Kaffe inden træning kan lindre smerter i musklerne
Et par kopper kaffe før træning virker ikke bare en smule opkvikkende, de kan også reducere noget af ubehaget i muskler ved intens fysisk aktivitet, antyder en undersøgelse.

'En kop smertelindrende, uden sukker og fløde, tak!' (Foto: Colourbox)

'En kop smertelindrende, uden sukker og fløde, tak!' (Foto: Colourbox)

Både faste kaffedrikkere og dem, som normalt holder sig fra denne drik, kan opleve at blive mindre følsomme over for smerter i lårmusklerne, mener forskere.

Deres undersøgelse er publiceret i apriludgaven af 'International Journal of Sports Nutrition and Exercise Metabolism'.

»Koffein virker på et system i hjernen og rygmarven (den del af centralnervesystemet som findes i rygsøjlen, red.), som er stærkt involveret i at behandle smerte.«

Det oplyser professor Robert Motl fra 'University of Illinois', USA, til hjemmesiden 'LiveScience'.

Uerfarne og erfarne kaffedrikkereForskerne lod 25 trænede mandlige studerende gennemføre 30 minutters træningspas på cykel med høj intensitet. De studerende var inddelt i to grupper; en med kaffedrikkere, og en med dem som ikke plejede at indtage denne drik.

En time før hvert træningspas fik de studerende - som havde fået instrukser om ikke at drikke noget koffeinholdigt 24 timer i forvejen - en pille. I et tilfælde indeholdt pillen koffein svarende til to-tre kopper kaffe, mens den i næste tilfælde var placebo.

I forbindelse med begge træningspas rapporterede cyklisterne om den smerte, de oplevede i lårmuskulaturen.

»Både dem som var helt uvante med at drikke kaffe, og dem som drak kaffe til daglig, rapporterede om samme reduktion i smerter i forbindelse med cyklingen, efter at have fået tilført koffein,« oplyser Motl til LiveScience.

Forskeren siger, at han alligevel er usikker på, om en reduktion i ubehaget kan forøge præstationsevnen.

En tidligere undersøgelse har ellers vist, at indtagelse af kaffe eller andre koffeinholdige drikke, samtidigt med man spiser kulhydrater, kan hjælpe med at opbygge musklerne efter hård træning. Denne undersøgelse blev udført ved 'Royal Melbourne Institute of Technology' i Australien.

Koffein er ikke til at spøge medSamtidig er det værd at minde om, at folk reagerer forskelligt på kaffe/koffein-indtagelse. Negative bivirkninger kan forekomme, såsom hovedpine, søvnforstyrrelser eller forøget nervøsitet.

En amerikansk undersøgelse har desuden vist, at personer med højt blodtryk og hjerteproblemer bør være forsigtige med forskellige typer energidrikke som indeholder koffein. Indtagelse medførte, at forsøgspersonerne fik højere blodtryk og hurtigere puls.

I artiklen på forskning.no hvori denne undersøgelse fra 2007 blev omtalt, sagde Helle Margrethe Meltzer fra det norske Folkehelseinstituttet faktisk: »Var kaffen kommet til Norge i dag, er det muligt, at den var blevet forbudt på linje med Red Bull.«

»Men vi har en tradition for kaffe, og voksne mennesker er så opmærksomme på kaffens virkninger, at de allerfleste kan klare at tilpasse indtagelse efter, hvor meget de kan tåle,« tilføjede hun.

Taget af dopinglisten Koffein har ellers tidligere været opført på dopinglisten hos den internationale olympiske komite, men blev fjernet d. 1. januar 2004 efter en beslutning fra World Anti-Doping Agency.

Samtidig blev det dog understreget, at man ville følge nøje med i brugen af dette stof.

Kaffe kan i øvrigt se ud til at virke på ganske pudsige måder, i hvert fald når mus, som 'træner', får lov at smage på den.

En amerikansk undersøgelse har nemlig antydet, at kombinationen af træning og kaffe kan beskytte mod hudkræft. Hensigten med denne undersøgelse var at teste, hvordan motion og kaffe påvirkede kroppens evne til at beskytte sig mod ultraviolette stråler.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.