Huden er et fantastisk og mærkværdigt organ. Det er kroppens største organ, der arbejder hårdt på at beskytte os mod omverdenen.
Huden beskytter blandt andet kroppen mod sollys, skrappe kemikalier, væmmelige bakterier og stærk kulde.
Samtidig med at huden har travlt med alle disse opgaver, holder den også vandet inde i kroppen og aktiverer følesansen.
Jeg er ingeniør i teknisk biomedicin, og sammen med mit forskerhold forsøger jeg at forstå mekanikken og funktionen bag blødt biologisk væv bedre.
\ Spørgsmål fra nysgerrige børn
Små børn er geniale til at stille store spørgsmål, og i denne serie bringer vi en række tankevækkende artikler fra mediet The Conversation, hvor nysgerrige børn fra hele verden udfordrer forskere med deres undren.
12-årige Raymond Y. fra Washington, USA, spørger i denne omgang: »Hvorfor rynker vores fingerspidser efter lang tid i vand? Og hvorfor skifter de farve?«
Vi ved, at huden rynker, i takt med at vi bliver ældre, eller når vi klemmer den mellem to fingre. Men det har været noget af et mysterium, hvorfor huden bliver rynket og endda nogle gange skifter farve, når vi tager et afslappende bad eller bruger for lang tid i swimmingpoolen.
Mange tror, at disse rynker bliver dannet, fordi huden absorberer vand, hvilket får den til at svulme op og spænde. Og for at være helt ærlig, så var det også det, jeg troede i lang tid.
Ingen rynker hos personer med nerveskader
Men tilbage i 1930'erne opdagede forskere, at rynkerne ikke opstod hos personer med nerveskader i fingrene, selvom de havde tilbragt lang tid i vand.
Det pegede på, at de rynkede fingre ikke udelukkende skyldes vandabsorption, for ellers ville rynkerne være et universelt fænomen, uanset hvor godt nerverne fungerer eller ikke fungerer.
Så hvis huden ikke hæver på grund af vand, hvad er så grunden til de rynkede, svampede fingre og tæer efter en lang svømmetur?
Forskerne opdagede for nylig noget, som måske er svaret.
Vores nervesystem styrer vores blodkar
For at forstå, hvad der sker, skal man først vide lidt om det autonome nervesystem, som er den del af kroppens funktioner, vi ikke styrer bevidst.
Det autonome nervesystem kontrollerer vejrtrækning, de indre organer som hjertet, kropstemperatur, sved, og når vores pupiller trækker sig sammen i sollyset.
Det sker altså altsammen, uden at vi bevidst behøver at kontrollere dem, takket være det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem styrer også helt automatisk udvidelsen og sammentrækningen af blodkar. Typisk kan temperatur, medicin, eller hvad du spiser eller drikker få blodkarrene til at udvide sig eller trække sig sammen.
Bare tænk på, hvordan huden kan rødme af sig selv, når vi går ud i en varm dag, træner eller endda bliver flove.
\ Læs også
Huden reagerer, ligesom når en drue bliver til en rosin
Det er denne sammentrækning af blodkarrene, der får huden til at rynke efter en længere svømmetur.
Når hænder og fødder kommer i kontakt med vand i mere end et par minutter, åbnes svedkanalerne i huden, så vandet kan strømme ind i hudvævet.
Dette ekstra vand mindsker mængden af salt i huden. Nervefibre sender besked om det lavere saltniveau til hjernen, og det autonome nervesystem reagerer ved at trække blodkarrene sammen.
Forsnævringen af blodkarrene mindsker så hudens samlede volumen, hvilket får huden til at folde sig i de distinkte rynkemønstre. Det er på samme måde, som når en udtørret drue bliver til en rynket rosin - den har mistet mere volumen end overfladearealet.
Derfor bliver huden også blegere af vand
Denne forsnævring af blodkar gør også, at huden bliver blegere - det er det modsatte af, hvad der sker, når din hud bliver rødere, når du kommer i et rigtig varmt bad, hvor dine blodkar udvides.
Farveændringen er lidt mere tydelig hos mennesker med lysere teint (hudfarve).
Men ved nerveskade opstår denne forsnævring ikke. Blodkarrene får aldrig besked om at snævre sig sammen, så rynkerne opstår aldrig, selvom du bliver liggende i badet i rigtig lang tid.
Rynkede fingre og tæer kan være en fordel i vand
Men er det en fordel, at huden rynker, når den er våd? Forskere har fundet, at rynket hud giver bedre fodfæste og greb under vand ikke ikke-rynket hud.
Et bedre greb gør os i stand til at få bedre fat i genstande. Bedre fodfæste gør det lettere at gå, når underlaget er vådt med mindre risiko for at glide eller falde. Det er en fantastisk funktion, der har udviklet sig over tid.
Mit forskerhold og jeg har udført undersøgelser for at se på ændringer i hudens struktur og funktion ved langvarig nedsænkning i vand, men vi studerede ikke rynker.
Vi er interesserede i hudanalyser, der kan hjælpe retsmedicinske efterforskere efter en forbrydelse eller katastrofe.
Vi ønsker også at lære mere om hudskader forårsaget af arbejde i våde omgivelser i lange perioder, hvilket typisk rammer militærpersonale eller landmænd, hvis afgrøder vokser på oversvømmede marker som eksempelvis rismarker.
Der er stor risiko for, at huden revner og sprækker efter meget lang tid i vand, men det tager normalt flere uger, før det sker.
Så de rynkede fingre og tæer skal nok blive fine og glatte igen, bare du sørger for ikke at opholde dig alt for længe i swimmingpoolen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Lyt til podcasten Hudlægens Bord
Har du lidt for mange gange konsulteret Doktor Google, når du har været i tvivl om, hvorvidt dit udbrud af bumser mon skyldes komælk? Eller om din dyrt indkøbte rynkecreme mon faktisk kan slette alderstegnene på din hud? Så lyt til Hudlægens Bord - Videnskab.dk’s podcast om hudens mange mysterier.
Gennem 12 episoder tager hudlæge Iben Marie Miller sammen med Videnskab.dk’s podcastredaktør, Benjamin D’Souza, et kig i mikroskopet og giver dig den nyeste viden om huden og dens sygdomme.
Lyt til episoderne i afspilleren herunder. Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at klikke på ‘subscribe’ eller søge efter ‘Hudlægens Bord’ i en podcastafspiller på din mobiltelefon.


































