Ikke sikkert, alkohol er godt for hjertet
Alkohol i små mængder er sundt for hjertet, hører vi ofte - men måske er det lidt for godt til at være sandt. Nye studier viser modsatrettede resultater, og alkoholens fordele svinder langsomt ind, mener forsker.

Hele diskussionen, om hvorvidt alkohol i små mængder er sundt for os, startede i 1979, da et studie viste, at folk fra lande, hvor man drikker meget vin, havde lavere risiko for hjerteanfald. (Foto: Colourbox)

Ældre kvinders hjertefunktion bliver stadig værre med et stigende alkoholforbrug. Ældre mænd kan tåle lidt mere, men får sygeligt forstørret hjertemuskel ved mere end 14 genstande om ugen.

Sådan forholder det sig i hvert fald ifølge det nyeste studie fra American Heart Association. Et britisk-australsk studie fra februar 2015 siger noget lidt andet:

Alkohol har stadig en beskyttende virkning på hjertet hos mænd i alderen 54-60 år, hvis de drikker 15-20 genstande om ugen, lyder det i det britisk-australske studie.

Den sikreste og bredeste, men mindre beskyttende virkning, findes endnu blandt ældre kvinder, der drikker mindre end 10 genstande om ugen. Disse resultater, som har en mere positiv klang, er publiceret i British Medical Journal.

Forskningsresultater baseret på metastudie

De to studier leverer altså lidt modstridende resultater. Men det behøver nu ikke at have den store betydning. Forskerne bag artiklen i British Medical Journal er nemlig omhyggelige med at udpege svaghederne ved deres egen forskning og andre studier, der viser, hvor godt alkohol kan være for hjertet.

For det første er det et såkaldt metastudie. Forskerne har ikke selv undersøgt folk. I stedet har de sammenkoblet data fra en stor britisk sundhedsundersøgelse med registrering af dødsårsager.

I sundhedsundersøgelsen blev folk interviewet af sundhedspersonale, og der blev taget en blodprøve.

Hvor mange guldkorn, der kommer ud af en datavask som denne, afhænger af grundlaget. For eksempel kan folk have opgivet for lave tal, når de blev bedt om at oplyse, hvor meget de drikker, skriver forskerne i studiet.

Forskere justerede for udenforstående faktorer

For det andet viser forskerne, at jo mere de justerer data for andre udenforstående faktorer, desto mere skadeligt bliver alkohol for hjertet.

For eksempel sorterede forskerne de mennesker, som tidligere havde haft et stort alkoholforbrug, fra i afholdenhedskategorien.

Deres ophøren med alkoholindtag kunne jo skyldes, at de var blevet syge af det. Dermed ville de give et negativt udslag for denne gruppe.

Dørene er stadig åbne for mulige positive effekter

Det seneste amerikanske studie er mere end blot et metastudie. Forskerne har ganske vist hentet forsøgspersonerne fra en større helbredsundersøgelse af ældre mennesker, men har også selv undersøgt hjertet hos flere tusinde af deltagerne fra denne undersøgelse.

Forskerne har også korrigeret for udenforstående faktorer. I denne undersøgelse er forskerne fortsat åbne for, at et lavt alkoholforbrug kan være gunstigt for hjertet.

Dog er årsagerne til den gode effekt fortsat usikker. Alkohols indvirkning på hjertet må fortsat studeres nærmere, lyder det i en redaktionel kommentar i tidsskriftet 'Circulation: Cardiovascular Imaging', hvor studiet er publiceret.

Fordele er ved at fordampe

Den redaktionelle kommentar i British Medical Journal er skarpere i sin kritik af de, der mener, at et moderat alkoholforbrug er en fordel for hjertesundheden.

»Fordelene er i færd med at fordampe,« skriver Mike Daube i kommentaren. Daube er professor i sundhedsvidenskab ved Curtin University i Australien og ikke selv tilknyttet studiet. 

»Inden for sundhedsområdet, såvel som alle andre steder, bør sager, der virker for gode til at være sande, behandles med stor varsomhed,« skriver Daube.

Forskere er varsomme med deres resultater, da alkoholindustrien har brugt forskning til at overbevise folk om, at alkohol i små mængder er godt. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Han kommer blandt andet ind på overvejelsen om, hvordan alkoholindustrien i Australien har brugt forskning til at overbevise folk om, at alkohol i små mængder er godt for hjertet.

Modstandere af alkohol kan også have en agenda

Det er ikke alle, der deler Daubes ensidige kritik af forkæmpere for alkohol. Der kan også være en agenda blandt dem, der dæmoniserer alkoholens virkning, lyder det.

»Det er klart, at forfatterne (bag studiet) forsøger at være varsomme med det budskab, de sender ud til offentligheden,« skriver den spanske forsker Alfredo Gea i kommentarfeltet i British Medical Journal.

»Men måske understøtter de resultater, de fik, ikke dette budskab, nemlig at der rent faktisk var en tilsyneladende risikoreduktion blandt dem, der drikker moderat,« fortsætter Gea.

Diskussionen startede i 1979

»Vi kan roligt slå koldt vand i blodet hos dem, der taler varmt for alkohol som en hjertestyrker,« svarer Dag Thelle, professor ved Göteborgs Universitet i Oslo, til forskning.no.

Thelle har arbejdet med disse problemstillinger i mange år. Han har fulgt diskussionen siden 1979, da et stort studie overraskende viste, at der var lav risiko for hjerteanfald i lande, hvor folk drak meget vin.

Siden dengang er argumenterne gået frem og tilbage i tusindvis af forskningsartikler. De fleste konkluderede, at lidt alkohol er godt for hjertet.

Kun nogle få har fordel af lidt alkohol

I juli 2014 kom resultaterne fra et svensk forskningsprojekt, som Thelle selv har deltaget i. Det viser, at kun nogle få personer har fordel af at drikke lidt alkohol.

Disse mennesker har en særlig genvariant i arvemassen.

»Ud over denne lille gruppe har alkohol formentlig begrænset beskyttende effekt,« siger Thelle.

Genstudie gav et mere sikkert negativt resultat

I en artikel i Morgenbladet sidste sommer henviser han også til et andet nyere studie i British Medical Journal, som peger i samme retning.

Dette studie sammenligner to grupper. Den ene gruppe har et gen, som giver rødme og hjertebanken af alkohol. De drikker naturligt mindre, fordi kroppen nedbryder giftstoffet langsommere.

Det gav forskerne et mere sikkert grundlag for at sammenligne alkoholforbrug og helbred, end når folk selv opgiver, hvad de drikker. Resultat var tydeligt: De, der havde genvarianten og drak mindre, havde to procent mindre risiko for hjerteinfarkt. 

Vi begyndte ikke at drikke for helbredets skyld

»De to nyeste studier fra British Medical Journal og American Heart Association giver os ikke flere oplysninger, så vidt jeg kan se,« kommenterer Thelle.

»Vi mangler fortsat viden om, hvorfor alkohol eventuelt skulle være sundt. Folk begyndte ikke at drikke for helbredets skyld. Denne diskussion vil garanteret vare ved,« slutter han.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.