Spis op. Det er ikke kun børn, som vrænger af broccolien, der har fået dén besked gennem generationer. Det har også været mantraet for os alle, når antibiotika har været på menuen.
Reglen om altid at gøre antibiotikakuren færdig lever i bedste velgående, viser et nyt amerikansk studie. Knap 90 procent af amerikanere er af den opfattelse, at antibiotikakuren altid skal tages til ende, uanset om man føler sig rask igen inden da.
Her tænker du måske: Jamen, skal den da ikke det?
For 'spis-op-opfattelsen' er nok også udbredt herhjemme i Danmark, bekræfter professor Lars Bjerrum. Han er læge og professor i almen medicin ved Københavns Universitet og forsker i overforbrug af antibiotika.
Korte antibiotikakure er ofte bedre end lange - men ikke altid
Der findes ikke tilsvarende danske data, som kan fortælle, hvor udbredt myten er i Danmark, fortæller han.
»Men dansk patientinformation tyder på, at det gamle budskab stadig lever,« siger Lars Bjerrum til Videnskab.dk.
Han støder stadig ind i information, som understreger, at det er vigtigt at gennemføre hele den ordinerede antibiotikakur.
Problemet er bare – hvad det amerikanske studie også påpeger – at der findes mere end 120 randomiserede kontrollerede studier på verdensplan, der for længst har vist, at kortere antibiotikabehandlinger ved almindelige infektioner er mindst lige så effektive, mere sikre og ikke øger risikoen for resistens.
Vil det så sige, at rådet om at spise op altid er forkert?
Nej, så enkelt kan man desværre ikke stille det op, lyder det fra tre danske professorer, som er førende eksperter på området.
\ Hvad viser det amerikanske studie?
Det amerikanske studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Open Forum Infectious Diseases, er baseret på en national spørgeskemaundersøgelse blandt 1.475 amerikanske voksne.
Det er forskere fra University of Utah, der står bag.
Studiet viser, at 88,4 procent mener, at det er vigtigt altid at færdiggøre en ordineret antibiotikakur, selvom de begynder at få det bedre.
Studiet viser også, at 60,4 procent foretrækker en lang antibiotikakur (mindst 7 dage) frem for en kort (3-5 dage).
Over 61 procent vurderer, at en lang kur er mere sikker og mere effektiv end en kort.
76,3 procent havde fået direkte råd fra en sundhedsprofessionel om altid at færdiggøre kuren.
I Danmark er vi godt med
De tre danske professorer er helt enige med det amerikanske studies konklusion om, at der er overvældende evidens på verdensplan for, at kortere kure ved almindelige infektioner som hals- og lungebetændelse er mindst lige så effektive, sikrere og ikke skaber mere resistens end lange behandlinger.
Men det betyder ikke - understreger de alle tre - at man som patient skal tro, at man selv kan skære ned på den antibiotikakur, som lægen har ordineret.
For i Danmark er de officielle faglige retningslinjer faktisk allerede blevet justeret.
De gamle, lange 10-14-dages kure er for længst fortid, fortæller de tre professorer.
»Vi har løbende skåret markant ned på behandlingslængderne, i takt med at den videnskabelige evidens er opstået,« siger Hans Jørn Kolmos, læge, dr.med. og professor i klinisk mikrobiologi ved SDU og forsker i antibiotikaresistens.
\ Sådan opstod reglen om at færdiggøre kuren
Da den skotske læge, bakteriolog og forsker Alexander Fleming i 1945 modtog Nobelprisen for opdagelsen af penicillinen, advarede han i sin takketale om, at utilstrækkelig penicillinbehandling, dvs. underdosering, kunne gøre bakterier resistente.
Men hans budskab skal forstås i en bestemt historisk kontekst.
For i 1940'erne var penicillin en mangelvare. De første forsøgspatienter kom sig i første omgang, men døde efterfølgende, fordi lægerne løb tør for penicillin midt i behandlingen.
Manglen på penicillin var så stort et problem, at lægerne endda forsøgte at genudvinde penicillinen fra patienternes urin, så de kunne give dem den igen.
Alexander Flemings advarsel mod at løbe tør og underdosere handlede om at give en tilstrækkelig dosis til at slå infektionen ned.
Der var også en anden årsag til de lange behandlingslængder. Man havde nemlig ikke den samme randomiserede evidens (evidens baseret på lodtrækningsstudier, som er den højeste standard, når medicin skal testes), som vi har i dag.
»Derfor kom der meget tradition ind i antibiotikabehandlingen,« fortæller professor Lars Bjerrum.
»Det var en fuldt forståelig bekymring, i en tid hvor man manglede stof og behandlede i blinde,« forklarer professor Hans Jørn Kolmos.
