Den kvindelige orgasme har længe været et af biologiens store mysterier. Kvinders orgasme har nemlig tilsyneladende intet evident formål i forhold til befrugtning - bortset fra nydelse.
Kvinder kan jo sagtens blive gravide uden at få orgasme. Samtidigt er den kvindelige orgasme en så kompliceret kropslig proces, at den næsten ikke kan være et evolutionært lykketræf.
En mulig forklaring lyder, at hundyrs orgasme har haft en evolutionær funktion; nemlig ægløsning. Ny forskning med kaniner ved University of Cincinatti understøtte denne teori.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), og Mihaela Pavličev, der er medforfatter på studiet, er nu blevet hentet til Norges Center for grundforskning, CAS.
Fællesnævner mellem kaniner og mennesker
For at teste hyposen foretog forsker Mihaela Pavličev parrings-eksperimenter med kaniner. Studiet er blandt andet blevet omtalt i The Guardian.
»Vi ved, at hun-kaniner kun har ægløsning, efter de har parret sig - det er som en refleks. Spørgsmålet er, om mennesker måske har haft den samme refleks, som så har mistet sin funktion i mennesket,« siger Mihaela Pavličev til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.
Kønsmodne kvinder får automatisk ægløsning én gang om måneden (såkaldt spontan ægløsning) - uanset om de har sex eller ej. Mihaela Pavličev skulle finde en fællesnævner mellem kaniner og mennesker.
LÆS OGSÅ: Kaniner er - måske - nøglen til at løse mysteriet om den kvindelige orgasme
Kaniner fik antidepressiv medicin
Det er her, antidepressiv medicin kom ind i billedet som et potentielt virkemiddel. Antidepressive lægemidler reducerer nemlig menneskets evne til at få orgasme.
Mihaela Pavličev gav 12 hun-kaniner det antidepressive middel fluoxetin (også kaldet Prozac), der bruges mod depression, tvangslidelser og bulimi.
»Det antidepressive middel gør det svært for kvinderne at få orgasme,« skriver Mihaela Pavličev til forskning.no.
Så var det bare at vente og se, om medicinen havde den en tilsvarende effekt på kaninernes sexliv.
LÆS OGSÅ: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?
Parrede sig med han-kaninen Frank
Efter to uger på Prozac havde hun-kaninerne på skift sex med en han-kanin ved navn Frank. Derefter talte forskerne antallet af æg, som blev frigivet fra æggestokkene, og som bevægede sig ned i livmoderen.
Og ganske rigtigt: Hun-kaninerne, som fik antidepressiv medicin, frigav 30 procent færre æg end hun-kaninerne i kontrolgruppen, der ikke fik Prozac, og som også havde hygget sig med Frank.
Adskillige eksperimenter bekræfter teorien om, at medicinen reducerede ægløsningen ved at indvirke på hormon- og nervesignalerne i løbet af parringen. Ifølge forskerne passer resultaterne med teorien om, at kaninerne får en slags orgasme, som fører til ægløsning ved hjælp af en bølgebevægelse.
»Men vi ved ikke, om dyrene føler nydelse som følge,« siger Mihaela Pavličev.
Forskerne siger, at teorien bliver understøttet af et tidligere studie, hvor de fandt, at dyr, som har ægløsning i løbet af parringen, som regel har en klitoris, der er det organ, hvor den kvindelige orgasme opstår.
»Det er uklart, hvordan Prozac påvirker denne refleks i kaniner,« siger Mihaela Pavličev, der mener, at der er behov for yderligere forskning med andre dyr for at afdække mere om emnet.
LÆS OGSÅ: Lesbiske kvinder får langt flere orgasmer end heteroseksuelle
Overgangen til månedlig ægløsning
Overgangen til den nuværende månedlige ægløsning fandt sted for flere millioner år siden.
»Ændringen fandt sted blandt primarternes fælles forfædre - eller måske endda endnu tidligere. Alle primarter har spontane ægløsning, hvilket vil sige, at ægløsningen finder sted med jævne mellemrum, og at det ikke er parringen, der udløser ægløsningen« forklarer Mihaela Pavličev.
