Hvad sker der i kroppen under en orgasme?
De fleste ved, hvor dejlig en orgasme føles. Men ved du også, hvad der egentlig sker i kroppen og hjernen, i de få frydefulde sekunder den varer? Få svaret i denne lille video.

 

Ahhhhhh!

Så kort kan en orgasme beskrives.

Heldigvis kan den også beskrives i mere uddybende vendinger, som du kan se i videoen ovenfor. Orgasmen er nemlig et lidt mere indviklet fænomen end som så.

Læs også: Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Op til og efter en orgasme sker der nogle tydelige forandringer i hele kroppen. Vejrtrækningen bliver hurtigere, pulsen stiger, og centralnervesystemet kører for fulde hammer og sender nydelsessignaler til vores belønningscenter i hjernen.

Orgasmen varer 3-20 sekunder

Under seksuel ophidselse bliver kønsorganerne fyldt med blod. Hos manden medfører dette rejsning, og hos kvinden svulmer skeden op, og slimhinderne bliver fugtige.

Hvis legen fortsætter, munder seancen ud i selve orgasmen. Den består både hos kvinder og mænd af hurtige muskelsammentrækninger i bækkenmuskulaturen og muskulaturen omkring kønsorganerne.

Hos manden varer dette typisk mellem 3-10 sekunder og fører til sædafgang – og så er den potte ude for hans vedkommende.

Fakta

Orgasmen har i naturen den funktion at få dyr til indgå samleje og dermed udbrede deres gener. Orgasmen er karakteriseret ved ekstrem fysisk velbehag, kontrolleret af det uvilkårlige eller selvstyrede nervesystem. Dette ledsages af hurtige muskelsammentrækninger i de nedre bækkenmuskler, som omgiver vores kønsorganer og anus. Kilde: Den store Danske

Hos kvinden kan muskelsammentrækningerne vare 20 sekunder eller længere. Og i modsætning til manden er kvinden så heldig, at hun kan opleve flere orgasmer lige efter hinanden.

Læs også: Kvinders nydelse er mere end klitoris

Orgasmen giver os lyst til mere

Også hjernen er på arbejde under en orgasme. Hjerneskanninger viser, at der er aktivitet i mere end 30 forskellige regioner, når vi er seksuelt ophidsede.

Selve orgasmen udløser dopamin, der er en såkaldt neurotransmitter i hjernen, som får os til at føle os lykkelige og opstemte. Følelsen er så dejlig, at vi bliver afhængige af den og får os til at kræve mere af samme skuffe.

Desuden udskilles det såkaldte kærlighedshormon oxytocin – et hormon, der bl.a. fremmer, at man knytter bånd med sin partner.

Vi mister selvkontrollen under orgasmen

Hjerneskanninger viser desuden, at for både mænd og kvinder er området i den forreste del af hjernen, der kaldes for den orbitofrontale cortex, slået fra.

Dette område kontrollerer selvevaluering, fornuft og selvkontrol, hvilket giver ret god mening, eftersom man ofte mister kontrollen over sig selv under en orgasme.

Hos kvinder viser skanningerne desuden, at et bestemt område i hjernen, der forbindes med smerteoplevelse, lyser op under en orgasme. Dette antyder, at smerte og nydelse måske hænger sammen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk