Svimle ældre har øget risiko for at udvikle demens

Annonce:

De fleste har oplevet at blive svimle af at rejse sig for hurtigt. Men ældre mennesker, som oplever det, har grund til at være på vagt.

En ny hollandsk undersøgelse viser nemlig, at ældre, som ofte oplever svimmelhed, når de rejser sig, har 15 procent højere risiko for at udvikle demens, skriver cbsnews.com.

Studiet er foretaget af forskere fra Erasmus Medical Center i Holland. Den er baseret på undersøgelser af mere end 6.000 hollandske mænd og kvinder, som havde en gennemsnitsalder på 69 år ved undersøgelsens start. Ingen af dem havde tidligere haft slagtilfælde eller led af demens.

Da undersøgelsen begyndte, noterede forskerne, hvem af forsøgspersonerne der oplevede svimmelhed, når de rejste sig op for hurtigt.

Efter 15 år viste det sig, at netop disse forsøgspersoner havde 15 procent højere risiko for at udvikle alle former for demens, inklusiv Alzheimer. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorfor det er sådan.

Fænomenet, hvor man bliver svimmel af at rejse sig for hurtigt, hedder ortostatisk hypotension. Det forekommer, fordi man rejser sig så hurtigt, at der udløses et hurtigt fald i blodtrykket, hvilket reducerer blodtilførslen til hovedet.

For de fleste mennesker vil hjertet kompensere for det faldende blodtryk ved at slå hurtigere og på den måde tilføre mere blod til kroppen og hjernen. Men det er ikke tilfældet for dem med ortostatisk hopotension.

Annonce:

Forskere længe har vidst, at ortostatisk hypotension kan være skyld i, at der i korte perioder ikke kommer nok blod til hovedet. Men alligevel er undersøgelsen vigtig for den videre forskning, siger Irving Gomolin, som er chef for geriatrisk afdeling på Winthrop-University Hospital i Mineolam New York, og som ikke selv var en del af studiet.

» Undersøgelsen bidrager til den stigende mængde viden, der forbinder blodgennemstrømning til hjernen med kognitive lidelser,« siger han til cbsnews.com.

Den nye undersøgelse er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

\ Læs mere

\ Video

Video, video, video!

Foretrækker du at se historierne udfolde sig i levende billeder? Så tjek vores seneste videoer, eller følg Videnskab.dk på YouTube.

Find flere videoer

\ Podcast

På med hørebøfferne!

Luk øjnene, og lad forskernes viden strømme ind ad øregangen. Her finder du Videnskab.dk's seneste podcasts.

Lyt til flere podcasts