Denne ændring skete altså, før vi overhovedet blev mennesker.
Mihaela Pavličev kender ikke noget til, at kvinder kan få ægløsning efter orgasme, som visse rygter ellers hævder.
»Så vidt vi ved, er det ikke muligt,« skriver Mihaela Pavličev til forskning.no.
Er den kvindelige orgasme et lykketræf?
Biologerne er hidtil antaget, at mandens orgasme er en evolutionsmæssige ‘belønning’ for at befrugte kvinden, men den kvindelige orgasme er opstået som en slags bonus, ved at fostrene udvikler sig til forskellige køn fra en ens form i morens underliv.
Mihaela Pavličev mener, at det nye studie leverer eksperimentel evidens for, at den kvindelige orgasme oprindeligt var en mekanisme, som igangsatte ægløsningen ved sex.
Det er en mekanisme, som orgasmen har blandt mange hun-dyr den dag i dag.
Andre primarter har - ligesom os - månedlige ægløsninger.
Har orgasmen fået en anden funktion?
Den kvindelige orgasme kan altså være et levn fra den tidlige evolution, mener Mihaela Pavličev.
Men spørgsmålet, som står tilbage, er:
Hvorfor får vi fortsat orgasme, når der ikke længere er 'behov' for det?
»Kan det være, at den har fået en anden funktion? At den spiller en vigtig helbredsmæssig rolle for kvinden?« spørger forskeren.
LÆS OGSÅ: Hvorfor skal kvinder have orgasme?
En so får flere unger ved orgasme
Zoolog og museumslektor ved Naturhistorisk museum ved Universitetet i Oslo Petter Bøckman, synes, at kanin-studiet er interessant, men han stiller sig skeptisk overfor at drage nogen som helst konklusion om den mennskelige orgasme ud fra det.
»Den kvindelige orgasme er både tydelig og kraftig sammenlignet med vores slægtninges, så det er ikke overbevisende, at det er et slags evolutionært levn,« siger han til forskning.no. Han synes, det er mærkværdigt, at forskere 'overser' anden forskning omhandlende orgasme blandt dyr, der ligner os mere.
»Både mus, får, marsvin og grise har ligesom os ægløsning uafhængigt af parring. Ikke desto mindre er det en velkendt i landbruget, at orgasme hos soen resulterer i flere unger,« siger Petter Bøckman.
»Der er en helt fantastisk instruktionsvideo fra Danmark, hvor en dyrlæge, der skal inseminere en so, fremkalder en orgasme ved at lægge sig ovenpå hende og klaske hende på flanken med lårene,« siger Petter Bøckman med et grin.
Flanken er helt nederst på soens mave. Det resulterer i flere smågrise.
»Det kan jo godt betale sig, hvis hun så får 12 i stedet for 10 unger,« siger han.
Etisk problematisk at forske i menneskelig seksuel aktivitet
Alle primarter har spontan ægløsning - ligesom os. Alligevel er der meget, som adskiller mennesket fra de andre aber.
»Det er tydeligt, når andre primarter er i løbetid. Ægløsning er let at se eller lugte, og det sker på samme tid for hele flokken. Blandt vores nærmeste slægtninge chimpansen parrer alle sig med alle i løbet af løbetiden, resten af måneden er hunnerne slet ikke interesserede. Men man kan ikke se på en menneskekvinde, at hun har ægløsning. Ofte ved hun det ikke engang selv, og kvinder kan være seksuelt aktive i løbet af hele eller næsten hele cyklussen,« siger Petter Bøckman og tilføjer:
»Derfor er det manden, som tit og regelmæssigt har sex med kvinder, som har størst sandsynlighed for at videreføre sine gener.«
Det er mere etisk problematisk at forske eksperimentelt i menneskelig seksuel aktivitet, understreger han.
Den kvindelige orgasme blev først gransket i den anden Kinsey-rapport fra 1950’erne. Rapporten er baseret på spørgeundersøgelser blandt i alt 10.000 amerikanske kvinder, skriver Norges Store medisinske leksikon.
