 78 procent af de ramte er kvinder.
Risikoen for, at en kvinde udvikler en autoimmun sygdom, er tre gange så stor som mændenes.
\ Læs mere
Autoimmune sygdomme opstår, når immunforsvaret angriber kroppens celler eller væv og sætter gang i en kronisk cyklus, der resulterer i skade eller ødelæggelse af visse organer.
Autoimmun sygdomme er blandt andet:
- Type 1-diabetes – der også kaldes for insulin-krævende diabetes eller ungdoms-diabetes.
- Lupus – en kronisk betændelsessygdom i bindevævet, som kan medføre symptomer fra mange organsystemer som hud, led, blodårer og nyrer. Lupus kaldes også for SLE (Systemisk Lupus Erythematosus).
- Leddegigt – som er kendetegnet ved, at flere af kroppens led bliver angrebet af en betændelseslignende tilstand.
- Multipel sklerose (dissemineret sklerose) – en kronisk sygdom, som selv hos yngre mennesker kan medføre betydelig invaliditet.
Og op til 80 andre forskellige sygdomme, der påvirker tarmsystemet, knoglerne, led og nervesystemet.
I tilfælde af lupus angriber immunsystemet fejlagtigt personens eget DNA (den struktur, der bærer en persons genetiske kode), og forårsager skade på flere organer, der kan føre til vægttab, anæmi og i sidste ende hjerte- og nyresvigt.
\ Læs mere
Hormoner er den store skurk
Ni ud af ti patienter med lupus er kvinder og kliniske observationer indikerer, at hormonerne er de store skurke.
Denne forskel i følsomhed mellem mænd og kvinder har en tendens til at forekomme efter puberteten, og risikoen for pludselig opblussen forøges under graviditet.
Overgangsalderen er derimod associeret med lavere sygdomsrisiko. Flere studier har koblet østrogenniveauet med en forværring af lupus.
Østrogener reagerer direkte på bestemte immunceller (kaldet dendritiske celler) for at fremme deres evne til at udskille inflammatoriske signaler, hvilket forværrer lupussymptomerne.
Selvom de dendritiske celler er afgørende for bekæmpelsen af virusinfektioner – i forbindelse med lupus og multipel sklerose – forårsager de betydelig skade.
Hormoner og allergier
Kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle astma som mænd. Interessant nok har mænd større risiko for at få astma før puberteten, men senere i livet udvikler flere kvinder astma og ofte i en mere alvorlig grad end mændene.
Indtil nu var der ikke en indlysende årsag, men forskerne mistænkte hormonerne for at spille en rolle.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Testosteron har en hæmmende effekt
I et nyligt studie viste vi, at mændenes højere testosteronniveau beskytter mod udviklingen af allergisk astma; under puberteten øges niveauet af testosteron.
Testosteron har en potent hæmmende effekt på en nylig opdaget immuncelle kaldet innate (medfødt) lymfoid celle (ILC2), hvis funktion er at forhindre immunologiske overreaktioner, og som bliver akkumuleret i lungerne og sætter gang i udviklingen af astma.
ILC2-cellerne udskiller inflammatoriske signaler, der driver hævelse, svulmen og luftvejsforsnævring, der er typisk blandt astmatikere, når de bliver eksponeret for pollen, støvmider, græs eller andre almindelige allergener.
Testosteron reducerer antallet af ILC2-celler i lungerne hos mænd, mens de kvindelige hormoner ikke leverer en beskyttende effekt.
Åbner døren på klem for behandling
Forholdet mellem immunitet og køn er langt mere kompliceret, end vi hidtil har antaget, og der skal yderligere forskning til, så vi kan få en større forståelse af de faktorer, der er involveret i henholdsvis kvinders og mænds respons.
De seneste opdagelser åbner døren på klem for målrettet hormonel behandling eller receptorer, der kommer til udtryk i de mandlige og de kvindelige immunceller.
\ Læs mere