Men budskabet blev i efterkrigstiden gradvist forenklet af sundhedsmyndigheder verden over til den kategoriske regel: Spis altid op.
De klassiske behandlingslængder på 7-14 dage blev med andre ord mere til ud fra tradition end egentlig evidens.
Fra 10 til få dage
Det betyder, at hvor din bedstemor for 30 år siden fik en hård 10-dages kur mod en ukompliceret blærebetændelse, ordinerer lægen i dag typisk kun en kur på 3 dage.
På samme måde behandles en helt almindelig lungebetændelse eller halsbetændelse i dag ofte på kun 5 dage i stedet for de tidligere 14 dage.
Før i tiden gav man desuden forebyggende antibiotika i en hel uge før og efter en operation. I dag giver man kun et enkelt, højdoseret skud antibiotika 30-60 minutter før operationen.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) udgav i 2024 opdaterede retningslinjer for luftvejsinfektioner, som netop afspejler udviklingen mod meget kortere kure.
Dertil kommer, at den generelle danske antibiotikavejledning på Medicin.dk går endnu videre og skriver, at antibiotikabehandling ofte vil kunne stoppes, når patienten er klinisk rask.
»Danmark har altså allerede bevæget sig væk fra lange standardkure,« siger professor Lars Bjerrum.
En vigtig årsag til at begrænse antibiotikabehandlingen er risikoen for resistens. Jo længere tid, kroppen udsættes for antibiotika, desto større bliver presset på kroppens gavnlige bakterier, så resistente bakterier får bedre mulighed for at overleve og formere sig. Derfor er mere antibiotika ikke nødvendigvis bedre.
\ Sådan kan antibiotika føre til resistens
Den gamle antagelse fra Alexander Flemings tid (opfinderen af penicillin) var, at hvis du stopper en antibiotikakur før tid, vil de overlevende sygdomsfremkaldende bakterier i din krop mutere og udvikle resistens.
Men den biologiske virkelighed er, at din krop huser kilovis af fredelige, gavnlige bakterier - også kaldet mikrobiomet - som beskytter dig mod sygdom.
Når du udsætter dem for antibiotika i længere tid end nødvendigt, skaber du et unødigt biologisk selektionspres, som betyder, at antibiotika dræber både gode og onde bakterier, men lader de naturligt resistente bakterier overleve.
De resistente bakterier får nu frit spil til at formere sig og overtage herredømmet, fordi deres konkurrenter er udraderet.
Så jo flere dages unødige antibiotikapiller man tager, jo hårdere selektionspres udsætter man sit eget mikrobiom for.
Som professor Hans Jørn Kolmos udtrykker det: »Problemet med at være behandlet for længe er, at jo mere stof, du giver, jo mere antibiotika, du sprøjter ud til patienterne, jo flere resistente bakterier bliver der, fordi man får en omstilling af patienternes normale mikrobiota«
Udviklingen går mod mere individualiseret behandling
Udviklingen mod kortere antibiotikakure foregår stadig, fortæller de danske professorer.
Faktisk er man kommet så langt ned, at man også nogle gange er gået for langt.
Hans Jørn Kolmos fortæller, at man har forsøgt at behandle blærebetændelse med bare én enkelt dosis antibiotika på ét døgn.
»Den gik altså ikke. Det var ikke godt nok. Så det ligger på tre dage nu, og det fungerer meget godt,« siger han.
Hvis en antibiotikakur bliver for kort, kan infektionen vende tilbage. Og ved visse alvorlige infektioner, eksempelvis tuberkulose, knoglebetændelse og betændelse i hjerteklapperne, er langvarig, uafbrudt behandling afgørende.
\ Det sker der, hvis antobiotikakuren stoppes for tidligt
Hvad sker der, hvis antibiotikakuren bliver for kort? Enten fordi lægen som i det tænkte eksempel har ordineret en for kort kur, eller du selv stopper, fordi du fejlagtigt føler dig rask nok.
Svaret afhænger helt af sygdommen, da der er stor forskel på infektioner.
Ved alvorlige, dybe infektioner – såsom betændelse i hjerteklapperne, tuberkulose eller knoglebetændelse – er det afgørende med en uafbrudt, langvarig behandling for at undgå livsfarligt behandlingssvigt, understreger professor Hans Jørn Kolmos.
Hvis man stopper for tidligt ved en ukompliceret halsbetændelse, risikerer man også, at sygdommen vender tilbage. Men, understreger Hans Jørn Kolmos:
»Det behøver ikke at være med resistente bakterier,« forklarer han.
Med andre ord: Hvis en antibiotikakur mod en almindelig ukompliceret sygdom afkortes for meget, risikerer du at blive syg igen, men det er ikke ensbetydende med, at du har skabt resistente super-bakterier i din krop.