Kinsey-rapporten afslørede blandt andet, at næsten alle kvinder havde oplevet orgasme ved onani, men at mange kvinder ikke fik orgasme ved vaginalt samleje.
»Mens den mandlige orgasme er meget let at udløse og har en åbenbar funktion, er den kvindelige orgasme mere snørklet, både at udløse og at finde ud af, siger Petter Bøckman.
LÆS OGSÅ: 10 ting, du ikke vidste om orgasme
Udvælger egnede fædre
Petter Bøckman mener ikke, at den kvindelige orgasme er en evolutionær tilfældighed, men at den har en biologisk funktion. Han refererer til den amerikanske evolutionære psykolog Geoffrey Miller.
Det faktum, at det er svært for en mand at give en kvinde orgasme, er en del af hendes måde at udvælge egnede fædre til hendes børn, mener han.
Det har flere omkostninger for en kvinde at få et barn, end det har for en mand; alene fordi det tager kvinden ni måneder at lave et barn, mens mandens indsats kan gøres op i minutter.
Fordi mennesket går oprejst, skal vores bækken også kunne bære vores indvoldes vægt. Resultatet er, at fødslen er smertefuld og farlig. Menneskebørn er hjælpeløse, når de bliver født, med en lang barndom, hvor de er helt afhængige af hjælp. Mennesket danner derfor ligesom mange fugle par.
»Kvinden kan derfor ikke gå hen og få børn med hvem som helst; hun er nødt til å være selektiv. Er han sund og rask? Symmetrisk? Lægger han nok iver i akten til at gå ud fra, at han er til at stole på efterfølgende?«
Orgasmen kan være en del af kvindens frasorteringsmekanisme, som skal sikre, at hun finder den rigtige partner. Hvis kvinden kunne få orgasme med hvem som helst, risikerer hun jo at få et barn med en slendrian og ikke en omsorgsfuld mand.
Mere nuanceret billede af den kvindelige seksualitet
»Hvis den kvindelige orgasme havde en selvstændig funktion, kan det bidrage til et mere positivt nuanceret billede af den kvindelige seksualitet end bare at være en passiv inkubator (hjælpefunktion, red.) til at producere børn,« siger Mihaela Pavličev.
Hun mener, at hendes studie muligvis også kan forklare endnu et mysterium ved kvinders orgasme:
For mange kvinder er det vanskeligt at få orgasme ved vaginalt samleje.
»Vi ved, at den kvindelige orgasme måske oprindeligt udviklede sig af reproduktive årsager, og da denne funktion forsvandt, blev det faktisk relativt sjældent og varierende at få orgasme ved vaginal penetration,« forklarer Mihaela Pavličev.
LÆS OGSÅ: Er sex-orgasmer sundere end onani?
Selvstimulering er meget mere effektiv
»Samleje er ikke den letteste måde at opnå orgasme for kvinder. Analsex og selvstimulering er meget mere effektiv. Hvis det desuden var så vigtigt for reproduktionen, at kvinderne får orgasme gennem samleje, ville det ikke variere så meget, hvor mange der opnår det,« understreger Mihaela Pavličev.
Mihaela Pavličev er i dag forsker ved Center for Grundforskning i Oslo, som også kaldes Centre for Advanced Study (CAS).
Hvert år ankommer tre forskningsgrupper til CAS, som bliver ledet af en gruppeleder. Gruppelederen er fast ansat i en videnskabelig stilling ved en af deres samarbejdsinstitutioner, men andre deltagere kommer fra hele verden.
Nu deltager Mihaela Pavličev i et andet projekt, hvor hun forsker på evolution. Hendes forskning på kvindelig orgasme er ikke en del af CAS-projektet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen under en orgasme?
LÆS OGSÅ: Kvinder fortæller: Sådan får vi orgasme
LÆS OGSÅ: Orgasme: Størrelsen på klitoris kan måske afgøre, om du kommer