Moderne forskning bevæger sig i dag mere og mere hen mod, at ikke alle patienter med samme diagnose skal have det samme antal piller.
»Nogle patienter responderer hurtigt, andre langsommere,« forklarer professor Lars Bjerrum.
Derfor bevæger lægevidenskaben sig netop nu væk fra faste standardiserede kurlængder for i stedet arbejde mod en mere individualiseret behandlingsvarighed, der tilpasses den enkelte patients kliniske respons.
Lars Bjerrum har medvirket til initiering af et europæisk forsøg, STORM-studiet, der undersøger, om patienter med luftvejsinfektioner sikkert kan stoppe deres antibiotika efter mindst to dages behandling, og så snart de er feberfri og i klar klinisk bedring - efter en lægelig revurdering.
Visionen for fremtidens antibiotikabehandling er med andre ord ret revolutionerende, forklarer professor Thomas Benfield, der er dr.med. og klinisk professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet samt overlæge på Hvidovre Hospital.
»Vi skal hen imod, at man stopper behandlingen, når en person er klinisk stabil, det vil sige feberfri og med normalt blodtryk og puls. Også selvom man måske ikke føler sig 100 procent frisk endnu,« fortæller han.
Nogle læger føler mere tryghed ved en længere kur
Når den nye viden om kortere kure ifølge det amerikanske studie ikke er nået ud til den brede amerikanske befolkning, og den danske patientinformation heller ikke altid er fulgt med, skyldes det så, at den opdaterede viden heller ikke er nået ud blandt alle læger?
Professor Thomas Benfield oplever både i sin kliniske dagligdag på Hvidovre Hospital og gennem sin forskning, at den kliniske virkelighed på danske hospitaler stadig i nogle tilfælde ligger langt fra de trykte retningslinjer.
Vejledninger på hospitalerne kan for eksempel godt være, at for omkring to tredjedele af alle patienter kan man som regel nøjes med fem dages behandling for lungebetændelse.
»Men når vi går ud og tæller, hvor mange dage der reelt bliver givet, ender det ofte på 8, 9 eller 10 dages behandling,« fortæller han.
Der er altså stadig en ’konservativ’ fløj i det danske sundhedsvæsen, når det gælder antibiotikakure.
»Til min overraskelse er der en del af mine kolleger, der stadigvæk deler den holdning om ’hellere længere og mere end for lidt’,« siger han og fortæller, at han har oplevet læger, der ligefrem har frarådet patienter at deltage i videnskabelige forsøg med kortere behandlinger.
Ifølge Thomas Benfield bunder det i, at læger og patienter søger tryghed i de lange kure.
»Både patienten og lægen kan blive usikre på, om infektionen nu er helt væk. Så tænker man: 'Det skader nok ikke med et par dage mere',« siger han.
Ingen ny, fast regel kan opsættes - men her er 3 råd
Så hvad betyder al den nye viden så for det gamle råd om at færdiggøre kuren?
Her bliver svaret lidt kompliceret, advarer de tre professorer.
Lars Bjerrum slår fast, at vi skal væk fra forestillingen om, at en antibiotikakur altid skal færdiggøres for resistensens skyld.
»Målet er den kortest mulige behandling, der med sikkerhed er lang nok til den konkrete infektion og den konkrete patient,« siger han.
»Men vi skal ikke erstatte én simpel regel med en anden,« understreger han.
Man kan dog sammenfatte det moderne antibiotikaprincip sådan her, vurderer han:
- Brug kun antibiotika, når det er nødvendigt.
- Brug den rigtige dosis.
- Behandl længe nok til at behandle infektionen effektivt – men ikke længere end nødvendigt.
Lyt til lægen
Betyder det så, at du som menig borger og patient skal lytte til din egen mavefornemmelse og smide pillerne i skraldespanden, så snart halsen holder op med at gøre ondt?
Nej, lyder det fra de tre danske professorer.
»Det kan ikke nytte noget, at vi slipper det almindelig anarki løs, hvor alle mulige synes, at nu går det meget godt, så nu kan vi godt holde op,« lyder det fra Hans Jørn Kolmos.
Her skal du nemlig huske, at vi i Danmark gennem mange år har fulgt den videnskabelige udvikling på området og allerede har skåret langt ned i behandlingslængderne, så de følger evidensen.
»Hvis den ordinerede behandlingsvarighed allerede er den korteste veldokumenterede behandling for den pågældende infektion, er der ikke evidens for, at patienten på egen hånd bør forkorte den yderligere,« lyder det fra Lars Bjerrum.
I stedet skal du fortsat holde dig til én simpel og velkendt regel: Følg altid lægens anvisninger.
»Budskabet er, man selvfølgelig skal gøre, som lægen siger, også selv i det tænkte tilfælde, at lægen ordinerer en for lang kur,« slår Thomas Benfield fast.
